Nogle vil hævde, at man som investor altid bør vælge indeksfonde fordi de er billigere end aktivt forvaltede fonde. Så enkel er virkeligheden desværre ikke altid. Skønt indeksfonde kan være et attraktivt og ofte billigere alternativ, så er der en række begrænsning på det danske marked når det kommer til denne type fonde. For det første er der kun ganske få indeksfonde at vælge mellem og for det andet er de ikke alle så billige som man skulle forvente.
Hertil kommer at der også findes aktivt forvaltede fonde, som trods deres ofte højere omkostninger, leverer forrygende performance.
Man bør således hverken afskrive aktive fonde eller indeksfonde på forhånd, men vurdere deres fordele og ulemper i den konkrete investeringssituation – der findes nemlig både gode og dårlige af hver slags.
Aktive og passive
Alene på det danske marked findes der 300 aktiefonde, som på mange måder er forskellige. Flertallet af fondene har en eller flere porteføljemanagere og ofte et helt hold af analytikere og rådgivere, som bruger tid og ressourcer på, at finde frem til de aktier de mener, vil give det bedste afkast. Sådanne fonde har en såkaldt aktiv investeringsstrategi.
I modsætning til de aktivt styrede fonde findes et mindretal på 26, af såkaldt passivt forvaltede fonde, som har den mere ydmyge tilgang til investering, nemlig at skabe et afkast så tæt som muligt på et givent indeks – deraf navnet indeksfond. Disse fonde styres reelt set med et computerprogram og holdet af aktieanalytikere og investeringsrådgivere er ganske overflødigt her, hvilket typisk medfører lavere omkostninger end deres aktive konkurrenter.
Og lige netop lave omkostninger er helt afgørende for en indeksfond. Jo billigere, jo bedre, studier peger på, at de bedste indeksfonde blandt fonde, som følger samme indeks, er de billigste af dem. Derfor bør et klart krav også være, at en indeksfond hører til blandt de billigste, når man sammenligner med ensartede aktive fonde.
Der findes et hav af forskellige aktieindeks og ikke alle er lige relevante for danske investorer. Det er derfor væsentligt at vurdere relevansen af fondens indeks i forhold til den portefølje som man i forvejen har investeret i. Vælger man kun blandt de 25 danske indeksfonde er der naturligvis ikke så mange indeks at vælge mellem og dermed bliver denne del af øvelsen nemt overkommelig.
Tæt forfulgt
Succeskriterierne for en indeksfond er forskellige fra de aktivt forvaltede fonde ved at hovedformålet er at følge et indeks så tæt som muligt. Så i stedet for at se på om fonden har gjort det bedre end et indeks ser man på, hvor meget fonden har afveget fra indekset – jo mindre forskel mellem indeksets og fondens udvikling – des bedre har fonden reelt set klaret sig. Målet for denne afvigelse kaldes i fagsproget for ’tracking error’ og jo lavere dette tal er des bedre indeksfond har man fat i.
Helt ens bliver udvikling dog aldrig og det skyldes at aktieindeks ikke tager højde for omkostninger. Skønt indeksfondene typisk har lave omkostninger, så trækker disse ned i afkastet. Derfor vil man ofte se, at selv gode indeksfonde har en anelse lavere afkast end det indeks de forsøger at efterligne. Faktisk er det ligefrem negativt, hvis en indeksfond klarer sig bedre end indekset, da det vil være tegn på at fonden har taget aktive chancer i forhold til indekset og det hører sig ikke til hos en rigtig indeksfond.
Der kan også være andre årsager til at indeksfondene afviger fra indekset. Eksempelvis kan fonden aldrig investere helt som indekset. Indeks får løbende udskiftet de selskaber, som er med, eller selskaberne får tildelt en anden vægt i indekset, og her er indeksfondene altid lidt bagefter.
Et indeks som MSCI Verden har næsten 2000 selskaber i sig, og har en fond kun en mindre formue at gøre godt med, så vil der blive tale om så små handelsposter, at det vil skabe for store handelsomkostninger, hvis fonden skulle investere i alle disse aktier. Derfor anvender indeksfonde ofte forskellige redskaber til at optimere sammensætning af papirer, så de kan simulere det valgte indeks på bedste vis, men jo mindre formue en fond har, jo større bliver den udfordring, og jo oftere bevæger fondens afkast sig væk fra indeksets.
Plusser og minuser
Det er en klar fordel, at indeksfondene typisk har lavere omkostninger, selvom der er mange, som burde være markant billigere. Desuden giver indeksfondene, hvis de drives ordentligt, en høj sikkerhed i det relative afkast til det valgte indeks. Det vil sige, at man kan være sikker på, at man får et afkast, der er i god overensstemmelse med indekset.
Der er også ulemper ved indeksfondene. Hvis markedet eller indekset falder, så vil indeksfonden også falde. Den må nemlig ikke gennemføre en omlægning af investeringerne og gøre porteføljen mere defensiv. Samtidig har indeksfondene heller ikke mulighed for at skabe afkast, der er højere end indekset. Selv om et højere afkast umiddelbart lyder positivt, så vil det for en indeksfond være et klart minus – investerer man i en indeksfond er det nemlig for at få et markedsafkast til den lavest mulige pris, hverken mere eller mindre.
I valget af en god indeksfond er der således mindst tre forhold man bør være helt afklaret med: Er indekset relevant, følger fonden sit indeks tæt og er omkostningerne lave i forhold til konkurrerende fonde? Man skal helst kunne svare ja til alle tre spørgsmål inden der investeres i en indeksfond.
