Der findes i Danmark to indeksfonde, som år efter år har klaret sig bedre end det indeks de følger. En umiddelbar overraskende præstation, idet selv den mest veldrevne indeksfond har omkostninger, der per definition bør resultere i et afkast, som i bedste fald svarer til indeksets afkast minus omkostningerne. Hele pointen med en indeksfond er jo, at det skal klare sig ligesom indekset og give investor en stor sikkerhed i forhold til indekset.
Vidste man ikke bedre skulle man tro at porteføljemanagerne i de to fonde BankInvest OMXC20 og Sparinvest OMXC20, der begge passivt følger OMXC20 indekset, havde fundet de vise sten, men forklaringen er meget mere jordnær. OMXC20 indekset som de to fonde følger, indeholder ikke geninvesteret udbytte og dermed er indekset ikke et udtryk for hele værdistigningen i de underliggende aktier. Med andre ord, indekset bliver meget let at slå, fordi det ikke medregner den del af afkastet investorerne opnår i form af udbytter.
Det mest almindelige er, at investeringsforeningerne benytter aktieindeks, der inkluderer udbetalt udbytte fra selskaberne, når indeksværdierne beregnes. Det giver også god mening, da det er samme metode, der benyttes til at beregne investeringsforeningernes afkast.
OMXC20 indekset er imidlertid lidt specielt, idet det ikke medregner de udbytter som selskaberne udbetaler. Hvis eksempelvis Novo Nordisk udbetaler syv kroner i udbytte pr. aktie, så falder indekset tilsvarende i værdi, selvom investor faktisk får udbetalt de syv kroner og dermed ikke har lidt et tab. Når afkastet i investeringsforeningerne beregnes, medregnes de syv kroner derimod i afkastet og dermed ser det ud som om investeringsforeningen har klaret sig bedre end indekset. Jo større udbytter der udbetales, des bedre klarer investeringsforeningen sig.
Det er med andre ord ikke så overraskende, at de to indeksfonde klarer sig så flot i forhold til indekset. De seneste fem år har BankInvest OMXC20 årligt slået indekset med 1,6 procentpoint og Sparinvest OMXC20 har gjort det 1,1 procentpoint bedre årligt. Var det ikke på grund af det mangelfulde indeks, ville det være præstationer mange aktivt forvaltede fonde ville kigge misundeligt efter.
OMX forklarer selv, at det primært er historisk betinget, at indekset ikke beregnes i en udgave, hvor udbytterne geninvesteres. Selvom OMX godt kan se det uhensigtsmæssige i at OMXC20 anvendes som indeks, så gør de sig ingen aktuelle overvejelser om at supplere den nuværende indeksstruktur. OMX beregner dog gerne OMXC20 inklusiv geninvesteret udbytte på ad hoc basis mod betaling.
Morningstar har således svært ved at se hvordan OMXC20 egner sig som indeks, der kan anvendes af investorer og finansielle medier, herunder ikke mindst til brug for en sammenligning af afkastet på det danske aktiemarked og de internationale markeder.
Retvisende indeks?
Som investor skal man også være kritisk, når en fond klarer sig markant anderledes end indekset. Det kan nemlig være et udtryk for, at indekset fonden benytter ikke er helt i tråd med fondens reelle investeringsstrategi. De fleste har hørt om den norske fond SKAGEN Global. Fonden anvender det nok mest almindelige indeks for globale aktiefonde, nemlig MSCI World. SKAGEN Global har over den seneste femårige periode givet et imponerende årligt merafkast på hele 19.6 procent point i forhold til indekset. Merafkastet skal ses i lyset af fondens store overvægt af selskaber fra emeging market landene, der ikke indgår i MSCI World indekset. Tæt ved 40% af porteføljen er aktuelt investeret i andre lande end de 23 lande, der er inkluderet i MSCI World.
Ved hjælp af Morningstar’s Best-Fit indeks, der undersøger om fondens historiske kursbevægelser kan forklares bedre ved bevægelserne i andre sammenligningsindeks, fandt vi et indeks der kunne forklare endnu mere af SKAGEN Global’s historiske udsving. Sammenlignet med dette indeks, der ikke overraskende er MSCI Emerging Markets, har SKAGEN Global givet et merafkast der er væsentligt lavere over den seneste femårige periode. Ved istedet at benytte et sammensat indeks, der består af 60% MSCI World og 40% MSCI Emerging Markets, hvilket svarer noget bedre til fondens reelle sammensætning har SKAGEN Global givet et merafkast på 12,4 procent point. Det er stadig imponerende, men giver dog et noget anderledes billede af SKAGEN Global’s relative afkast, og illustrerer ganske godt, at man som investor skal være opmærksom på at fond og indeks ikke altid per definition er det ideelle match.
Den modsatte situation kan faktisk også opstå, hvor fonden følger sit indeks for tæt. De fleste fonde er aktivt eller semiaktivtforvaltede og forsøger således at skabe et merafkst i forhold til deres indeks og det betaler man som investor for. Men det er ikke altid at forvaltningen skaber et merafkast. EGNS-INVEST Sundhed er et eksempel på en fond, der mest af alt minder om en indeksfond, men med en omkostningsprocent på 1,85 pct. - og dermed mere end dobbelt så dyr som en gennemsnitlig dansk indeksfond - bør man med rimelighed forvente et afkast der overstiger indekset. Ud af de seks hele kalenderår EGNS-INVEST Sundhed har eksisteret, har den gjort det bedre end sit indeks i et enkelt år.
Der er altså mange faldgruber, når man skal vurdere investeringsforeningernes afkast. Tag aldrig for givet at et index er inklusiv geninvesteret udbytte, og man bør også altid undersøge om fondens valgte indeks er i overenstemmelse med investeringsstrategien. Et alternativ kan være at kigge på Morningstar’s kategorigennemsnit, hvor fondene er inddelt efter investeringsstil. Her kan man danne sig et indtryk af, hvordan de enkelte fonde har klaret sig op imod andre fonde i samme kategori.
