Urolige tider er som hovedregel dårligt nyt for investorer i det, man i mangel af et bedre udtryk kalder nye markeder. Det vil sige lande, hvor finansmarkeder er noget relativt nyt, og hvor indkomstniveauet er relativt lavt. Den kategori tilhører Kina. Men investorerne har absolut ikke vendt Kina ryggen i takt med den stigende usikkerhed – tværtimod.
Ihærdige læsere af disse spalter vil måske synes, at ovenstående lyder bekendt. Vi skrev nemlig næsten præcis det samme for et år siden. Dengang havde der været en mindre, men dog mærkbar global aktiekrise hen over sommeren – en krise, som kinesiske aktier stort set ignorerede.
Siden har vi haft yderligere to perioder med usikkerhed på verdens aktiemarkeder. Den ene, tilbage i februar, var faktisk udløst af rygter om, at Kina ville gribe ind over for landets aktiespekulanter. Rygtet sendte kinesiske aktier ned med ni procent, og den bevægelse spredte sig til resten af verden. Herhjemme tabte investeringsforeningernes aktieafdelinger samlet set 1,9 procent af deres investorers penge på en enkelt dag.
Den anden periode med usikkerhed er selvfølgelig den aktuelle krise på det amerikanske marked for subprime-boliglån. Den krise berører kinesiske aktier på mindst tre måder: Går den ud over forbruget i USA, går den også ud over en stor del af Kinas eksport. Mindst en af de store kinesiske banker har store beløb investeret i det amerikanske subprime-marked. Og i det omfang krisen får risikovilligheden blandt globale investorer til at falde, kan Kina blive ramt af ‘nye markeder’-effekten.
På trods af alt det har kinesiske aktier været en fremragende investering. Blandt danske investeringsforeninger har afkastet absolut været højst i afdelinger med fokus på Kina. Over det seneste år har Jyske Invest Kinesiske Aktier givet et afkast på 92,8 procent og Midtinvest Kina på 82,4 procent. Det er et godt stykke over den næste afdeling på listen over høje afkast, nemlig 56,7 procent – og den plads indtages endda af en delvis Kina-afdeling, nemlig BankInvest Inden & Kina.
Mange har talt om en prisboble i det kinesiske aktiemarked – inklusive de kinesiske myndigheder selv, foruden folk som den tidligere amerikanske centralbankchef Alan Greenspan. Markedet er umodent, og mange kinesere har en stor opsparing, som de ikke lovligt kan placere uden for landet – og som et lavt renteniveau gør det til en dårlig forretning at placere på en bankbog. Det har hjulpet til at drive aktiekurserne i vejret i en grad, så eksempelvis kinesiske ICBC nu er verdens største bank målt på markedsværdi, og faktisk verdens tredjestørste børsnoterede virksomhed.
Det ligger i boblers natur, at de brister før eller siden. Men selv hvis det kinesiske marked er inde i en boble-fase er det ikke ensbetydende med, at investorerne i danske investeringsforeningers Kinaafdelinger bliver hårdt ramt. Det kinesiske aktiemarked er nemlig helt specielt derved, at kineserne selv investerer i deres virksomheders såkaldte A-aktier, der er udstedt i Kina selv – og som er dem, boble-debatten primært handler om. Udlændinge kan typisk investere i kinesiske virksomheder via de såkaldte H-aktier, udstedt i Hongkong.
Og selv om afkastene i investeringsforeningernes Kinaafdelinger kan virke svimlende, så blegner de sammenlignet med udviklingen i A-aktierne på for eksempel børsen i Shanghai, hvor det toneangivende indeks er steget med over 200 procent over det seneste år. A-aktierne er nu betydeligt dyrere end H-aktierne. Der kan således godt tænkes at være en boble i det ene marked, uden at der er det i det andet.
En anden betydelig del af forklaringen på de høje afkast er, at det simpelt hen går rigtig hurtigt i kinesisk økonomi. Gennem flere år har økonomiske analytikere vurderet, at landets vækst stod over for en afmatning. Men i stedet ser det ud til, at økonomien accelererer. De seneste tal viser en vækst i BNP på hæsblæsende 11,9 procent i andet kvartal af i år, sammenlignet med samme periode året før. Vækstrater i den størrelsesorden kan dårligt undgå at give et gevaldigt løft til virksomhedernes indtjening og dermed til deres aktionærer.
Ikke desto mindre er det helt klart, at investeringer i kinesiske aktier indebærer en meget betydelig risiko. Er der en aktieboble på det kinesiske fastland, vil det næppe kunne undgås, at det for konsekvenser for H-aktierne, når den brister – i hvert fald på kortere sigt. Blandt økonomer er der stigende bekymring for, om hele den kinesiske økonomi er inde i en form for boble, eller i hvert fald overophedning, der kan ende med en alvorlig afmatning.
Afdelinger med kinesiske aktier bør under alle omstændigheder højst udgøre et lille krydderi i en bredt sammensat portefølje. Selv om det både kan gå op og ned i fremtiden, er det nok ikke noget dårligt tidspunkt at sikre sig, at Kina-vægten i ens samlede investeringer ikke er blevet for høj.
