Når man lytter til amerikanske porteføljeforvaltere lyder det som om, at verden er gået rent af lave i kølvandet på USA’s realkreditkrise. De gammelkendte sammenhænge er ophørt, ”alt” falder på en gang, og ingen kan vide sig sikker mod den storm, der fejer hen over finansmarkederne.
Det konstaterer Gregg Wolper fra Morningstars amerikanske afdeling, og leverer en håndfuld eksempler. Det store finanshus Lehman Brothers mener, at udviklingen er ”modsat” hvad bankens computermodeller har fastslået som normalt gennem mange år. Ifølge modellerne hos finanskæmpen Goldman Sachs er markedet ramt af bevægelser, der kun burde forekomme hvert 100.000. år. Andre forvaltere hævder, at faldende har ramt så bredt – aktier, obligationer og råvarer så som guld – at uanset hvad man har investeret i, har man tabt penge.
Ikke så mærkeligt endda
Ganske skræmmende – men heldigvis ikke helt rigtigt. Faktisk passer udviklingen gennem den sidste måneds finansuro ganske godt med de tommelfingerregler for risikospredning, der gælder for almindelige, langsigtede investorer.
Morningstar har opdelt produkterne fra Europas mange investeringsfonde og -foreninger i kategorier efter, hvad de investerer i. Udviklingen inden for kategorierne giver således et overblik over, hvad udviklingen på de forskellige markeder reelt har betydet for almindelige investorer, som har investeret i dem via investeringsforeninger.
Nye markeder hårdt ramt
Klart værst er det gået investorerne i fonde og afdelinger i kategorien ’Latinamerika – Aktier’. De har i gennemsnit tabt 16 procent på en måned (frem til 22. august), målt i danske kroner. En krise, hvis udgangspunkt er problemer for realkreditlån i USA, har altså haft sin største virkning på investorer i aktier fra lande som Brasilien og Mexico.
Det er dog næppe den udvikling, der er kommet bag på de store bankers computermodeller. Det er helt normalt, at såkaldte nye markeder går mest tilbage, når der er generel usikkerhed, også selv om de markeder ikke direkte har noget med årsagen til usikkerheden at gøre. Når det lige er gået hårdest ud over Latinamerika hænger det utvivlsomt sammen med, at netop det marked har budt på nogle af de mest imponerende stigninger i den seneste tid – i gennemsnit har kategoriens investorer fået et afkast på 178 procent over de sidste tre år.
Også andre kategorier med aktier fra nye markeder, for eksempel fra Østasien eller Østeuropa, er fremtrædende blandt dem, der har givet de største tab. Men også kategorier i den mere etablerede del af verden er ganske hårdt ramt. Af alle 167 Morningstar-kategorier optræder det 10. største tab over den sidste måned således i kategorien ’Norge – Aktier’, der er gået 11,8 procent tilbage, målt i danske kroner. Også kategorier med aktier fra mindre selskaber på de etablerede markeder er generelt blandt de store tabere. Kategorien ’Danmark – Aktier ’ stod også til betydelige tab, men er dog kommet stærkt igen på det seneste, og har nu ”kun” givet et tab på 5,7 procent over den seneste måned. Fælles for næsten alle de hårdt ramte kategorier er, at de har givet betydelige gevinster over de sidste tre år.
Stor forskel på obligationer
Den aktuelle krise er knyttet til obligationsmarkedet, og man kan da også konstatere, at en række obligationsfonde har givet tab. Fonde i kategorien ’EUR Højrente – Obligationer’ har for eksempel i gennemsnit tabt 2,5 procent på en måned. Det er usædvanlig meget for en obligationskategori, men det bestemt ikke usædvanligt, at højrenteobligationer giver tab i samme perioder som aktier. I de perioder er det ofte traditionelle stats- og realkreditobligationer, der udgør den bedste beskyttelse. Sådan er det også denne gang. Den gennemsnitlige fond i kategorien ’DKK Øvrige – Obligationer’, der rummer investeringsforeningsafdelinger med helt almindelige danske obligationer, har givet et positivt afkast på 1,2 procent den seneste måned.
Det er således bestemt ikke rigtigt, at der er vendt op og ned på alle de gammelkendte sammenhænge. Almindelige investorer har været meget udsatte, hvis de har investeret i den type aktier, der normalt anses som mest usikre. Og de har haft en fornuftig modvægt mod aktierisikoen, hvis de har spredt deres beholdninger til også at omfatte almindelige obligationer.
Almindelig risikospredning virker
Banker og kapitalforvaltere har altså oplevet, at deres meget avancerede risikospredningsmodeller har svigtet dem – modeller, der ellers skulle gøre det muligt at opnå ekstra høje afkast og ekstra lav usikkerhed. Også herhjemme har forvaltere af flere hedgefonde måttet sande, at avancerede afdækningsstrategier ikke altid giver den sikkerhed, man regner med.
Heller ikke traditionel risikospredning, ved at investere i fonde med mange typer aktier og obligationer, er en garanti mod tab. Der er for eksempel mange fortilfælde af, at aktier og obligationer falder samtidig. Men i det store hele og set over lidt længere perioder er det nu alligevel en metode, der har givet særdeles gode resultater. Også i den seneste måned, hvor investorer med en fornuftig risikospredning i porteføljen har kunnet tage udviklingen ganske roligt. Det kunne således se ud til, at det er nogle bankers computermodeller, der er brudt sammen, og ikke de gode gamle sammenhænge på finansmarkederne.
