De fleste investeringsforeninger forsøger at opnå så gode afkast som muligt, med så lille risiko som muligt, ved at udvælge attraktive aktier til deres aktiefonde. De fleste, men ikke alle. Såkaldte indeks-investeringsforeninger investerer i alle aktier på et givent marked, uanset om det går godt eller dårligt for den enkelte virksomhed.
En sådan indeksforening er BG Invest. Den tilbyder 12 forskellige aktiefonde, der ingen ambitioner har om at ”slå markedet”. I stedet sørger de for passivt at følge udviklingen i et bestemt aktieindeks, som for eksempel det globale MSCI-indeks eller OMX Copenhagen-indekset, som det tidligere generalindeks for Købehavns Fondsbørs nu hedder.
BG-fonde overlever
I løbet af sommeren bliver BG Invest nedlagt som selvstændigt varemærke, lige som det allerede er sket for BG Bank. Men foreningens aktiefonde fortsætter, blot under navnet Danske Invest og med tilføjelsen ’Indeks’. Det kommer ikke til at betyde noget i praksis, for Danske Invest og BG Invest er allerede administreret samme sted fra.
Modsat bliver de fleste af BG Invests obligationsfonde lagt sammen med de lignende fonde, der allerede findes i Danske Invest. Heller ikke det vil dog gøre nogen større forskel, idet BG Invests obligationsportefølje ikke er forvaltet ud fra indeks-principper, men ud fra forventningerne hos Danske Banks obligationsfolk – på samme måde, som det allerede gælder i Danske Invest.
Kun få indeksfonde på markedet
Dermed kommer nedlæggelsen af BG Invest ikke til at betyde noget for, hvad der er til rådighed af indeks-fonde på det danske marked – hvor BG Invest faktisk står bag tæt ved halvdelen af de fonde, der er til rådighed for almindelige investorer, så længe skatteregler og markedsforhold i praksis holder udenlandske investeringsforeninger ude. Det er glædeligt, at tilbudet stadig findes, for indeksfonde har flere fordele – selv om de også har deres svage sider.
Filosofien bag indeksinvesteringer er grundlæggende økonomisk teori. En standard-lærebog vil vise, eventuelt med matematiske beviser, at ingen investor kan klare sig bedre end markedet, hvis man ser bort fra rent held. Derfor er der ingen grund til at prøve. Man kan lige så godt følge et markedsindeks, og spare lønningerne til de dyre investeringseksperter, lyder argumentet i simpel form.
Man må nok konstatere, at den teori er stødt på en del problemer i praksis. Forskerne har efterhånden fundet statistisk belæg for, at nogle porteføljeforvaltere kan slå markedet i en længere årrække end, hvad der kan forklares med tilfældigheder og held.
Hverken bedst eller dårligst
I praksis vil indeksinvesteringer sjældent være dem, der giver de bedste afkast. Men omvendt vil de også sjældent være dem, der klarer sig dårligst, for de giver beskyttelse mod, at en dårlig investeringsforvalter rammer forkert på markedet. Investerer man i indeksfonde, er behovet for løbende at overvåge, om forvalteren gør det godt nok, derfor som regel mindre.
Groft sagt klarer indeksinvestorer sig især godt på store markeder, som eksempelvis i globale eller amerikanske aktier fra store virksomheder. På den type markeder er der så mange forvaltere om buddet, at det er ekstra vanskeligt at klare sig bedre end gennemsnittet. I stedet betyder indeksforvalternes lavere omkostninger, at de har en fordel på afkastet, lige som deres brede investering i indeks giver dem en ekstra risikospredning. Dog gælder det også på de markeder, at de bedste afkast i et givent år normalt leveres af en aktiv forvalter.
Sværere i små markeder
På mindre markeder er billedet ofte et lidt andet. De to indeksfonde, der investerer i det danske OMXC-20 indeks, har for eksempel ikke haft det helt nemt. Det danske indeks domineres kraftigt af nogle få virksomheder – p.t. er det A.P. Møller, Danske Bank og Novo. Det giver ikke nogen særlig god risikospredning, og har gennem de sidste 10 år heller ikke givet noget særlig godt afkast, set i forhold til aktivt forvaltede fonde med danske aktier.
En anden fordel ved indeksinvesteringer er som nævnt, at omkostningerne til selve investeringsforvaltningen er lave. Hvis man forudsætter, at resultaterne af selve investeringen er lige godt, bliver der på dem måde mere til overs til investorerne. Fordelen er dog ofte til at overse. For eksempel var administrationsomkostningerne i BG Invests passive fond med danske aktier 0,87 procent af formuen sidste år, mens det tilsvarende tal for Danske Invests aktive fond på samme marked havde omkostninger på 0,95 procent.
Vælg de billige
Når fordelen ikke er større, hænger det især sammen med, at investeringsforeningernes betaling til den bank, der sælger investeringsbeviserne, udgør en meget stor del af de samlede udgifter. Den betaling har ikke nogen direkte sammenhæng med, hvordan forvaltningen af formuen foregår. Danmarks anden indeks-investeringsforening – Sparindex – har generelt administrationsomkostninger på 0,5 procent, men den betaler også kun et meget lille markedsføringsbidrag.
Men selv om man ikke skal overdrive fordelene de passive indeksfonde, så er de et godt alternativ for mange investorer, når det gælder om at investere bredt i aktiemarkedet. Og omkostningsfordelen har man mulighed for selv at påvirke. Skal man vælge mellem to indeksfonde, der følger det samme indeks, kan man lige så godt tage den billigste. Heldigvis er der fortsat noget at vælge imellem, selv om mange skifter navn.
