Nogle gange kan man tale om mode inden for investeringsforeninger. I slutningen af 1990’erne lancerede næsten alle investeringsforeninger produkter med IT-aktier. Sidste år valgte fire større investeringsforeninger pludselig at sende fonde på gaden med tyske aktier. Et af dette års temaer ser ud til at skulle være nordiske aktier.
I hvert fald lancerer både Danske Invest og Sydinvest i denne måned fonde med det fokus. Danske Invest Norden og Sydinvest SCANDI (der trods navnet også går efter aktier fra Finland og Island) er faktisk kommet på gaden nøjagtig samtidig, idet salget i begge tilfælde blev indledt 3. september.
Historisk afkast er et farligt grundlag
Det skyldes næppe, at Danske Bank og Sydbank har holdt et fælles strategimøde og er blevet enige om, at det kunne være en god ide - men omvendt er det selvfølgelig heller ikke nogen tilfældighed. En væsentlig grund til, at det sker netop nu, er jo nok, at andre fonde med nordiske aktier har givet virkelig gode afkast på det seneste. Danske investorer kunne i forvejen vælge mellem ti fonde specialiseret i nordiske aktier, og de har i gennemsnit givet et afkast på 10,4 procent siden nytår, til trods for flere omgange af finansuro. Fonde i Morningstar-kategorien ’Norden – Aktier’ har i gennemsnit givet et afkast på knap 24 procent om året de seneste fem år. Det overgås stort set kun af kategorier med aktier fra eksotiske markeder som Rusland og Kina.
Men at et marked er steget meget er absolut ikke noget godt argument for at investere i det. Tværtimod - hvis man følger den strategi, er man i overhængende fare for at købe dyrt, og man kan være temmelig sikker på at gå glip af de gode tilbud. Skoleeksemplet på det er netop de mange IT-aktiefonde fra slutningen af 1990’erne. De blev et dyrt bekendtskab, idet de blev lanceret mod slutningen af IT-aktiens vilde opgang, og dermed kort tid før den store nedtur.
Norden er noget særligt
Dermed ikke sagt, at det vil gå på samme måde med de nye nordiske aktiefonde, for der er bestemt meget afgørende forskelle på IT-aktierns og de nordiske aktiers stigninger. Ikke mindst, at IT-virksomhederne var ekstremt dyrt prissat i forhold til indtjening og andre nøgletal. Og det er ikke alle modetendenser inden for investeringsbranchen, der fører til triste resultater som med IT-aktierne. Sidste års Tysklandsfonde har for eksempel givet glimrende afkast, i hvert fald ind til videre. Og det er da heller ikke de flotte markedsafkast de seneste år, de to investeringsforeninger bruger som argument for de nye fonde.
"Nordiske virksomheder er dygtige til at se ud over nationale landegrænser. Modsat deres centraleuropæiske konkurrenter har nordiske virksomheder ikke et stort hjemmemarked, de kan afsætte deres varer på. Hvis de vil vokse sig større, er de nødt til at bevæge sig ud i verden. Derfor er Norden i dag hjemsted for en række af verdens førende virksomheder,” siger senior porteføljeforvalter Max Jul Pedersen fra Danske Capital, der rådgiver Danske Invest om investeringerne i nordiske aktier, i Danske Invests materiale om den nye afdeling.
”På trods af udsving har vi en stærk tiltro til det skandinaviske marked. Inflationen er under kontrol i det meste af området, og der er en solid udvikling på de offentlige finanser og eksterne balancer. Dette understøtter den gode udvikling på aktiemarkederne,” lyder et citat fra portefølgemanager Nicolas Rasmussen i materialet fra Sydinvest.
Norden som hjemmemarked
De to investeringsforeninger ser altså nogle særlige strukturer i Norden, der vil give særlig gode vilkår for aktieejere. Indirekte må man fortolke det sådan, at fordelene ifølge dem er større, end markedet allerede indregner i kurserne på de nordiske aktier. Om man er enig i det, er i sidste ende en smagssag, eller måske snarere et spørgsmål om, hvor meget tillid man har til vurderingerne hos de pågældende foreninger og forvaltere.
Som beskrevet i sidste uge på denne plads, kan der være gode argumenter for at have en større andel af aktier fra ens eget land i porteføljen, end landets størrelse egentlig berettiger til. Et af argumenterne er, at lokale porteføljeforvaltere kan have nemmere ved at finde frem til de gode køb på deres eget marked. Det argument kan med lidt god vilje udstrækkes til hele Norden, idet mange kapitalforvaltere i praksis opererer med Norden som hjemmemarked.
Hverken/eller
Et andet argument for at overvægte hjemmemarkedet er, at det reducerer risikoen for valutaudsving. Det kan danske investorer til gengæld ikke bruge som grund til at købe aktier fra Sverige og Norge, for dér svinger valutaen frit i forhold til danske kroner. Finland og andre euro-lande kan man til gengæld næsten betragte som hjemmemarked hvad valutaen angår.
For danske investorer generelt kan man vel nærmest sige, at nordiske aktier hverken er specielt oplagte eller det modsatte. For den enkelte investor er det afgørende, hvordan en Nordenfond passer ind i resten af hans portefølje. Mange har allerede en betydelig andel nordiske aktier i deres globale eller europæiske afdelinger. Og en del har måske heller ikke plads til den ekstra vægt af store industriselskaber, som en nordisk aktiefond typisk vil indeholde. Men omvendt kan en god Nordenfond sagtens passes ind i en fornuftig portefølje af andre aktieafdelinger.
De nye fonde er for tiden under emission. Den fase ender mod slutningen af måneden, og derefter vil man kunne følge deres afkast og investeringer her på Morningstar.
.jpg)
