Der kommer løbende nye populære ord til i den finansielle sektor. Et af de seneste er afkobling eller på engelsk decoupling. Ordet der mest af alt giver associationer til adskillelse af togvogne bliver af finansielle debattører typisk anvendt i debatten om, hvorvidt nye aktiemarkeder kan fastholde deres styrke, når den amerikanske økonomi bremser op. Eller med andre ord, blot fordi nye aktiemarkeder og USA steg sammen, så er det ikke ensbetydende med at de skal falde sammen.
De der tror at de nye aktiemarkeder er afkoblet fra USA, håber på at disse markeder fortsætter op, selv når den amerikanske økonomi skrænter. De som er af den m
odsatte opfattelse, argumenterer for at dårligdommene spredes, også til de nye aktiemarkeder.
Spørgsmålet er imidlertid om det overhovedet giver mening, at tale om afkobling eller ej. For diskussionen bygger på en antagelse om, at ”nye aktiemarkeder” er et mere eller mindre homogent marked. Faktisk når man ser på udviklingen i årets første kvartal ser det ud til at de nye aktiemarkeder blev afkoblet – blot fra hinanden – og det er ikke første gang det sker.
Private investorer bør derfor spekulere mindre på, hvorvidt der sker en afkobling eller ej, og i stedet vælge at investere i fonde der investerer bredt på tværs af ny aktiemarkeder. De har formentlig bedre muligheder for at ramme rigtigt end hvis man selv forsøger at forudsige, hvilke enkeltlande, der vil klare sig bedst og derefter forsøger at vælge snævre fonde for at opnå netop den eksponering.
BRIK delt på midten
Brasilien, Rusland, Indien og Kina er de fire dominerende nye aktiemarkeder. De fire lande betegnes ofte med forkortelsen BRIK. Efter en årrække med imponerende afkast er giganterne Indien og Kina blevet hårdt ramt med tab i omegnen af 30 pct. i første kvartal af 2008. Og dermed er det fonde med aktier fra netop disse lande som er blevet allerhårdest ramt.
Ser man derimod på de bredere nye markeder er faldet kun halvt så stort og ikke meget større end faldet i de globale udviklede markeder. Hvordan er det muligt, når de to største markeder Indien og Kina, som tidligere trak de nye markeder, begge er faldet med mere end 30 pct. i første kvartal? Svaret skal findes i udviklingen, i en række af de øvrige lande som indgår i nye aktiemarkeder. Lande som Mexico, Brasilien og Taiwan har af forskellige årsager klaret sig væsentlig bedre i år. Disse lande spiller ofte en vigtig rolle i brede fonde med investeringer i nye aktiemarkeder. Eksempelvis er Brasiliens aktiemarked kun faldet med 12 pct. i år, hvilket er fire procentpoint bedre end udviklingen i USA.
Det er med andre ord vanskeligt at tale om hvordan de ”nye aktiemarkeder” under ét har klaret sig i indeværende år, da de dækker over store forskelligheder. Det er ligeledes vanskeligt at vurdere, hvorvidt disse markeder, som gruppe, har afkoblet sig fra udviklingen i USA. Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse måder at anskue udviklingen på, giver mening i det nuværende marked. Der er da også en tendens til at professionelle investorer er begyndt at inddele nye aktiemarkeder i forskellige kategorier afhængig af det enkelte lands udviklingsniveau og risiko. Der er sågar ikke enighed om hvorvidt lande som Sydkorea og Israel er nye aktiemarkeder eller ej.
Kort periode
Afkastene i artiklen skal ikke tillægges for stor vægt, idet der kun er tale om tre måneders afkast. Men de er med til at understrege en pointe, som kan være med til at gøre investeringsbeslutningerne blandt private mere simple. Og dette er ikke et enestående eksempel. Kina eksempelvis, kom ikke med i aktieopsvinget i nye aktiemarkeder førend slutningen af 2005. Ligeledes, til trods for udbredt bekymring efter Argentinas finansielle kollaps for nogle år siden, så havde det ikke nogen nævneværdig effekt på de øvrige nye aktiemarkeder.
Udviklingen kan være med til at gøre det lettere for private investorer. Især hvis lande der normalt betragtes som nye aktiemarkeder afviger fra hinanden på performance, så kan det være med til, at man som investor kan bekymre sig mindre omkring ens generelle eksponering mod nye aktiemarkeder. I stedet kan man vælge brede fonde, enten globale med mulighed for at investere i nye markeder, eller brede fonde med speciale i at investere bredt i nye markeder – og dermed overlade ansvaret til erfarne managere og deres evner til at vælge de rigtige markeder på de rigtige tidspunkter.
