Der er gode argumenter for at købe aktive fonde og der er ligeså mange gode argumenter for at købe passive indeksfonde. Det ene alternativ udelukker heller ikke det andet, men kommer derimod an på hvilke fonde man har at vælge imellem og ikke mindst kvaliteten af fondene, hvad enten de er aktive eller passive.
Der har i år været en del debat om aktivt forvaltede, kontra passivt forvaltede indeksfonde. Nogle mener at man blot skal holde sig til passive indeksfonde, fordi de er billige og fordi det kun er cirka hver fjerde aktive fond, der formår at slå sit indeks. Der er dog et par væsentlige pointer, som ofte drukner i debatten.
* Mange af de danske indeksfonde er ikke specielt billige og dermed er man sikker på at få en betydelig underperformance over tid i forhold til indekset - uden mulighed for et merafkast.
* Udvalget af indeks fonde på det danske marked er stærkt begrænset – især når de dyreste sorteres fra.
* Mange aktivt forvaltede fonde ligger alligevel tæt op ad indeks, men tager sig stadig betalt for den aktive forvaltning.
* Der er trods alt en fjerdedel af de aktive fonde, som faktisk klarer sig bedre end deres indeks – der er derimod per definition ingen af indeksfondene der gør det.
Hvad skal man så vælge?
Det er vanskeligt at slå et indeks eller markedet om man vil. Skønt aktive investorer forsøger, så kan alle ikke være bedre end gennemsnittet – det er simpelthen naturstridigt. Ydermere gør omkostningerne ved at investere, at flere aktive fonde ender under indeks, end over. Passive indeksfonde derimod, vil altid klare sig ringere end indekset, fordi de investerer præcis som indekset, men bliver tynget af investeringsomkostningerne.
Hvor indeksfonde der følger samme indeks typisk klarer sig meget ens og ofte kun adskilles af omkostningerne, så er forskellen på afkastet i aktivt forvaltede fonde ofte betydelige større selvom de investerer på samme marked.
Professionelle kapitalforvaltere vælger lavpris indeksfonde til at dække områder af deres porteføljer, hvor de ikke mener at aktive forvaltere er gode nok. Derved sænkes omkostningerne i den samlede portefølje. Til gengæld vælges aktive forvaltere til de områder af porteføljen, hvor fondene har bevist, at de kan skabe en merværdi og her er man villig til at betale for kompetencerne.
De professionelle investorer betaler således gerne for dygtigt aktiv forvaltning, men der benyttes ligeledes indeksfonde i dele af porteføljerne, men disse fonde er man til gengæld ikke villig til at betale ret meget for. Det er nemlig ikke svært at følge et marked slavisk og dermed skal omkostningerne være i bund.
Samme tankesæt kan private investorer benytte i deres investeringsproces. Altså kombinere aktive og passive fonde i den samlede portefølje. Det behøver ikke være enten eller. Ønsker man aktiv forvaltning er det vigtigt, at man finder frem til de bedste aktivt forvaltede fonde. Det er ikke alle der gør det lige godt.
I tilfælde hvor der ikke er gode aktive alternativer er det fordelagtigt at investere i indeksfonde, som giver en stor sikkerhed i det relative afkast til indekset og ofte til lavere omkostninger. Dog skal man fortsat forholde sig kritiske til indeksfondene, det er nemlig ikke alle der er billige selvom de passivt følger et indeks. På samme vis er der også aktivt forvaltede fonde, som i praksis ligger så tæt op ad indeks, at fondene i højere grad kvalificerer sig som indeksfonde, bortset fra deres højere omkostninger.
Det er en luksus at kunne vælge og vrage mellem passive alternativer, som desværre i højere grad er forbeholdt investorer i resten af Europa. I Danmark er udbuddet nemlig relativt begrænset, især når det drejer sig om billige indeksfonde. Skønt der findes over 300 aktiefonde på det danske marked, så er valgmulighederne ofte relativt begrænsede når man skal vælger fonde, som investerer indenfor specifikke geografiske områder.
ETF til pension
Indeksfonde er i eksplosiv vækst i udlandet. Her vinder såkaldt Exchange Traded Funds, forkortet ETF, stadig mere indpas. Fondene følger deres indeks meget tæt, enten ved at investere fuldstændig som indekset, eller ved at simulere sammensætningen af indekset. Som med alle andre fonde skal man se sig grundigt for inden man investerer. Det interessante ved ETF fondene er at de er meget billige, de har ofte store formuer og så er de noteret på udenlandske børser som London Stock Exchange, Deutsche Börse m.fl., hvilket gør det nemt for danske private investorer at købe sig ind i fondene via deres netbank. Der findes mere en 400 ETF fonde i Europa og de følger alt fra europæiske til indiske aktier, til omkostninger, hvor de aktivt forvaltede fonde ikke kan være med.
Desværre er udenlandske ETF fonde mest velegnede til investering for pensionsmidler, idet de meget specielle danske skatteregler i mange tilfælde gør investering for frie midler til en dårlig forretning. Er det frie midler der investeres for, er man således begrænset til de cirka 25 danske indeksfonde, hvoraf kun halvdelen af dem er billige nok til at kunne betegnes som reelle indeksfonde.
