Fonde, der placerer pengene i helt almindelige stats- og realkreditobligationer, er normalt et godt bud for dem, der ikke vil tage chancer med deres penge. Risikoen for tab er langt mindre end i selv de mest stabile af aktiefondene, og også en god del mindre end i de fonde, der går efter risikable erhvervsobligationer og obligationer udstedt af stater med mere tvivlsom kreditværdighed.
Men helt uden risiko for tab er obligationerne ikke, som investorerne er blevet mindet om på det seneste. Fonde med almindelige danske obligationer (i Morningstar-kategorien ’DKK Øvrige – Obligationer’) har i gennemsnit tabt 2,6 procent af deres værdi over de sidste tre måneder.
Renterisikoen
Der er én risiko, som selv obligationer fra de mest kreditværdige udstedere har: Renterisikoen. Obligationer fungerer sådan, at ejerne af dem får udbetalt et fast beløb til hver termin, samt et større beløb, når obligationen udløber. Det kan sammenlignes med at sætte penge i banken. Der får man hvert år tilskrevet en rente, og selvfølgelig også pengene igen, når man hæver dem. Men til forskel fra almindelige obligationer kan renten på bankkontoen gå op og ned afhængig af udviklingen i verdensøkonomien. Når bankrenten - og forventningerne til, hvad bankrenten vil være i fremtiden - går op, bliver alternativet, obligationen, mindre interessant, og obligationskurserne falder.
Det er, hvad der er sket de seneste måneder. Centralbankerne har hævet bankrenterne i Europa for at modvirke tendenser til inflation. I USA har mange analytikere opgivet tidligere forventninger om, at renten ville blive sat ned. Det er faktorer, der har sat obligationer under pres. Noget, som blandt andre danske boligkøbere mærker for tiden, hvor prisen på almindelige realkreditlån (der jo kræver salg af obligationer) er den højeste i flere år, og hvor låneentusiaster diskuterer fordele og ulempe ved at konvertere til højere renter.
Korte er mere stabile
Udviklingen illustrerer i øvrigt også et andet klassisk træk ved obligationsmarkedet: Lange obligationer (med lang tid til udløb) er mere følsomme over for ændringer i renteniveauet. Således har den gennemsnitlige fond i kategorien ’DKK Korte – Obligationer’ blot givet et tab på 0,2 procent over de seneste tre måneder. Det viser, hvorfor korte obligationer anses som en sikrere investering end lange – om end de også normalt giver et lavere afkast, set over lidt længere perioder.
Ganske efter bogen er de faldende obligationskurser gået hånd i hånd med stigende aktiekurser. Renteforhøjelserne er udtryk for, at der er gang i hjulene. Virksomhederne tjener penge, og det er godt for aktionærerne. Forventninger om et højere renteniveau i fremtiden afspejler forventninger om højere aktivitetsniveau, og dermed om bedre tider for virksomhedsejere.
Ud over det sædvanlige
For så vidt kan de seneste måneders udvikling henregnes til de normale udsving. Markedet er blevet overrasket over udviklingen i den økonomiske vækst og i inflationspresset, og det har sendt aktier op og obligationer ned. Men nogle analytikere ser en større historie bag udviklingen.
De seneste år har det globale renteniveau været betydeligt lavere, end vi har været vandt til. Det kan der gives mange forklaringer på. Optimister mener, at dygtige centralbanker har fået brudt med tidligere tiders inflationsspiraler og dermed fået genskabt renteniveauer, som de var før verden gik af lave – sådan cirka i 1950’erne.
Pessimister advarer derimod om, at det lave renteniveau har været kunstigt – udløst af en næsten uhørt lempelig pengepolitik samtidig hos alle verdens vigtige centralbanker, af pengeudpumpning fra hedgefonde og kapitalfonde, og af valutapolitikken i Kina og andre asiatiske lande, som har tvunget dem til at købe vestlige obligationer for enorme beløb.
Festen forbi?
Efter den pessimistiske skole kan de unaturligt lave renter forklare mange af tidens besynderligheder. For eksempel de enorme stigninger i priserne på fast ejendom, råvarer, direktørlønninger, profitter og til dels aktiekurser.
Hvis den seneste tids fald i obligationskurserne er tegn på, at en sådan udvikling er ved at vende, bliver det ikke nemt at være investor. Så må man forvente, at det trods alt beskedne fald for traditionelle obligationer vil blive overskygget af langt mere betydelige fald i risikable investeringer, herunder aktier.
Atter en gang må man således konstatere, at vi ikke ved, hvad der er klogest at købe lige nu. Har pessimisterne ret, har vi set begyndelsen på en udvikling, hvor man bør investere så sikkert som overhovedet muligt – altså i korte obligationer. Men omvendt kan udviklingen som nævnt også fortolkes derhen, at verdensøkonomien igen overrasker ved sin gode form, og det derfor også fremover er de mest risikable aktiver, der klarer sig bedst – som for eksempel aktier fra nye markeder.
Derfor er det en rigtig god ide at se sin portefølje efter i sømmene og sikre sig, at den er afstemt efter ens egen risikoprofil. Altså at den yder den beskyttelse mod tab, man har behov for – og at den indeholder de muligheder for gevinst, man har plads til. Og så at den har en god spredning på tværs af papirer, virksomheder, brancher, lande og investeringsstilarter.
