Pyha. Det var et par nervepirrende måneder, men vi slap jo faktisk helskindede igennem. Det ser faktisk ud til, at 2007 igen bliver et år med gode gevinster, til trods for uro og krisesnak.
Det kunne meget vel være den naturlige reaktion hos mange investorer lige nu. Især aktieinvestorer, der har forsømt at sikre sig en god risikospredning, og i stedet har haft deres opsparing koncentreret i de mere risikable investeringskategorier. Men det er nok for tidligt at drage den konklusion.
Barske måneder
De seneste måneders udvikling på aktiemarkederne har været barsk. Aktierne blev, samlet set, hårdt ramt, da krisen omkring de amerikanske boliglån for alvor blussede op i begyndelsen af juli. De toneangivende kreditvurderingsinstitutter advarede om forøget risiko for manglende tilbagebetaling af de såkaldte subprime-lån, altså lån til knap så kreditværdige boligejere. Det udløste en kædereaktion, som gjorde investorerne meget skeptiske over for bankaktier, og som en overgang også så ud til at være en trussel mod den globale finansielle stabilitet og økonomiske vækst.
Men stemningen vendte ganske hurtigt igen. Resolut indgriben fra centralbankerne har overbevist investorer om, at problemerne ikke for lov til at vokse sig for store. Og om, at den finansielle krise vil være ensbetydende med et lavere renteniveau fremover, hvilket i sig selv er positivt for aktiernes værdi.
Ser fint ud nu
Tager man et kig ned over sin beholdning af investeringsforeninger, kan man derfor nu let få det indtryk, at krisen er overvundet. Afkastet ind til videre i år ser i mange tilfælde faktisk rigtig godt ud, som tabellen her viser.
| Afkast for gennemsnitsfonde i udvlagte kategorier, procent | |
| Morningstar kategori | Afkast år-til-dato |
| Kina - Aktier | 35,4 |
| Asien ex. Japan - Aktier | 16,3 |
| Latinamerika - Aktier | 15,3 |
| Globale Nye Markeder - Aktier | 11,8 |
| Tyskland Large Cap - Aktier | 10,4 |
| Danmark - Aktier | 6,6 |
| Sektor Teknologi - Aktier | 5,0 |
| Europa Small Cap - Aktier | 4,2 |
| Globale Mid/Small Cap - Aktier | 3,9 |
| Sverige Large Cap - Aktier | 2,0 |
| Europa Large Cap Blend - Aktier | 1,9 |
| DKK Korte - Obligationer | 1,5 |
| Globale Large Cap Blend - Aktier | 1,2 |
| EUR Øvrige - Obligationer | 0,3 |
| DKK Øvrige - Obligationer | 0,2 |
| EUR Global - Obligationer | -0,1 |
| EUR Virksomheder - Obligationer | -0,5 |
| England Large Cap Blend - Aktier | -0,6 |
| USA Large Cap Blend - Aktier | -0,6 |
| EUR Højrente - Obligationer | -1,4 |
| Nye Markeder - Obligationer | -2,3 |
| Sektor Finansiel Service - Aktier | -6,0 |
| Japan Large Cap - Aktier | -8,0 |
| Sektor Europa Ejendomme, Indirekte - Aktier | -13,2 |
Specielt iøjnefaldende er det, at fonde med aktier fra nye markeder generelt har givet meget solide afkast. Det er ellers netop den type fonde, der ofte bliver ramt hårdest, når der er uro på markederne. Når investorerne bliver nervøse, er det ofte blandt deres første træk at trække pengene hjem fra eksotiske investeringer, med kursfald til følge. Subprime-krisen har da også presset aktiekurserne på de nye markeder, selv om problemer med amerikanske boliglån jo ret beset ikke har meget at gøre med værdien af for eksempel brasilianske virksomheder. Men presset har altså langt fra været nok til at opveje de betragtelige gevinster tidligere på året.
Danmark hører ikke ligefrem til i gruppen af nye markeder, men danske aktier har alligevel opført sig lidt på samme måde – måske fordi Danmark opfattes lidt som et randmarked med mange små virksomheder, hvilket efter konventionelle tommelfingerregler indebærer ekstra risiko. Gevinsterne på danske aktier har været meget betydelige de senere år. Kursreaktionen på subprime-krisen var tilsvarende voldsom, men også fonde med danske aktier har nu genvundet det tabte og givet en pæn gevinst for året som helhed.
Obligationsfonde fortsat tynget af krisen
Men ser man nærmere på tabellen er det alligevel tydeligt, at subprime-krisen ikke er overvundet. Fonde med bankaktier er stadig generelt underdrejede, havd der kan være logisk nok. Mere påfaldende er det, at mens aktier fra nye markeder har givet gode afkast i år, er det samme bestemt ikke tilfældet med obligationer fra nye markeder. Og fonde med højrenteobligationer har også måttet notere betydelige tab på deres beholdninger.
De fonde investerer ellers ikke i noget nævneværdigt omfang i de obligationer, der er udstedt med sikkerhed i de usikre amerikanske boliglån. Men der er ingen tvivl om, at tabene på subprimelånene har sat et stort spørgsmålstegn ved, om obligationer generelt er så sikre, som deres kreditvurdering tilsiger. De har desuden sendt et klart signal om, at usikre obligationer er netop det – usikre. Stort set siden 1998 har markedet ellers bevæget sig mod en stadig mindre forskel på spekulative lån og sikre statsobligationer, i takt med, at der ikke kunne konstateres nogen særlig voldsomme tab på de usikre lån.
Kan stadig brede sig til andre markeder
Subprime-krisen kan meget vel være den begivenhed, der indvarsler en vending i den tendens. Det vil i så fald betyde, at kaitalfonde, hedgefonde og andre, der opkøber virksomheder for lånte penge, for sværere betingelser. Netop den slags opkøb har været en central drivkraft bag aktiekurserne, så en vending kan få ubehagelige følger for aktieinvestorer.
Sikkert er det, at krisen betyder vanskeligere låneforhold for amerikanere, der vil låne med sikkerhed i boligen. Det vil i sig selv dæmpe boligmarkedet, byggeriet og forbruget i verdens største økonomi, og derigennem være negativt for aktier globalt. Det kan vise sig, at centralbanker og regeringer kan afværge de negative følger, og at tilbagegangen vil være isoleret til USA. Men en global afmatning er i hvert fald en reel risiko.
Naturligvis kan det sagtens stoppe her. Der var også mange, der forudså samme typer af problemer, da der var krise i lån til bilfabrikanter i 2005, og de tog grundigt fejl. Men det er altså omvendt også for tidligt at afblæse farerne, selv om folk med en investeringsportefølje af højrisiko-aktiefonde ind til videre er sluppet med skrækken. Så meget desto mere grund er der til nu at få set sin portefølje godt igennem og sikre sig, at den svarer til ens risikoprofil – som en del investorer i hørisiko-obligationsfonde nok i dag ville ønske, at de havde gjort i tide.
