Vær grådig, når andre er frygtsomme, og frygtsom, når andre er grådige. De bevingede ord stammer fra Warren Buffett, måske verdens mest succesrige investor, og optræder mere eller mindre i indledningen til enhver guide til, hvordan man investerer. Budskabet om, at det kan svare sig at gå mød strømmen, er trængt igennem, ikke mindst i kølvandet på IT-aktieboblen i 1990’ernes slutning.
Rådet er da også rigtig godt. Der er ingen tvivl om, at aktier, og for den sags skyld alle mulige andre investeringsobjekter, ligger under for modeluner og irrationelle strømninger. Stiger noget gennem længere tid, tiltrækkes grådige og misundelige investorer, der vil ”med på vognen”, og det får stigningerne til at fortsætte ud over det rimelige. Så sælger de kloge investorer. I stedet vil de kunne finde gode og billige investeringsmuligheder i de dele af markedet, som flokdyrene for tiden ikke fokuserer på. Og når store kursfald på et marked udløser paniksalg fra de desillusionerede, og priserne kommer urimeligt langt ned, er der ekstra grund til at købe.
Der er efter alt at dømme stadig masser af flokdyr, hvis adfærd på den måde kan udnyttes af mere velovervejede og langsigtede investorer. Problemet er bare, at det i praksis ikke bare lige er til at se, hvilke investeringer der er spekuleret for højt op, og hvilke der byder på oversete muligheder. Kun i bakspejlet står den slags helt klart, og det kan man jo ikke tjene penge på at kigge i.
Er der dækning for aktiekurserne?
Se for eksempel på aktiemarkedet som helhed lige nu. Umiddelbart kunne det se ud som om, at tiden må være inde til at sælge. Danske fonde i kategorien ’Globale Large Cap Blend – Aktier’, der investerer bredt i globale aktier, har i gennemsnit givet et afkast på over 80 procent over de sidste fem år. Det er en ganske voldsom værdiforøgelse. Man kan let være skeptisk over for, om værdien af verdens virksomheder reelt er øget så meget, at det kan retfærdiggøre den stigning. Det kunne se ud som om, hele flokken er løbet den samme vej, og det er på tide at gøre det modsatte.
Men så enkelt er det ikke. Der er nemlig ganske gode argumenter at knytte sig til for dem, der mener, at aktiekurserne sagtens kan stige yderligere. De sidste fem års fremgang ser nok imponerende ud, men den kan jo være kommet fra et udgangspunkt, hvor flokmentaliteten havde ført til undervurderede aktier. Oven på IT-boblen, 11. september og Enron-skandalen var der måske en overdreven skepsis over for aktier i de første år af dette årti – en skepsis, som velovervejede investorer så har udnyttet til at tjene godt.
Desuden er virksomhederne faktisk blevet betydeligt mere værd, målt ved gængse målemetoder. Over hele verden har der været en voldsom stigning i virksomhedernes indtjening, hvilket jo gør det mere attraktivt at eje aktier i dem. Set i forhold til indtjeningen kan man ikke sige, at aktier set over en bred kam er dyre nu. Nærmest tværtimod, når man ser kurserne i forhold til, hvordan analytikere forventer, at indtjeningen vil udvikle sig i den nærmeste fremtid.
Hårdkogte skeptikere betragter indtjenings-sammenligningen som en dårlig undskyldning for at blive ved med at købe aktier, lidt på samme måde, som folk havde masser af forklaringer på, hvorfor IT-aktier ville fortsætte opad helt frem til, at de dykkede. Indtjeningen vil på langt sigt falde tilbage til et mere normalt niveau, og så ser aktierne pludselig dyre ud, lyder den pessimistiske udlægning. Optimister kan til gengæld se sig bestyrket i deres holdning af, at ikke engang den massive uro på kreditmarkederne hen over sommeren har kunnet tvinge aktiekurserne varigt nedad.
Tre enkle råd
Hvem der har ret, må tiden vise. Pointen er, at det ikke er åbenlyst. På samme måde er det med andre kandidater til, hvad der kunne være overdrevne prisstigninger: Kreditobligationer, højrentevalutaer og boligmarkedet, for eksempel. Der er hele tiden plausible argumenter for, at udviklingen er holdbar, eller i hvert fald ikke meget overdreven. Bobler kan man først med sikkerhed konstatere, når de er brast.
Er det så kun investeringsgenier som Warren Buffett, der i praksis kan benytte sig af rådet om at gøre det modsatte af flokken? Bestemt ikke. Selv om man ikke kan vide, om noget er over- eller undervurderet, kan man følge nogle gode tommelfingerregler.
For det første kan man holde sig fra at investere i noget, bare fordi det allerede er steget meget. Den slags ønsker om at komme med på vognen er den direkte vej til tab. At aktier i x-branchen eller Y-land steg 60 procent sidste år gør det ikke mere sandsynligt, at de vil være en god investering fremover – snarere tværtimod.
For det andet kan man lade være med at gå i panik, når markedet falder. Notér dine grunde til at investere i for eksempel en bestemt aktiefond, når du gør det. Lad være med at sælge den igen, selv om den falder – med mindre, grundene til købet ikke længere er til stede.
For det tredje bør man sørge for at rebelancere sine investeringer med jævne mellemrum. Har man besluttet sig for at have 50 procent aktier og 50 procent obligationer, skal man holde fast i den beslutning. Hvis markedsudviklingen betyder, at fordelingen pludselig er 75-25, skal man sælge aktier til fordel for obligationer. På samme måde skal man bevare balancen mellem de forskellige typer af aktier og obligationer. Disciplineret rebalancering betyder, at man får fastlåst en god bid af gevinsterne, får købt op af det, der er faldet, og i øvrigt bevarer sin risikoprofil.
