De kurser man kan købe og sælge fonde til kan både ligge over og under fondens indre værdi. Forskellen på indre værdi og kurser i de danske investeringsforeninger giver ofte anledning til spørgsmål fra private investorer, som er bekymrede for om der er sket en fejl. Ofte er der ikke tale om fejl, men derimod forskydninger af handelskurser i forhold til fondens indre værdi – i det følgende ser vi nærmere på hvordan det kan lade sig gøre.
Investeringsforeningerne beregner fondenes redskabsmæssige værdi, den såkaldte indre værdi, flere gange hen over dagen. De beregner ligeledes indløsningskurser, som er den pris foreningen minimum skal betale når den køber beviser tilbage og indløser dem. Indløsningskursen beregnes som indre værdi fratrukket et indløsningsfradrag.
Foreningen beregner samtidig en emissionskurs, som er den maksimale pris foreningen må tage når den udsteder nye beviser. Emissionskursen beregnes som indre værdi plus emissionstillægget.
I figuren her ser vi på et konkret eksempel (1). For at holde det enkelt er den indre værdi sat til 100, emissionstillægget sat til 2 pct. og indløsningsfradraget sat til 0,50 pct. Disse satser er ikke ualmindelige for aktiefonde, mens de typisk er lavere i obligationsfonde.
Klik på billedet for større visning
Investor kommer i værste fald til at betale 102 for at købe sig ind i fonden og får i værste fald kun 99,50 hvis der sælges igen. Det er et maksimalt spænd på 2,50 pct., men i praksis vil dette spænd ofte være meget mindre fordi investorerne via børsen kan købe og sælge beviser direkte mellem hinanden.
Efterspørgsel påvirker kursen
De fleste danske fonde, samt de fire fra norske Skagen kan handles via Investeringsforeningsbørsen. Den enkelte investeringsforening har indgået en prisstilleraftale med en prisstiller, som er forpligtet til løbende over dagen, at stille købs- og salgspriser på børsen, eller såkaldte bud og udbudskurser. Forskellen mellem bud og udbud kaldes spreadet. Spreadet størrelse aftales mellem investeringsforeningen og prisstilleren. I figuren her på siden arbejder prisstiller med et spread på 0,75.
Prisstiller er i løbende kontakt med investeringsforeningen og modtager opdaterede indre værdier mm. i den udstrækning der er behov for det. Prisstillerens stiller priser i markedet på baggrund af kursspændet fra investeringsforeningen og dennes forventning til efterspørgslen i hver enkelt fond.
Er der som i figuren (2), en overvægt af købere i markedet, så er det nødvendigt at udstede nye beviser og derved vil bud og udbudskurser skifte op i den høje ende af det maksimale spænd, man siger at fonden er i nettoemission. Som det kan ses af figuren vil det betyde, at man faktisk har mulighed for at sælge til en højere kurs end den indre værdi i perioder, hvor der er stor efterspørgsel i markedet efter en fond. Omvendt er det relativt dyrt at købe sig ind i fonden.
Er det modsatte tilfældet, som i figuren (3), hvor der er en overvægt at sælgere af fonden, bliver foreningen nødt til at indløse beviser og det får prisstilleren til at skifte kurserne ned i den lave ende af det maksimale kursspænd. Fonden siges at være i nettoindløsning. Bemærk at kursspreadet mellem bud og udbud er større end indløsningsfradraget og derfor vil købere i denne situation stadig betale over indre værdi, men det er blevet markant billigere at købe sig ind sammenlignet med situationen, hvor fonden var i nettoemission.
Kursspreadet kan dog sagtens blive mindre end de 0,75 som prisstiller arbejder med. Som i figuren (4) kan der nemlig være investorer, der ikke er villige til at sælge til de 99,50, som er budkursen, så disse kan ”går ind i spreadet” ved at sætte beviser til salg på børsen til eksempelvis 99,75. Nu er kursspreadet i markedet nede på 0,25 altså forskellen mellem 99,50 og 99,75. Det betyder også, at det nu er muligt at købe beviser til under den indre værdi på 100.
Billigt at gå mod strømmen
Kursen på en fond kan altså bevæge sig op og ned, uden at fondens indre værdi ændrer sig. I figuren vises ydereksemplerne, hvor der enten er overvægt at købere eller sælgere, hvilket vil være den typiske situation i markedet, men i teorien, kan bud og udbud ligeledes placere sig et sted midt i mellem.
Kurserne som prisstilleren sætter bevæge sig indenfor det maksimale spænd mellem indløsningskurs og emissionskurs, som i eksemplet er 2,50 pct.. Sker der et skift i efterspørgslen af en fond fra den ene dag til den næste, så vil kurserne skifte fra den ene ende af skalaen til den anden og investor vil opleve en ændring i kursen på eksempelvis 2 pct., uden at fondens indre værdi nødvendigvis har ændret sig. Det giver ofte anledning til forvirring blandt investorerne, men det er som sagt blot et udtryk for ændringer i efterspørgslen fra den ene dag til den anden. Denne effekt kan dog aldrig blive større end det maksimale spænd mellem indløsningskurs og emissionskurs.
Hvad det koster at købe sig ind i en fond kommer altså i høj grad an på om man går med strømmen (dyrt) eller mod strømmen (billigt). Det kan således betale sig at holde øje med kurserne og den indre værdi, i stedet for at kaste sig blindt ind i markedet. Man skal dog huske på, at fondens kurs ligeledes bestemmes af udviklingen i de underliggende aktiver.
Vigtige begreber
Indre Værdi: Er den regnskabsmæssig værdi af en fond og opgøres som fondens formue, efter administrationsomkostninger, divideret med antallet af udstedte beviser.
Emissionstillæg: Er til for at dække omkostningerne i foreningen ved at udstede nye beviser og dermed købe aktiver i markedet. En betydelig del af emissionstillæget er dog provision til banken.
Indløsningsfradrag: Er til for at dække omkostninger i foreningen forbundet ved indløsning af beviser i en fond. Det er blandt andet handelsomkostninger ved salg af underliggende aktiver. En del af beløbet kan ligeledes være provision til banken.
Prisstiller: Investeringsforeningen indgår en prisstilleraftale med en prisstiller, også kaldet en market maker, hvis opgave er løbende at stille købs- og salgskurser i fonden. Prisstillers fortjeneste hentes gennem spreadet.
Bud: Er den pris man kan sælge fonden til på børsen.
Udbud: Er den pris man kan købe fonden til på børsen.
Spread: Forskellen mellem Bud og Udbud.
Kurtage: Ud over de omkostninger der er i fonden, så betales der ligeledes almindelig kurtage når man køber og sælger en fond. Kurtagen går til banken eller børsmægleren.
