Når man investerer i aktier på langt sigt, er valutakurser teoretisk set ikke noget, man behøver at bekymre sig meget om – heller ikke selv om man investerer i aktier fra andre lande. Valutaerne svinger op og ned, men set over lange perioder er tendensen, at der er nogenlunde balance mellem op- og nedturene. Dertil kommer, at aktieinvesteringer giver en form for beskyttelse mod mere permanente ændringer i kurserne. Falder et lands valuta, vil faldet – igen teoretisk set – blive opvejet af en tilsvarende stigning i virksomhedernes aktiekurs, hvis ellers virksomhedernes værdi på det globale marked fortsat er den samme.
Men det er på langt sigt. Når man sidder og følger sine investeringer i dagligdagen har valutakurserne i perioder meget stor betydning. Det har ikke mindst været tydeligt i den forløbne del af i år, hvor nogle af bevægelserne har været ganske ekstreme.
Markant betydning i år
Ser man for eksempel på en liste over, hvordan det er gået med investeringsforeningernes afkast siden nytår, er toppen af listen fyldt med fonde, der investerer i Latinamerika. Fonde i Morningstar Kategorien ’Latinamerika – Aktier’ har i gennemsnit leveret 21,3 procents afkast. Det skyldes, at regionen har mange virksomheder, der klarer sig godt for tiden. Men det skyldes også udviklingen på valutamarkedet. Den brasilianske valuta, real, er styrket godt ni procent over for danske kroner, så brasilianske aktier ville have gjort det godt, også selv om kurserne slet ikke ændrede sig på den lokale børs.
Effekten er tydelig i den anden ende af listen. Blandt de fonde, der har været ubehagelige at følge sine investeringer i i år, er der rigtig mange, der investerer i japanske aktier. Den gennemsnitlige fond i kategorien ’Japan Large Cap – Aktier’ har således givet investorerne et tab på 1,6 procent i år, målt i danske kroner. Men havde man i stedet opgjort sit afkast i japanske yen, ville man faktisk i gennemsnit stå med et positivt afkast på 3,2 procent.
Højrente-jagt driver markedet
Mest åbenlys er valutaeffekten, når man ser på fonde, der investerer i et enkelt land med en virkelig svingende valuta. Eksempelvis TEMA Kapital Islandske Obligationer, der er blandt de fonde fra de danske investeringsforeninger, der mest eftertrykkeligt har slået konkurrenterne i samme kategori i år – i dette tilfælde andre fonde med europæiske obligationer. De fleste af dem har givet tab i år på grund af det stigende renteniveau. Men investeringer i Island har været særdeles givtige, idet den islandske krone er blevet kraftigt styrket.
Det er ikke de rene tilfældigheder, der er på spil i de eksempler. Et af årets store finansielle temaer har nemlig været den såkaldte carry trade. Det har ikke noget at gøre med indiske krydderier, men med den umiddelbare fordel, det giver, hvis man kan låne penge til en lav rente og placere dem til en høj rente.
Verdens laveste renter findes for øjeblikket Japan. Landet er så småt i gang med at normalisere sin pengepolitik efter år med nulrente, men den officielle bankrente ikke kommet højere op end 0,5 procent endnu. Den tilsvarende rente i Brasilien er 12 procent. Islands centralbank har for tiden en rente på 15,25 procent. Det er med andre ord en tilsyneladende meget god forretning at låne yen, veksle dem til højrentevalutaer og så sætte dem i banken til den høje rente.
Selvforstærkende effekt
Det er en fristelse, rigtig mange investorer og spekulanter tilsyneladende er faldet for. Der findes ingen egentlig statistik over carry trades, men meldingerne i medierne fra de store globale banker går klart på, at det er taget gevaldigt til i omfang på det seneste. Nyhedsbureauet Bloomberg kunne for nyligt rapportere fra Tokios gader om ganske almindelige japanere, der i stor stil havde kastet sig ud i det, ved at optage store lån i deres egen valuta og placere pengene i højrentevalutaer som for eksempel new zealandske dollar.
For dem, der har været med på vognen, har gevinsten været ekstra stor. Ikke alene har de tjent på renteforskellen. De har også nydt godt af, at så mange andre har kopieret deres eksempel. Interessen for at sælge yen og købe højrentevalutaer har svækket yennen og styrket højrentevalutaerne, og dermed givet en kursgevinst. Det er så også det, som investorer i investeringsforeninger med almindelige aktier og obligationer har mærket.
Dæmp risikoen med spredning
Interessen for carry trades har fået et ekstra løft af undersøgelser, der har vist, at den slags handler faktisk har været en relativt god forretning historisk – forstået på den måde, at afkastet har været pænt i forhold til den risiko, man løber. Men risikoen er betydelig. Erfaringen viser nemlig, at fra tid til anden vender valutamarkedet, og så går det ofte rigtig stærkt. Der er simpelt hen grænser for, hvor svag den japanske yen skal blive, selv om ingen selvfølgelig ved på forhånd, præcis hvor grænsen er. Derfor er carry trades blevet sammenlignet med at løbe foran en vejtromle og samle femogtyveører op. Det giver et løbende afkast, men med risiko for pludselig at blive tromlet flad.
Risikoen er betydeligt mindre for almindelige investorer i investeringsforeninger. De har jo ikke et lån at betale tilbage, som pludselig kan blive ramt af valutaudsving. Men som udviklingen i år viser, er risikoen alligevel mærkbar, hvis man har koncentreret sine investeringer i enkelte markeder. Derfor er det en god ide at sprede sine investeringer over mange forskellige valutaer, så man ikke er henvist til blot at håbe på, at de langsigtede og teoretiske udjævninger når at virke, inden man selv skal bruge sine penge.
