Nu er de fleste generalforsamlinger ved at være overstået ude i de danske investeringsforeninger og det betyder at udbytterne fra 2006 er tikket ind hos de fleste investorer. Og det er bestemt ikke småpenge der er tale om, da de samlede udbytter, der vedrører 2006, løber op i ca. 20 mia. kroner.
Branchen fortæller stolt om de høje udbytter, som ja, er gode for de, som har nået et punkt i livet, hvor de årlige udbytter bruges til at forsøde tilværelsen med god vin, rejser eller andet forbrug og nogle har det måske fast indregnet i husholdningsbudgettet. Men for de investorer, som først har brug for at realisere gevinsterne en gang ud i fremtiden, kan løbende høje udbytter være en streg i regningen.
Først og fremmest fordi investorerne skal betale skat af udbytterne. Herudover skal der betales handelsomkostninger når pengene geninvesteres og så lægger hele øvelsen beslag på ens fritid. Hertil kommer, som omtalt i det følgende, at lovgivningen i visse tilfælde kan give nogle uheldige eksempler på beskatning af investorerne.
Lovbestemt
I modsætning til almindelige selskaber er udbyttebetalende investeringsforeninger pålagt at udbetale udbyttet fra de underliggende investeringer hvert år og investorerne må blot finde sig i det, siger skatteekspert Kjeld Bergenfelt fra Deloitte.
Også kursgevinster på foreningens aktier ejet i under tre år skal udbetales som udbytte til investorerne, mens kursgevinster på aktier ejet i over tre år, kan blive i foreningen, siger Kjeld Bergenfelt. Foreningen kan derfor kun i begrænset omfang opspare realiserede aktiegevinster.
De omtalte uheldige "indlåsningseffekter" kan illustreres af den tidligere IT-boble, siger Kjeld Bergenfelt:
Da "boblen" bristede, skulle foreningerne udbetalte store udbytter, samtidig med at værdien af foreningens underliggende IT-aktier faldt fra dag til dag. Foreningerne havde ingen muligheder for at ophæve udlodningerne eller sælge foreningens IT-aktier. Investorerne oplevede altså at få store udbytter til beskatning, kombineret med et aktietab, som alene kunne modregnes i tilsvarende aktiegevinster - hvilket på den tid var nærmest umuligt at "fremskaffe".
De nye skatteregler ændrer principielt ikke på det nævnte grundsynspunkt: Hvis der senere konstateres tab på beviserne, opnås der ikke tabsfradrag, men kun ret til modregning – en situation, der kan undgås, hvis foreningerne får mulighed for at konsolidere sig i de gode tider.
Hvorfor så ikke de akkumulerende?
Der findes faktisk også akkumulerende fonde, hvor udbytter og kursgevinster automatisk bliver geninvesteret i fonden, således at investor ikke får udbytter løbende og dermed ikke bliver beskattet af disse. Desværre er akkumulerende fonde underlagt strengere skatteregler, således at afkastet fra aktiefonde bliver beskattet med helt op til 59 procent, mod den normal aktiebeskatning på typisk 28 og 43 procent. Den højere skat gør det uhensigtsmæssigt at investere i akkumulerende aktiefonde for frie midler.
Skab balance
Når man nu ikke kan undgå udbytterne og den efterfølgende beskatning, så kan man i det mindste anskue det fra den positive side. Med jævne mellemrum bør man alligevel gå sin portefølje igennem med kritiske øjne. De enkelte fonde i porteføljen udvikler sig jo forskelligt over tid og det betyder også at deres indbyrdes vægt i porteføljen løbende ændrer sig. I stedet for at sælge fra i de fonde man har for meget i og købe op i dem man har for lidt i, så kan man benytte de ubetalte udbytter til at købe op der hvor man har for lidt og dermed genskabe balance i porteføljen. På den måde sparer man omkostninger ved salg i de øvrige fonde og man får alligevel reetableret balancen i den samlede portefølje.
Det samlede afkast tæller
Det er en udbredt misforståelse at afkastet i en fond har været dårligt, hvis ikke der bliver udbetalt et stort udbytte. Afkastet består nemlig ikke alene af udbytter, men også af kursstigninger. Det er summen af de to der bestemmer den samlede værdistigning af ens investeringer og dermed afkastet.
En fond med et lavt udbytte og en høj kursstigning kan derfor sagtens være en bedre investering end den fond der kun betaler et højt udbytte, men hvor kursstigningen har været forholdsmæssigt lavere. Det er det samlede afkast af både udbytter og kursstigninger der tæller. Ser man på afkast tal og grafer her på Morningstar, så er udbytterne medregnet i afkastet, således at man kan sammenligne fonde med og uden udbytte direkte.
