Der har aldrig været så mange informationer til rådighed for investorerne i investeringsforeninger, som det er tilfældet i dag. Investorerne har adgang til opdaterede informationer på stort set alle fonde, hvad enten det drejer sig om seneste NAV, afkasttal, investeringsstrategi, porteføljemanager biografi eller oversigt over de enkelte fondens konkrete porteføljer.
Nutidens informationsteknologi og en global database gør det muligt for Morningstar, lynhurtigt at lave avancerede statistiske analyser af fondenes porteføljer, så det bliver nemt for private investorer at gennemskue, om eksempelvis en given fond – der siger den investerer i vækstaktier – også vitterlig gør det.
Her på Morningstar kan man på samtlige aktiefonde se hvordan investeringerne fordeler sig på regioner og sektorer, samt via Morningstar Style Box, se om fonden overvejende investerer i store eller små aktier og om disse overvejende kan karakteriseres som vækst eller value.
Som med alle data, kan de være med til at skabe en bedre forståelse hos investor, men de kan også overfortolkes eller være med til at vildlede, så det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner. I det følgende ser vi på en række forhold man skal være opmærksom på når man ser nærmere på en fonds porteføljer.
Sektorer
Ved at se på en fonds fordeling på forskellige sektorer, får man et indtryk af dens overordnede strategi, samt hvordan fonden sandsynligvis vil klare sig under forskellige markedsbetingelser. Man bør dog være opmærksom på et par faldgrupper. Eksempelvis giver det mindre mening at se på sektorfordelingen i fonde med meget smalle porteføljer, med få aktier.
Ved at se på sektorfordelingen i disse fonde, kan man få indtrykket af, at manageren har en stærk tro på en given sektor, eller har ændret strategi, mens han i virkeligheden blot har valgt en eller et par virksomheder, som han tror specielt meget på uanfægtet hvilken sektor selskaberne befinder sig i. Da hele sektorvægten i fonden kan udgøres af et enkelt selskab i en smal portefølje, så er det heller ikke ensbetydende med at fondens afkast vil afspejle udviklingen i sektoren. Det konkrete selskab kan nemlig være atypisk for den sektor det befinder sig i.
Et andet forhold man skal være opmærksom på er, at ikke alle sektorer vægter lige meget i markedet. Eksempelvis udgør den finansielle sektor næsten 30 procent af det europæiske aktiemarked målt ved MSCI Europa og det er selvom sektoren kun er en ud af i de 12 sektorer Morningstar inddeler markedet i. Så en fond der har 20 procent i finansielle aktier vil faktisk være undervægtet i sektoren, selvom man umiddelbart skulle tro det modsatte. Man kan dog til højre for sektorfordelingen se fondens fordeling relativt til kategorien og dermed hurtigt vurdere om fonden har satset mere på en given sektor end konkurrerende fonde.
Lande
Når man ser på landefordelingen i en fond er der ligeledes risiko for at drage forhastede konklusioner. Er man nervøs for udviklingen i det japanske aktiemarked, kan det være man bevidst undgår fonde der er overvægtede i Japan. Men er det nu også hensigtsmæssigt?
Japan var blandt de store markeder der klarede sig dårligst i 2006 og det er sandt, at en fond med en stor andel i dette marked med stor sikkerhed ville have klaret sig ringere end havde den investeret denne del af porteføljen i eksempelvis nordiske aktier, som gav flotte afkast det år. Men det er ikke ensbetydende med at den pågældende fond som helhed ville have haft et dårligt år i forhold til andre fonde med en lavere andel af japanske aktier. Det kommer i høj grad an på hvilke japanske aktier fonden havde investeret i og om disse klarede sig bedre end det generelle japanske aktiemarked. Og så kommer det naturligvis også an på hvordan resten af fondens portefølje klarede sig i perioden.
Største positioner
Porteføljeinformationerne fra investeringsforeningerne kan også bruges på en helt anden måde end til at vurdere den konkrete fond. Nogle investorer ser på porteføljeindholdet for at hente inspiration til egne investeringer i enkeltaktier. Der er jo ikke noget galt i at kigge over skuldrene på nogle af de mest erfarne kapaciteter i branchen, når blot man er opmærksom på at porteføljeindholdet ikke afslører alt.
Porteføljeinformationerne fra investeringsforeningerne kan også bruges på en helt anden måde end til at vurdere den konkrete fond. Nogle investorer ser på porteføljeindholdet for at hente inspiration til egne investeringer i enkeltaktier. Der er jo ikke noget galt i at kigge over skuldrene på nogle af de mest erfarne kapaciteter i branchen, når blot man er opmærksom på at porteføljeindholdet ikke afslører alt.
Et andet forhold er at porteføljerne hyppigst bliver rapporteret en gang månedligt. Selvom fondene typisk investerer langsigtet, kan man altså ikke være sikker på hvad der sker i fonden lige her og nu.
Sidst men ikke mindst så tager de professionelle porteføljemanagere også fejl. Så blot fordi en dygtig manager køber ind i en given aktie, så er det ikke ensbetydende med at man som investor blindt skal følge efter og købe stort ind i samme aktie. Selv de dygtigste managere har satset på forkerte aktier gennem årene, deres succes består i, at de øvrige selskaber de har investeret i, klarer sig så godt, at fondenes samlede afkast alligevel har ligget blandt de bedste i markedet. Så hvis man som investor ikke også køber disse aktier – så udebliver succesen.
Hvis man bruger porteføljer til inspiration er det derfor en god ide at se på porteføljerne fra flere fonde. Der er selvfølgelig en risiko for at de alle tager fejl med hensyn til en aktie, men risikoen er mindre, end at blot en enkelt tager fejl. Og så bør man i det hele taget sørge for at sprede sig på mange forskellige investeringer.
.jpg)
