Hvordan står det til med teknologien?

Teknologisektoren har gennem tiderne prøvet lidt af hvert. Den er gået fra Hot til Not, og er siden hen helt forsvundet fra rampelyset. Hvor står teknologisektoren i dag, og hvor kan den være på vej hen?

Facebook Twitter LinkedIn

Teknologiaktierne har de seneste ti år levet en meget omtumlet tilværelse. Den er gået fra at være det hotteste i sluthalvfemserne med ekstremt høje årlige vækstrater, til at omfatte de værst performene aktier da nedturen startede i år 2000, hvor den verdensomspændende IT- boble brast. Teknologisektoren var efterfølgende, uden sammenligning, den sektor der leverede de største tab til investorerne i nyere tid.

Da euforien omkring IT- og teknologisektoren var på sit højeste i 1999/2000, var hele sektoren så populær, at der ikke skule meget mere til end en smart hjemmeside for at gå på børsen og hente millioner af dollar. I sluthalvfems

erne skød nye IT virksomheder frem som paddehatte i skovbunden, og set i bakspejlet måtte det utvivlsomt ende galt.

Mange har brændt fingrene og ligger stadig den dag i dag med tab på teknologiaktier købt for otte år siden, så forventningerne til afkastmulighederne i teknologisektoren har ændret sig markant. Investorerne har i mellemtiden fundet andre markeder at hidse sig op over. De senere år har det været de såkaldte emerging markets, som har leveret de helt store afkast, herunder vækstlokomotivet Kina, har tiltrukket investorer og spekulanters opmærksomhed.

Mange investorer har til stadighed IT sektorens nedtur i frisk erindring, og ordsproget, ”gå aldrig tilbage til en fuser”, vil på det psykologiske plan fortsat ligge i baghovedet på mange investorer, der kan huske deres tab på IT aktierne.


Udviklingen siden toppen

På det danske marked findes der pt. 12 fonde i kategorien ”Sektor Teknologi – Aktier”, hvilket har været niveauet de senere år. Siden IT boblen brast er mange fonde blevet lukket, eller fusioneret ind i andre fonde, og fået helt nye investeringsmålsætninger. Når foreninger går ud og lukker de af deres fonde der giver dårlige afkast, er det ofte for at fjerne en dårlig historik, der vil tiltrække negativ opmærksomhed omkring foreningens evner og som vil trække foreningen ned i en samlede afkastanalyse.

De fonde der er tilbage og har været med hele vejen, lider stadig under de kursskred der startede i år 2000, og fortsatte årene i efter. Grafen her på siden illustrerer udviklingen af en investering på 100 kroner, over de seneste ti år. Teknologi fondene opnåede i 1999 et gennemsnitligt afkast i Morningstar kategorien på 150 pct., mens det tydeligt fremgår af grafen, at afkastene i de tre andre udvalgte kategorier var langt mere beskedne. Disse blev derfor heller ikke ramt så hårdt da markedet gik ned, og verden blandt andet var vidne til den værste terrorhandling i nyere tid, 11. september 2001 i New York.

Klik på billedet for større visning

100 kr. udvikling over de seneste ti år, beregnet ud fra de årlige gennemsnitlige afkast i de fire Morningstar kategorier.

Over en periode på ti år, ligger teknologi fondene altså fortsat blandt de dårligst performende aktiekategorier. Dårlige historiske afkast, er dog ikke nødvendigvis retningsgivende for den fremtidige udvikling.


Hvad kan vi vente os af teknologien?

Teknologisektoren har ændret sig markant siden toppen i 2000, IT virksomhederne der har overlevet nedturen er blevet modne, og teknologien er ikke længere ny. De danske teknologifonde ligger stadigvæk med mange af de gamle kendinge i porteføljerne, som Microsoft og Google. Morningstars amerikanske aktieanalytikere ser også fortsat potentiale i en aktie som Google, og kom med rosende ord da Google aflagde regnskab for første kvartal 2008. Samtidig er det dog vigtigt at huske at det fortsat er en sektor der befinder sig i den tunge ende i forhold til den generelle risiko i aktiefonde.

Teknologi sektoren rummer mange andre interessante investeringsemner udover de traditionelle. Noget der især er oppe i tiden i øjeblikket er den vedvarende energi, et område som der uden tvivl vil opleve en rivende udvikling de kommende år.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser