Reaktionerne var voldsomme, da der i sidste uge blev skabt fornyet usikkerhed om USAs realkreditmarked. De store kreditvurderingsinstitutter Moody’s og Standard & Poor’s nedjusterede deres syn på den del af markedet, der kaldes subprime, og det fik blandt andet dollarkursen til at sætte bundrekord over for euroen og udløste et massivt skifte fra usikre til sikre obligationer.
Den reaktion kan man let afskrive som overdreven, og det har mange da også gjort. Kreditvurderingsinstitutterne erkendte bare, hvad alle længe har vidst: Obligationer og andre værdipapirer baseret på boliglån til folk med lav kreditværdighed er ikke så sikre som tidligere antaget. Den gruppe udgør kun en beskeden del af USAs husholdninger, og tabene på lån til dem vil næppe nogensinde se ud af særlig meget, sammenlignet med størrelsen af eksempelvis landets samlede obligations- eller aktiemarkeder.
Tydelige problemer
At der er problemer i selve subprime-markedet, bestrider ingen. Subprime-boliglån er lån givet til folk, der er blevet bedømt til at have en lav kreditværdighed, men med sikkerhed i deres bolig. Mange af de låntagere med dårlig økonomi er nu blevet skubbet ud over kanten til insolvens af stigende renter og vigende boligpriser.
Amerikanske medier har den seneste tid bugnet af historier om, hvordan aggressive sælgere har lokket folk med vaklende økonomi ud i boliglån, de ikke har råd til. Ofte lån med variabel rente og afdragsfrihed, eller endnu mere kreative påfund som lån helt uden afdrag og rentebetaling i de første år. Det gik ganske godt i den periode, hvor huspriserne steg voldsomt år for år. Mange lod sig friste for at komme med på vognen, og långiverne var tolerante over for dårlige betalere, fordi pantet i huset tilsyneladende hele tiden steg i værdi.
Kommet bag på professionelle
Nogle långivere er også under mistanke for at have taget let på kreditvurderingen, fordi de ikke selv sad med risikoen særlig længe. De senere år er der udviklet et meget avanceret marked for gæld, der overtages og genudstedes i stribevis af finansielle transaktioner. Har man anlæg for konspirationsteorier – og det har mange amerikanske debattører – kan man se det som et farligt spil Sorteper: De dårlige lån går fra hånd til hånd, ind til et eller andet fjols sidder tilbage med dem, når virkeligheden indhenter den naive låntager, og han går konkurs.
Virkeligheden er dog nok især, at investeringsbanker og kreditvurderingsinstitutter selv har haft svært ved at bevare overblikket over det marked, de har skabt. Blandt de hårdest ramte af problemerne ind til videre er således Bear Stearns, der er en af de dominerende banker, men som ikke desto mindre er blevet nødt til at skyde ekstra 1,6 milliarder dollar i en af sine egne hedgefonde for at dække tab på subprime-lån.
Hvad er ellers gået galt?
Det er nok hovedsageligt den følelse af manglende overblik over antallet af lig i lasten, der skaber de voldsomme reaktioner på finansmarkederne på noget, der ikke i sig selv ser ud til at have stor økonomisk betydning. Nogle investorer er tydeligvis blevet bekymrede for, hvad der i øvrigt kan gemme sig af overraskelser i det vidtforgrenede globale marked for gæld. Herunder markedet for gæld fra virksomheder og lande med tvivlsom kreditværdighed, der i størrelse langt overgår det amerikanske subprime-realkreditmarked.
Bekymringen kunne aflæses i den måde, markederne reagerede på nyhederne fra Moody’s og Standard & Poor’s. Kurserne på de sikre statsobligationer steg, mens kurserne risikable obligationer gik den anden vej. Et ofte brugt mål for udviklingen i de markeder er det såkaldte swapspænd, der groft sagt måler forskellen i renten på sikre og mindre sikre lån. Det spænd steg onsdag til det højeste niveau i fire år.
Måske gået for godt
Det er en vej, vi ikke har været vandt til at se tingene bevæge sig. Gennem mange år – i hvert fald hele dette årti – har den overordnede tendens været, at risikable obligationer har klaret sig godt. Investorerne er tydeligvis blevet mere og mere villige til at løbe risikoen.
Udviklingen har gode grunde. Blandt andet, at der generelt har været en sund økonomisk udvikling i de virksomheder og lande, der står bag hovedparten af de risikable papirer – og at der derfor har været meget få konkurser. Men grunden har i høj grad også været det meget lave globale renteniveau, vi har haft mere eller mindre siden 2001. Det har sendt investorer ud på en stadig mere hidsig jagt efter noget, der kan give bare lidt højere afkast end sikre papirer og bankbøger.
Spred risiko
Mange investorer i investeringsforeninger er med på bølgen. Der er et stort udvalg af fonde med forskellige typer af højrenteobligationer, der har givet et solidt løft til afkastet i investorernes obligationsporteføljer. Det vil de efter al sandsynlighed også kunne gøre fremover.
Men ugens udvikling illustrerer, at med det øgede afkast følger øget risiko. Det kan sagtens være, at det er falsk alarm denne gang, og at markederne vender tilbage til udgangspunktet fra for et par måneder siden. Men risikoen vil altid lure. Den skal man tage alvorligt og sikre sig, at éns obligationsportefølje er forberedt på lidt af hvert – nemlig med en spredning over forskellige typer af obligationer, der passer til éns risikoprofil.
