En god indeksfond skal følge sit indeks tæt, dens indeks skal være relevant og omkostninger skal være lave. Især det sidste er en udfordring for nogle indeksfonde og i det hele taget har investorerne ikke mange alternativer at vælge mellem, hvis de ønsker at investere i indeksfonde, i hvert fald ikke hvis det er for frie midler og fondene skal være fra Danmark.
Langt størsteparten af de danske fonde er nemlig aktivt forvaltede, hvilket vil sige at den enkelte fond har porteføljemanagere, som forsøger at gøre det bedre end markedet og det betaler man som investor ekstra for, uanset om det lykkes at slå markedet eller ej.
Investerer man derimod for pensionsmidler, ja så behøver man ikke lade sig begrænse af det danske univers af fonde, for så er der nemlig ikke længere skattemæssig forskelsbehandling mellem dansk og udenlandsk. Udenlandske indeksfonde kan dog også have lignende uhensigtsmæssigheder som de danske, men der findes en helt anden og interessant kategori af fonde nemlig de såkaldte Exchange Traded Funds, der i daglig tale blot kaldes ETF.
Handles som en aktie
Udenlandske fonde er typisk ikke handlet på en børs, som det er tilfældet i Danmark og da distributionen af fondene ikke er rettet mod det danske marked, på grund af skattereglerne, så er disse fonde typiske ikke så let tilgængelige, selvom man i teorien burde kunne bede sin bank om at skaffe andele i en given udenlandsk fond.
ETF fondene er derimod noteret som aktier og kan handles på samme vis som aktier på udenlandske børser som London Stock Exchange, Deutsche Börse mfl. Faktisk minder ETF’erne temmelig meget om de danske fonde, som ligeledes bliver handlet på en sekundær markedsplads med bud- og udbudspriser hen over dagen.
Det interessante ved ETF’ere er at udvalget i Europa er stort, omkostningerne er typisk lave og så findes der ETF’ere på et meget bredt udvalg af indeks. Også mere eksotiske indeks som eksempelvis MSCI Brasilien eller MSCI Kina bliver fulgt af europæiske ETF’ere, ofte til væsentlig lavere omkostninger end hvad de aktive forvaltere tager for deres fonde.
ETF’ere udsteder kun beviser i store portioner og i modsætning til investeringsforeninger i traditionel forstand, så er det ikke fonden der køber aktierne, derimod er det investorerne som køber aktier i markedet på baggrund af eksakte specifikationer fra den enkelte ETF fond, aktierne overleveres til fonden som herefter udsteder certifikater. På samme vis foregår det når der er indløsning i fonden, her får investorerne aktierne mod certifikaterne og investor sælger herefter aktierne i markedet. Da dette kun sker i stor skala, typisk 25.000 eller 50.000 certifikater ad gangen, så er det kun institutionelle investorer som handler direkte med ETF fonden, vi andre må handle fondene via børserne.
Fondenes porteføljesammensætning bliver løbende offentliggjort, så kursen på ETF’erne vil sjældent bevæge sig betydeligt væk fra fondenes indre værdi. Hvis kursen på certifikaterne eksempelvis er lavere end den indre værdi, så vil investorerne kunne købe certifikaterne billigt i markedet og indløse dem hos fonden til de modsvarende aktier og derefter sælge aktierne i markedet til en profit. Efterspørgslen efter certifikater vil får prisen til at stige til der ikke kan skabes en profit ved at indløse dem hos fonden. Det omvendte vil gøre sig gældende hvis kurserne skulle bevæge sig betydeligt over den indre værdi. Disse mekanismer er således med til at holde kurserne tæt ved fondens indre værdi.
Bredt udvalg
Der findes over 500 ETF fonde i Europa, som følger alt fra brede markedsindeks til specifikke delmarkeder eller sektorer. Der er således rig mulighed for at sammensætte en portefølje der lever op til netop de ønsker man måtte have til lande og sektor eksponering. Da ETF fondene følger deres indeks slavisk, er det helt afgørende at man forholder sig kritisk til, hvilket indeks en fond følger. Det er i sidste ende udviklingen i det indeks minus omkostninger som man køber.
En god ETF følger sit indeks meget tæt, så investor får en stor sikkerhed i det relative afkast til indekset. Når der er tale om smalle indeks som eksempelvis EuroStoxx50 som kun indeholder 50 aktier vil ETF fonde typiske indeholde samtlige aktier i indekset. Men i andre tilfælde hvor indekset består af flere aktier, vil der ofte være tale om en simulering af indekset således at en stor del af indeksets aktier er repræsenteret i ETF fonden, men ikke alle. Derfor er der også forskel på hvor tæt forskellige ETF fonde følger deres indeks, og det er et afgørende parameter man som investor skal se på inden der investeres. Hele formålet med investering i ETF fonde er jo at man får en stor sikkerhed i det relative afkast til indekset til så lave omkostninger som muligt.
Da det indtil videre kun er muligt at købe ETF fonde på udenlandske børser, bør man tage handelsomkostningerne med i betragtning inden der investeres, specielt hvis investeringshorisonten er kort, da disse skal mere end opvejes af besparelsen i forhold til andre alternativer. Herudover er der skattespørgsmålet. Meget tyder på at ETF fondene vil blive beskattet på samme vis som udenlandske investeringsforeninger. Hvis dette er tilfældet så bør man søge grundig vejledning hvis der investeres for andet end pensionsmidler.
