Fonde med nordiske aktier har været gode ved investorerne de senere år, hvor det i størsteparten, er blevet til tocifrede årlige afkast. Som resten af de etablerede markeder, har nordiske aktier dog haft det svært den seneste tid. Den globale kreditkrise tog sin begyndelse i sensommeren 2007, og 2008 er det første år siden 2002, hvor de danske fonde i Morningstar kategorien ’Norden – Aktier’, i snit har leveret et negativt resultat. Siden årsskiftet er de danske fonde i kategorien faldet med 6 pct. Overordnede set har nordiske aktier dog alligevel gjort det bedre end det generelle Europa i 2008.
Selvom om Norden oftest omtales som
ét ude i den store verden, er der betydelige indbyrdes forskelle på de nordiske markeder. Svenske aktier har eksempelvis historisk set været mere konjunkturfølsomme end det er tilfældet med Danske aktier. En sammenligning af de tre store Large Cap indeks fra Danmark, Norge og Sverige, afslører da også afkastmæssige forskelle. Det Svenske indeks OMX Stockholm 30, har således haft væsentligt sværere ved at indhente det tabte fra begyndelsen af 2008. Derimod befinder det Danske OMXC20 og det Norske OSEBX, sig på et niveau tæt på ultimo 2007 niveauet.
Blandede resultater
Der er meget stor forskel på hvordan de 16 danske fonde i Morningstar kategorien ’Norden – Aktier’ er kommet fra start i 2008. Alene i år er afkastspændet mellem den bedste og den ringeste fond hele 14,2 pct. point, og kun en fond har været i stand til at levere et positivt afkast i perioden. Det er den nystartede fond Investin AMBER Nordic Alpha, med Mogens Vad i spidsen, der indtil videre har givet konkurrenterne baghjul.
Danske Norden fonde | |
Fond | Afkast år til dato |
Investin AMBER Nordic Alpha | 5,01 |
Jyske Invest Nordiske Aktier | -1,71 |
Nordea Invest Nordic Small Cap | -2,96 |
Midtinvest Norden | -3,53 |
Nordea Invest Norden | -4,71 |
Sydinvest SCANDI | -5,58 |
EgnsINVEST Norden | -7,45 |
Gudme Raaschou Nordic Alpha | -7,76 |
Danske Inv Indeks Norden | -8,28 |
Etik Invest Human Nordiske Aktier | -8,42 |
Danske Invest Norden | -8,51 |
Etik Invest Verden | -8,55 |
Merchant Invest Nordiske Aktier | -8,59 |
Alfred Berg Norden | -8,78 |
TEMA Kapital Nordiske Aktier | -9,19 |
SEBinvest Nordiske Aktier | *- |
*SEB Invest Nordiske Aktier er startet i april måned 2008, og har derfor ikke et år til dato afkast.
AMBER fører an
Selvom om fonden er ny, er det et erfarent hold der står bag. Fonden styres af de tre tidligere Gudme Raaschou folk Mogens Vad, Rasmus Cederholm og Morten Gregersen, der med oprettelsen af de to AMBER fonde under Investin, Nordic Alpha og Energy Alpha, er startet for sig selv. Teamet har tidligere leveret flotte resultater med Gudme Raaschou Nordic Alpha, en fond med samme strategi som den nye AMBER Nordic Alpha, der på en tre års horisont befinder sig i den absolutte top af Morningstar kategorien ”Norden – Aktier”.
Af tabellen fremgår det imidlertid, at Gudme Raaschou Nordic Alpha, alene i år har fået baghjul af den nye Investin AMBER Nordic Alpha med hele 12,5 pct. Det er en markant ændring af Gudme Rasschou Nordic Alpha’s position, der de tidligere år har været i toppen af kategorien. I indeværende år er kategorien også løbet fra fonden.
Klik på billedet for større visning
Grafen her på siden viser den indekserede udvikling på de to fonde siden Investin Amber Nordic Alpha blev oprettet sidst i december 2007. Bedømt alene på grafen kunne noget tyde på, at det gode afkast har fulgt management teamet efter de har forladt Gudme Raaschou til fordel for deres egen fond. Det er dog en meget kort periode at bedømme evnerne på, især da der er tale om smalle stock picking porteføljer i et meget turbulent marked. Det skal blive interessant, at følge den indbyrdes udvikling i de to fonde fremadrettet.
Det er til en hver tid muligt at følge udviklingen i Morningstar kategorien ’Norden – Aktier’ på Morningstar.dk.