Der er snart gået to år, siden reglerne for beskatning af investeringsfonde fra udlandet blev ændret og den gamle, diskriminerende skattelyparagraf blev slettet. Alligevel er ikke en eneste af de 40.000 udenlandske investeringsfonde blevet tilgængelige for danske private investorer for frie midler. Det selvom at de udenlandske fondsselskaber er overordentlig interesserede i det danske marked, som har oplevet stor opsparingsvækst i investeringsforeninger de senere år.
Danmark er altså et attraktivt marked for udlandet, og udlandet har meget at byde på – men hvorfor er det så lige, at de private investorer ikke har fået flere valgmuligheder? Hvorfor er det så svært for de europæiske fonde at komme ind på det danske marked?
Det er spørgsmål som disse som EU-Kommissionen nu stiller i en såkaldt åbningsskrivelse til de danske myndigheder. For få år siden var det Østrig, der stod for skud, og sidste år blev det Tysklands tur, begge lande tabte den efterfølgende retssag ved EF-Domstolen.
Nu er det altså det danske skattesystem der er i søgelyset, og skønt Skatteministeriet har mange gode forklaringer på, hvorfor skattesystemet er skruet sammen, som det er, så ændrer det ikke ved, at de nuværende skatteregler virker konkurrencehæmmende. Det har også den danske Konkurrencestyrelse konkluderet i den årlige konkurrenceredegørelse sidste år.
Teknisk hindring
Det store problem ved de danske skatteregler er, at aktieafkast og obligationsafkast beskattes med forskellige satser, og derfor bliver der i reglerne skelnet mellem, om en fond primært er investeret i aktier eller obligationer. Reglerne betyder i praksis, at såfremt en aktiefond i blot mere end 5 på hinanden følgende bankdage overskrider grænsen på 25 procent, så skifter den skattemæssig status i de kommende fem år og gevinst på beviserne beskattes dermed til en højere skattesats op til 59 pct.
I praksis betyder det eksempelvis, at en fond ikke kan valutaafdække sine investeringer, idet 25 procent regler derved brydes. Ligeledes er der problemer med andre typer papirer, eksempelvis konvertible obligationer, der reelt set er aktier, da de på et senere tidspunkt bliver konverteret til aktier.
Andre finansielle instrumenter kan ligeledes rykke ved balancen, så 25 pct. reglen overskrides.
Da udenlandske fonde typisk er indrettet uden specifik hensyntagen til 25 pct. reglen, er der ikke nogen, der hidtil har turdet udbyde deres fonde til danske private investorer for frie midler af frygt for, at investorerne pludselig skal betale en højere skat, end de på investeringstidspunktet blev stillet i udsigt.
Den anden væsentlige barriere er, at de udenlandske fonde skal rapportere efter de komplicerede og specielle danske skatteregler for at blive behandlet skattemæssigt på lige fod med danske fonde. Det er et særkrav, der kun gælder i Danmark, mens fondene i de øvrige europæiske lande frit kan sælges uden tilsvarende krav.
Samme skattesats
Den mest optimale løsning set med investorøjne vil være at afkastet fra aktier og obligationer beskattes med samme procentsats. En sådan ændring vil betyde at både 25 procents reglen og de specielle rapporteringskrav til de danske skattemyndigheder automatisk ville bortfalde, og dermed åbne op for fri konkurrence fra udlandet til glæde for den private investor.
En ensartet beskatning vil ligeledes gøre livet betydelig nemmere for danske investorer, der i dag kæmper med at opgøre hvor meget der er aktieindkomst, kapitalindkomst både af udbytter, men også af realiserede afkast. I praksis betyder det eksempelvis, at investorerne i dag skal undersøge præcis hvor stor en del af udbyttet fra hver fond der er kapitalindkomst, aktieindkomst eller som er skattefrit. Der er rent ud sagt tale om en sand skattejungle, der dog blev forenklet en del sidst år. Fornyelig er der dog blevet varslet kommet endnu en beløbsgrænse og endnu en ny skattesats på aktieindkomst, nemlig 45 pct. af aktieafkast over 100.000 kr.
En ensartet beskatning vil klart gøre det nemmere for investorerne og samtidig resultere i mange nye investeringsmuligheder at vælge imellem. Skønt det altså er helt åbenlyst, hvad den ideelle løsning på problemet er, så er det vanskeligt at forestille sig en så markant ændring af de danske skatteregler på den korte bane.
Lempet fortolkning nødvendig
Har man fra skattemyndighedernes side viljen til at åbne op for udenlandske fonde, som jo dybest set er et krav fra EU-Kommissionen, så er det langt fra umuligt. Det kræver dog, at myndighederne fremover gennemfører en mere lempelig fortolkning af 25 procents reglen, således at der i højere grad bliver fokuseret på, hvorvidt der rent faktisk er tale om en aktiefond i de enkelte tilfælde, i stedet for mekanisk at fokusere på 25 procents grænsen. 25 procents reglen har til hensigt at forhindre, at obligationsfonde kamufleret som aktiefonde bliver beskattet med den lavere skattesats for aktiefonde. I langt de fleste tilfælde vil det nemlig være helt oplagt om der er tale om en aktiefond eller en obligationsfond hvis man betragter det kvalitativt.
I samme ombæring bør rapporteringsreglerne overfor de danske skattemyndigheder forenkles, således at man bevæger sig væk fra den minutiøse indrapportering af hvad der er aktieindkomst, kapitalindkomst og skattefri indkomst, således at de danske regler bliver mere spiselige og overskuelige for udenlandske fonde.
Udbudet af fonde på det danske marked taler for sig selv – udlandet har simpelthen ikke adgang under det nuværende regelsæt – hvad enten det er juridisk forsvarligt eller ej. De forslåede ændringer vil i øvrigt, ikke alene være til gavn for de udenlandske udbydere af investeringsfonde, men vil tillige lette dagligdagen for de danske foreninger, som dagligt skal håndtere de tekniske problemer.
Den kortsigtede løsning er ligetil og vil formentlig kunne forhindre at Danmark bliver trukket for EF-Domstolen, men på længere sigt er der ingen tvivl om at skattereglerne for privates opsparing og investering bør undergå en kraftig forenkling. Det vil være til gavn for stor set alle parter, lige fra Skat selv, danske og udenlandske fonde, og allervigtigst den private investor og dermed den danske investeringskultur.
