Der kommer hele tiden nye begreber og investeringsprodukter i den finansielle verden og et af de nyere inden for investeringsforeningerne er såkaldte targetfonde. Disse fonde investerer i både aktier og obligationer, som man kender det fra almindelige blandede fonde, forskellen er imidlertid at targetfondene tilpasser sig risikomæssigt hen mod et bestemt udbetalingstidspunkt.
Med sådan en fond ved sin side kan man med én eneste investering sikre sig det rette mix af aktier og obligationer fra investeringstidspunktet og helt frem til sin pensionering. En typisk targetfond investerer ofte i andre fonde fra samme investeringsforening. Gradvist tilpasses de investerede midler i targetfonden mellem aktier og obligationer, så den bliver mindre risikofyldt frem mod udløbstidspunktet. En måde at kende targetfondene på er at deres navn indeholder et årstal, som angiver hvornår risikoen er nedbragt til et minimum.
Er man eksempelvis 42 år i dag og påtænker at gå på pension som 65-årig, kan man vælge en targetfond med udløb i 2030, da det svarer til ens forventede pensionstidspunkt.
Targetfondene er velegnede til pensionsopsparing, og især til de personer, der ikke ønsker at bruge tid eller har ekspertisen til at pleje pensionsopsparingen. Men selv hvis man ikke ønsker at investere direkte i targetfondene, kan man faktisk få gavn af dem alligevel.
Investeringsforeningerne bruger mange ressourcer på at finde den helt rigtige fordeling over tid mellem aktier og obligationer. Og her kan man ganske gratis se eksperterne over skuldrene og få et fingerpeg om, hvor stor aktieandel man bør have i sin portefølje afhængig af en investeringshorisont. Man skal dog være opmærksom på, at selv de professionelle ofte er uenige om hvordan fordelingen skal være, så man bør altid tage disse informationer med et gran salt, se på flere alternativer og bruge sin sunde fornuft.
Kun få danske
Udvalget af danske targetfonde er stadig til at overse og tæller kun enkelte fonde fra Midtinvest og Lån & Spar Rationel Invest, hvor aktiverne løbende justeres frem mod et konkret udløbstidspunkt. Eksempelvis er Midtinvest Pension 2020 skræddersyet til personer, der ønsker at gå på pension om 13 år, og fondens risikoprofil tilpasses løbende denne horisont ved at aktieandelen gradvist aftrappes. Faktisk havde SEBinvest et par targetfonde, men de blev tidligere på året omdannet til balancerede fonde med en fast risikoprofil.
Flere udenlandske targetfonde er imidlertid godkendt til salg herhjemme. En af dem er ABN Amro, der udbyder en lang række targetfonde med udløb fra 2008 til og med 2035. Man kan med andre ord finde en fond, der har tilrettelagt sin aktivsammensætning efter lige præcis det år, man forventer at gå på pension i. Man skal være opmærksom på at der kan være forskelle i beskatningen af danske og udenlandske fonde, hvis der investeres for frie midler.
Faktisk er targetfondene et mere udbredt fænomen i pensionsbranchen. Eksempelvis findes der targetfonde i de fleste danske Unit Link programmer og de senere år er der kommet mange nye pensionsprodukter til med tilsvarende egenskaber. Disse nye produkter kalder pensionsselskaberne for livscyklusprodukter, fordi de netop tager højde for, at man gradvist ændrer risikoprofil gennem ens livsforløb. Hos pensionsselskaberne går produktet under forskellige navne, som eksempelvis Danica Balance og Nordea Vækstpension, men i virkeligheden minder de meget om hinanden, og bygger på samme principper om gradvist nedbringelse af risikoen i porteføljen.
Vanskelige at bedømme
Det er op til den enkelte investeringsforening at vælge en aktivsammensætning som de skønner, er den mest egnede i forhold til udløbstidspunktet. Det betyder, at der kan være stor forskel på aktivernes sammensætning i fonde med tilsyneladende samme risikoprofil eller udløbsdato, og man bør være varsom med at sammenligne opnåede afkast direkte.
Fonde med en høj aktieandel vil klare sig bedre i et stigende aktiemarked end fonde med en lavere aktieandel. Det omvendte vil gælde når aktiemarkederne falder. Så det er vanskeligt at bedømme hvorvidt en targetfond har været god eller dårlig, da afkastet i høj grad bestemmes af aktieandelens størrelse og den ændrer sig som bekendt løbende. Det kan derfor være vanskeligt at evaluere afkastet på targetfonde, og sammenligning med andre targetfonde vil ofte svare til at sammenligne pærer og bananer.
Forskellen i de enkelte foreningers vægtning af aktier og obligationer betyder desuden at man som investor kan få investeret i en riskoprofil, der ikke nødvendigvis er i tråd med ens faktiske profil, selvom man har investeret i en fond med udløb i det forventede pensioneringsår.
I pensionsøjemed kan targetfonde være et bekvemt alternativ til almindelige balancerede fonde eller i forhold til selv at styre en portefølje af både aktie og obligationsfonde. Allokeringen mellem aktier og obligationer justeres automatisk og løbende i takt med at pensioneringsalderen nærmer sig. Denne bekvemmelighed opnås imidlertid på bekostning af genenmsigtighed og muligheden for at lave relevante sammenligninger af investeringernes kvalitet. Ønsker man selv at bevare kontrollen og overblikket kan targetfondene altid tjene som inspiration til sammensætningen af en egen portefølje.
