Nogle gange møder man den holdning, at den ene investeringsforening kan være lige så god som den anden. Især når det gælder de forskellige foreningers fonde med globale aktier, må der da være grænser for, hvor stor forskel der kan være, kunne man mene. Det er nærliggende at forestille sig, at de forskellige forvaltere fra deres fælles udgangspunkt i Danmark vil nå frem til globale aktieporteføljer, der ligner hinanden ganske meget.
Men sådan er det faktisk ikke. Tværtimod er der stor forskel på, hvordan de forskellige investeringsforeninger har investeret i deres globale fonde. Overlappet er betydeligt større i de fonde, der investerer i danske aktier – men også her må man sige, at de enkelte foreninger har deres egne profiler, på godt og ondt.
Få gengangere
Vi har set nærmere på de 14 danske investeringsforeninger, der tilbyder både en bred global aktiefond og en fond med danske aktier. For hver af de globale aktiefonde har vi målt, hvor stor en del af investeringerne, der går igen i hver af de andre fonde på samme marked.
Der er ikke et eneste eksempel på en aktie, der indgår i alle 14 fondes beholdninger. Tættest på kommer de amerikanske selskaber Cisco og ExxonMobil, der begge er med i 11 af fondene. Men begge er eksempelvis fravalgt af Jyske Invest Verden og af LD Invest afd. Aktier.
Noget overlap er der dog mellem fondene. Alle har de i det mindste nogle aktier til fælles – selv de meget forskellige ABN Amro Global og LD Invest afd. Aktier er enige om, at selskaberne Wyeth, Rio Tinto, Mizuho, Occidential Petroleum og Hoya er værd at investere i.
Lille overlap
Generelt hører det til undtagelsen, at der er mere end 50 procents overlap mellem investeringsforeningernes globale fonde. Ser man på nogle af de store navne, består 37 procent af investeringerne i Danske Invest Verden af aktier, der også findes i Nordea Invest Verden. Carnegie WorldWide Globale Aktier har placeret 47 procent af formuen i aktier, der også findes hos BankInvest Basis Aktier. Ingen anden fond har mere end 22 procent af sin formue i aktier, der også er med i Jyske Invest Globale Aktier.
Den store undtagelse er, at rigtig mange af de andre fondes aktier også findes hos BG Invest Verden. Dens investeringer er spredt ud over ikke mindre end 897 af verdens toneangivende aktier, så det er svært at undgå at få nogle af de samme i en hvilken som helst portefølje.
Så forskellige investeringsporteføljer giver selvfølgelig meget forskellige afkast. Det kan man blandt andet se ved at sammenligne afkastene i kategorien ’Globale Large Cap Blend – Aktier’. Kategorien omfatter dog også mere specielle fonde, som for eksempel fonde med en stor overvægt af danske aktier. Men ser man udelukkende på de 14 investeringsforeningers 14 brede globale aktiefonde, varierer de sidste tre års afkast alligevel mellem 25 og 77 procent. Målt over fem år er spændet fra minus ni til plus 46 procent, så også der kan man se, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvad man investerer i.
Danmark-fonde mere ens
Som nævnt er billedet noget anderledes, hvis man ser på foreningernes fonde med danske aktier. Man kunne måske ellers forvente, at de danske investeringsforeninger havde større mod på at afvige fra konkurrenterne, når det galt det mere velkendte hjemmemarked. Det har de måske også, men i så fald drukner effekten nok i, at der er så relativt få danske aktier at vælge imellem. Især når man, som her, ser bort fra foreningernes mere specielle fonde med eksempelvis kun små selskaber.
Således har alle 14 fonde købt aktier i Danske Bank, Novo Nordisk, Danisco, Topdanmark, DSV og A.P. Møller-Mærsk. Overlappet mellem de forskellige fonde er helt generelt over 50 procent. 85 procent af investeringerne i Danske Invest Danmark udgøres af aktier, der også findes hos Nordea Invest Danmark, og tallet er i samme størrelsesorden blandt de andre store foreninger.
Store variationer i resultaterne
Så skulle man måske tro, at afkastene ville være mere ensartede end i de globale fonde. Ikke alene investerer Danmark-fondene overvejende i de samme aktier. De investerer jo også i samme land, og det skulle vel borge for en vis ensartethed.
Men faktisk er forskellene på afkastene i de forskellige Danmark-fonde endnu større end blandt de globale. Over tre år svinger de således fra 99 til 193 procent, og over fem år fra 108 til 290 procent. Og det er altså stadig uden de egentlige small-cap fonde med små virksomheder, der er steget endnu mere.
Man må derfor nok sige, at der er grund til at se sin investeringsforening grundigt efter i sømmene – både med hensyn til resultater og til, hvad den faktisk investerer i. Det er bestemt ikke lige meget hvilken forening, man går til – heller ikke selv om man blot skal investere i en bred global fond eller i en almindelig danske aktier-fond.
