En klassisk obligationsinvestering indebærer én meget væsentlig risiko: Inflation. Med en normal obligationsinvestering er investorer sikret et bestemt afkast i kroner og øre. Det kan være meget godt, men hvis inflationen pludselig tager fart, sidder den almindelige obligationsinvestor tilbage med sorteper. Det er en ringe trøst at få et afkast på seks procent, hvis inflationen pludselig er otte, som mange opsparere fandt ud af i 1970’erne.
Den risiko kan man undgå ved at investere i indeksobligationer. I stedet for at garantere et fast afkast som en almindelig obligation, garanterer den, at afkastet vil svare til inflationen – plus noget ekstra. Det gør indeksobligationer meget nyttige som en del af porteføljen i en langsigtet opsparing, som eksempelvis pension.
Markedet gået i stå
Men for danske investorer har det længe været vanskeligt i praksis at benytte sig af den mulighed. Syv danske investeringsforeninger har ganske vist fonde med indeksobligationer, men reelt har fondene været lukkede for indskud de sidste syv år. Og nu er markedet gået helt i stå.
Siden 25. april har investeringsforeningerne nemlig været ude af stand til at indløse investeringsbeviser i indeksobligations-afdelingerne, og det har også været nødvendigt at afbryde handlen med beviserne på Investeringsforeningsbørsen.
”Vi må desværre sige, at vi ikke kan hjælpe dem, der har investeret i afdelingen, og som skal hæve deres pensionsopsparing nu. Pengeinstitutterne vil ofte gerne træde til som købere af investeringsbeviserne, men det er naturligvis svært at fastsætte den rigtige pris, som tingene ser ud nu,” siger direktør Christina Larsen fra BankInvest, der står bag den næststørste afdeling med danske indeksobligationer.
Konflikt med EU-regler
Problemet er opstået, fordi ingen på nuværende tidspunkt reelt kan fastslå værdien af de indeksobligationer, som fondene har deres penge i. Det skyldes, at de danske myndigheder i januar tabte en sag ved EF-domstolen, der fandt, at vores skatteregler diskriminerer mod udenlandske pensionskasser. Derfor skal skattereglerne på pensionsområdet laves om. En af konsekvenserne kan meget vel blive, at pensionsopsparing via indeksobligationer vil blive beskattet hårdere end hidtil.
Sker det, vil det betyde, at indeksobligationer som sådan bliver mindre værd. Derfor er markedet gået i stå, ind til der kommer en afklaring. Og vi skal efter alt at dømme ind i efteråret, før der er vedtaget en ny lov på området, oplyser skatteminister Kristian Jensen (V) over for Morningstar.
”Det er ærgerligt. Men jeg vil forsøge at få en politisk afklaring, så vi kan indgå en rammeaftale inden sommerferien, så markedet kan få en afklaring,” siger Kristian Jensen.
Politisk afklaring vil hjælpe
En politisk aftale vil formentlig være tilstrækkeligt til at løse det aktuelle problem for investeringsforeningerne, lyder vurderingen i deres brancheorganisation Investeringsforeningsrådet (IFR). Og måske kan hele historien ende med også at byde på fordele for investorerne og foreningerne.
Når problemet overhovedet er opstået, skyldes det den særregel, at investorer i de syv indeksobligations-afdelinger hidtil er sluppet for at betale pensionsafkastskat af deres afkast. Til gengæld er afdelingerne lukkede for nye udstedelser, og de er desuden bundet til kun at investere i danske indeksobligationer udstedt før 1999. Det er den særregel, der bliver svær at få med i en ny pensionsskatteordning, der overholder EU-reglerne.
Håb om mere dynamik
Baggrunden for det er så igen, at indeksobligationer frem til 1999 fungerede som en form for indirekte støtte til blandt andet almennyttigt boligbyggeri. De kunne udstede obligationerne til en ekstra god kurs, fordi investorerne – pensionsopsparerne – kunne få en skattefordel, og derfor ville betale mere for papirerne.
Siden 1999 har hele området altså været domineret af undtagelser og overgangsordninger, der har betydet, at det i dag faktisk er umuligt at investere i indeksobligationer via fonde for almindelige investorer. Det betyder, at investorerne er afskåret fra en type af investeringer, der byder på en god mulighed for risikospredning i forhold til almindelige obligationsafdelinger. Men bliver reglerne nu normaliserede, kan opsparere håbe på, at mulighederne bliver tilgængelige for alle.
