Luften gik endnu en gang ud af aktiemarkedet, da nyheden om udviklingen i amerikanske Bear Stearns ramte markedet. Bear Stearns har overlevet alle tidligere finansielle kriser siden selskabets etablering tilbage i 1923, men denne gang lykkedes det ikke. Flere begivenheder førte til kollapset af selskabet, der var en dominerende aktør på det amerikanske marked for boliglån.
Selskabet brændte inde med en lang række realkreditlån af dårlig kvalitet. Lånene var givet til mange amerikanere med tvivlsom betalingsevne. Den ringe kvalitet i de mange lån betød, at lånene blev usælgelige for Bear Stearns, da subprime krisen fik fat i markedet sidste sommer. I slutningen af sidste år tog Bear Stearns konsekvensen af at være frosset inde med de usælgelige realkreditlån og nedskrev aktiver for næsten 10 mia. kroner.
I den senere tid har tiltagende rygter om likviditetsproblemer hos Bear Stearns ført til at banker der ellers ville give kortsigtet finansiering til Bear Stearns mistede tilliden til selskabet og trak følehornene til sig. Da en række af Bear Stearns største handelskunder samtidig blev nervøse over udviklingen og flyttede deres finansielle transaktioner til andre var det nok til at korthuset ikke kunne bære længere. Derfor kunne JPMorgan købe Bear Stearns for 2 dollars pr. aktie til trods for at lukkekursen den foregående handelsdag var 30 dollars. Efter kritik fra bl.a. medarbejderne der ejer godt 30 pct. af aktierne i Bear Stearns og som med et slag mistede mere end 350.000 kr. i snit pr. medarbejder er prisen efterfølgende hævet til 10 dollars.
Lyspunkter i turbulensen
Vi har kigget nærmere på de knap 1.900 overvejende amerikanske aktier, der følges tæt af Morningstars aktieanalytikere. Indtil videre er tendensen i 2008 at produktionstunge sektorer som energi og industrielle materialer har klaret sig bedst, hvorimod mere informationsrelaterede brancher som hardware og software er kommet værst fra start.
Prisen på flere råvarer er steget markant igennem de senere år og især selskaber hvis omsætning påvirkes positiv af stigende råvarepriser, har kunnet drage fordel af prisudviklingen. Det er eksempelvis selskaber der producerer eller raffinerer olie og gas, leverer materiel eller andre services til oliefelter, der har formået at holde skansen i år. Den stigende oliepris har nemlig været gunstig for selskabernes omsætning og indtjening. Omvendt betyder det også, at selskaberne er ganske følsomme over for udsving i olieprisen og en faldende oliepris vil ramme værdiansættelsen af selskaberne negativt.
Energiselskaber har foreløbigt givet et afkast på -1,4 pct. i år opgjort i USD. Selvom afkastet er negativt er det stadig 10 pct. bedre end det generelle afkast i år for alle analyserede selskaber.
Hold på guldet
Guld er en anden råvare der viser styrke for tiden. I en porteføljesammenhæng er guldselskaber attraktive, idet de er velegnede til at reducere porteføljens risiko og samtidig er selskaberne standhaftige i inflationsprægede omgivelser. Prisen på guld er steget med raketfart siden sensommeren sidste år og det har smittet af på selskaberne i branchen. Eksempelvis er verdens største guldproducent Barrick Gold steget mere end 26 pct. i år opgjort i dollars og det svarer til det gennemsnitlige afkast i 2008 for alle analyserede selskaber i branchen.
LD Kontra er en af de danske fonde, der har sat flest penge i guldaktier. Porteføljeforvalter Peter Mosbæk forklarer om baggrunden for de mange guldaktier, at aktierne i tider med finansielle kriser har præsteret pæne afkast og derfor matcher fondens investeringsmålsætning. Peter Mosbæk forventer også, at fonden er godt rustet mod yderligere kursfald på aktiemarkederne, idet porteføljens aktier er afdækket med optioner.
Det er dog ikke uden risiko at investere i guldselskaber. For det første har selskaberne ingen kontrol over guldpriserne, så evnen til at kontollere omkostningerne effektivt er afgørende for en konsistent indtjening. Desuden er produktion af guld forbundet med visse operationelle og lokalpolitiske risici. For at reducere disse risici skal selskaberne være i stand til at sprede produktionen på flere geografiske regioner. Endeligt skal guldproducenter løbende forny aftrappede guldfelter, så en stadig robust og vedvarende produktion kan opretholdes.
Højt at flyve
I den modsatte ende af skalaen finder vi selskaber engageret i udvikling og salg af operativ systemer og softwareprogrammer til pc’ere. Det er vækstorienterede selskaber som Microsoft og Oracle der med tocifrede negative afkast i år er godt på vej til at sætte sidste års pæne plusser overstyr. Google er en anden velkendt aktie, der efter næsten en marathon af konstante kursstigninger siden børsintroduktionen, ser ud til at have tabt pusten. Den er faldet omkring 40 pct. i værdi i årets første måneder. På årets afkast har det især ramt Nordea Invest IT, der købte op i selskabet i 4. kvartal sidste år, og som med en vægt på knap 10 pct. er den danske fond, der har satset mest på Google.
Med udsigt til fortsat usikkerhed på de finansielle markeder skal man se sig godt for inden man investerer. Det kan godt betale sig, at se efter hvordan fondene har investeret formuen på brancher. Hvis enkelte aktier udgør en betydelig andel af fondenes samlede porteføljer løber man måske en unødig selskabsspecifik risiko.
