I det lange løb bør emerging markets lande præstere stærkere vækst end mere modne og veludviklede lande. Det smitter af på selskabernes indtjening og opvejer den større risiko ved investeringen. Historikken viser også at det risikojusterede afkast kan øges, når udviklingslande inkluderes i porteføljen, men over kortere perioder kan effekten være mindre gunstig.
Eksotiske lande
Emerging markets, som udviklingslandene populært kaldes, har præsteret flotte afkast og har siden 2000, år efter år leveret bedre afkast end globale aktiefonde generelt. Men med det højere afkast følger også en større volalitilitet, og det er ik
ke uden risici at investere i emerging markets. Markante udsving i afkastet på kort sigt kan nemlig gøre det særdeles vanskeligt for investorerne at realisere de langsigtede fordele ved investering i emerging markets.
Emerging markets dækker over eksotiske lande som Brasilien, Mexico og Thailand og kendetegnende for dem er knap så stabile politiske og sociale strukturer som vi er vant til. Mange af indbyggerne fra disse lande har kun begrænsede formuer og tilhører lavindkomstgrupperne.
Landene har ofte et efterslæb relativt til mere veludviklede økonomier som fx. Danmark og USA og typisk skal der strukturelle reformer til for at landenes potentiale indfries. Efterslæbet skal indhentes ved at foretage markante investeringer i infrastruktur, anlægsaktiver og videnstung arbejdskraft, der skal understøtte en positiv udvikling i landene. Behovet for investeringer er større end hos veludviklede lande. Men udviklingslandene har sjældent den tilstrækkelige opsparing til at kunne foretage de nødvendige investeringer. Det gør dem afhængig af lån fra udenlandske investorer. Lån som ofte ydes i fremmed valuta fx. USD, hvilket forudsætter at udviklingslandene har tilstrækkelig med udenlandsk valuta til at kunne betale lånet tilbage. Et forhold som gør investeringen mere risikabel.
Naturresourcer gavner
Mange af udviklingslandene er rige på naturresourcer og stigende råvarepriser i de senere år har understøttet en positiv økonomisk udvikling. Det har betydet at flere har formået at reducere den offentlige gæld og det har bidraget til forbedret kreditværdighed. Men selvom emerging markets har præsteret flotte afkast må man aldrig glemme at risikoen for bratte kursfald altid ligger og lurer. Og det er endda til trods for at flere selskaber fra emerging markets – eksempelvis Samsung fra Korea – er blevet globale markedsaktører inden for deres forretningsområde. Generelt er landene ikke nær så rå og uprøvede som tidligere. Men en af grundene til at emerging markets er mere risikofyldt er også at de til stadighed tiltrækker investorer, der søger den hurtige gevinst og som til gengæld er parate og villige til at forlade markedet når trenden vender. Fonde med kinesiske aktier faldt eksempelvis med mere end 30 pct. på bare tre måneder fra november sidste år til januar i år efter markante stigninger i det meste af 2007.
Positiv effekt på porteføljen
Tidligere var spredningen af porteføljen på flere aktivtyper blandt de primære fordele ved investering i emerging markets, men den stigende globalisering på tværs af landegrænserne har reduceret effekten noget. Emerging markets kan dog stadig bidrage positivt til porteføljen, og til trods for den større risiko ved at investere i disse lande, har det langsigtede risikojusterede afkast været højere end for globale aktiefonde.
Over en 15 årig horisont har globale aktiefonde i snit givet 7,2 pct. i årligt afkast og i samme periode gav emerging markets fonde 9,8 pct. i afkast årligt. Selvom forskellen måske ikke lyder af meget, svarer det faktisk til hele 46,7 pct. point i ekstra afkast i perioden. Prisen for det højere afkast er til gengæld at man løber en større risiko. Den gennemsnitlige standardafvigelse på globale aktiefonde er 14,5 pct. i modsætning til en standardafvigelse på hele 22,2 pct. for emergings markets. Over kortere perioder som fx. under krisen i Asien og Rusland tilbage i halvfemserne var standardafvigelsen oppe på hele 29,7 pct. Det var i øvrigt dengang hvor russiske aktier styrtdykkede med mere end 70 pct. på tre måneder tilbage i 1998.
Selvom det er lykkedes flere udviklingslande at forbedre den politiske og økonomiske stabilitet op igennem dette årti, bør man som investor ikke glemme risiciene ved at investere i landene. En portefølje bestående af 90% globale aktier og 10% emerging markets vil øge porteføljens risikojusterede afkastpotentiale relativt til en porteføjle med globale aktier. I sidste ende er det dog investorernes timing og tidshorisont der får betydning for effekten af at supplere porteføljen med emerging markets fonde.
