Danmark ses af mange – i hvert fald mange danskere – som noget af et foregangsland inden for alternativ energi. At også danske investorer interesserer sig for området, kan man se af den folkeaktie-status, som Vestas har fået. Men skulle man have lyst til at investere i virksomheder inden for alternativ energi via fonde, har man som dansker ikke mange muligheder.
Alternativ energi er ellers blevet et varmt emne blandt alverdens investorer over det seneste års tid. Det er sket i takt med, at rapporter og folk som Al Gore har sat fokus på global opvarmning, og at den politiske situation i USA og andre steder ser ud til at dreje sig til fordel for nye energikilder. Høje oliepriser hjælper selvfølgelig også. Udenlandske investeringsforeninger er da også begyndt at lancere fonde med fokus på netop den branche.
Lukket land
I praksis er de udenlandske fonde bare ikke en valgmulighed for mange danske investorer. De danske skatteregler favoriserer reelt de danske foreninger, og en del banker anbefaler helst investeringsforeninger med samme navn som banken selv. Det er på mange måder et problem, men det kan godt diskuteres, om lige netop manglen på alternativ energi-fonde er et alvorligt handicap for os danskere.
Investeringsforeninger giver investorer adgang til at sprede deres risiko over mange forskellige aktier, og til at få udvalgt aktierne af – potentielt – dygtige porteføljeforvaltere. Det kan derfor virke ganske oplagt at lave investeringsfonde, der investerer i bestemte brancher. På den måde får man skabt et tilbud til dem, der gerne vil satse på branchen, men som helst er fri for selv at skulle finde frem til præcis de selskaber inden for den, der er bedst, og for at satse for meget på enkelte virksomheder.
Pas på med at vælge brancher ud
Alligevel er der grund til at være skeptisk over for den slags branche- eller sektorfonde. Den vigtigste grund er, at det normalt simpelt hen ikke er en god ide at satse på en bestemt branche. Det er svært at finde de aktier, der har et overset potentiale, man kan udnytte. Men det er tæt på umuligt at finde hele brancher, hvor der er uopdagede gevinster at hente.
Branchefonde har yderligere det problem, at de som oftest bliver sendt på markedet, når en bestemt branche allerede et stykke tid har været i vælten, hvilket vil sige, når kurserne på aktierne i den allerede er steget kraftigt. De fleste branchefonde på det danske marked er således fonde med sundheds- teknologi- eller biotekaktier, lanceret i slutningen af 1990’erne eller kort efter. Altså netop, som kurserne i de brancher var tæt på de tinder, hvorfra de efterfølgende gled ned.
Om den historie vil gentage sig med alternativ energi-aktierne er selvfølgelig ikke til at sige på forhånd. Men der er i hvert fald dem, der frygter det. Allerede i november sammenlignede magasinet The Economist udviklingen i sektoren med IT-aktieboblen.
Kan teoretisk sprede risiko
Som udgangspunkt er det svært at argumentere for, at man skal overvægte den ene eller den anden branche i sin portefølje. Har man investeret i fonde med eksempelvis globale aktier, vil man sandsynligvis allerede have en eksponering mod aktier inden for alternativ energi – men samtidig også en risikospredning, der vil være god at have, hvis sektoren kommer i modvind.
Der kan være andre grunde til at investere i sektorfonde, end at man vil satse på, at der er en bestemt sektor, der vil klare sig godt. Kan man investere i en sektor, hvor aktiekurserne ikke har det med at svinge i takt med det øvrige aktiemarked, har man mulighed for ekstra effektiv risikospredning.
Ud fra det argument kan der for eksempel være ræson i at investere i fonde med ejendomsaktier. De er stærkt afhængige af prisen på fast ejendom, der historisk ikke har fulgt aktiekurserne specielt tæt. Eller man kan investere i fonde med mineaktier (som igen er noget, der er tilgængeligt i udlandet, men ikke rigtig i Danmark). Kursen på dem har det med at følge prisen på de råvarer, de fremstiller, snarere end aktiemarkedet som helhed.
Svært at bruge i praksis
Også den type brug af sektorfonde har dog sine problemer. Den baserer sig på, at de historiske sammenhænge også vil gælde i fremtiden. Men ofte har det vist sig, at det kan man netop ikke regne med. De seneste år har der således faktisk været en ganske stærk sammenhæng mellem råvare-, ejendoms- og aktiemarkederne.
Der er således grund til at være på vagt, hvis der igen bliver lanceret sektorfonde på det danske marked. De færreste langsigtede investorer har reelt brug for den slags produkter. Men for dem, der vil satse på en branche – som for eksempel alternativ energi – ville det ikke desto mindre være godt at have muligheden for at gøre det via en investeringsforening.
