Investering i fonde fra de danske investeringsforeninger er ganske enkelt blevet et kæmpe hit blandt danske investorer de senere år. I dag har tæt ved 900.000 danskere investeret i en eller flere fonde og der er meget der tyder på at der fremover vil være endnu flere investorer der vælger denne løsning.
Det er egentlig ikke så underligt, for investering i fonde er et rigtig godt alternativt til selv at investere direkte i enkeltaktier og obligationer. Det er en nem og overskuelig vej til at skabe sig en veldiversificeret portefølje på et omkostningseffektivt grundlag.
Dermed ikke sagt, at der ikke kan begås fejl når der investeres i fonde, det kan der i allerhøjeste grad og det kan koste dyrt, fordi man går glip af de gode afkast. Morningstar peger i det følgende på syv forhold, hvor private investorer ofte går galt i byen.
1: Misforstået spredning
Der er forskel på spredning og risiko. Man kan sagtens have en portefølje, som er spredt ud på mange forskellige aktier og obligationer, som alligevel er fyldt med risiko på grund af eksponeringer til særlige dele af markedet. Tag eksemplet med en Internetfond der har investeret i 100 aktier, det lyder som en stor spredning, men faktisk er fonden koncentreret i en eneste sektor og aktierne inden for samme sektor har det med at følge hinanden. Risikoen mindskes altså først mærkbart, når man spreder investeringerne både på sektorer, geografi og på forskellige aktivtyper som aktier og obligationer.
At fonde spreder risikoen på mange selskaber er altså ikke nødvendigvis det samme, som at risikoen er lav. Det er en fejl mange begår.
Desuden er det også vigtigt at have for øje, at forskellige fonde i en portefølje kan overlappe hinanden. Eksempelvis har mange globale fonde investeret i de nye markeder, hvorfor man risikerer at købe dobbelt ind ved også at investere i en fond, som fokuserer direkte på aktierne i de nye markeder. På samme måde ser man ofte, at større foreninger med mange fonde har en forkærlighed for visse selskaber som de investerer i de forskellige fonde, og på den måde risikerer man overlap på selskabsniveau.
2: Omkostningerne glemmes
Mange investorer af fonde smider penge væk, helt uden at vide det, ved at være investeret i unødigt dyre fonde. En stor del af omkostningerne ved at investere i fonde trækkes direkte fra i afkastet for den enkelte fond. De omkostninger skal fonden først tjene ind, før investorerne begynder at se et afkast.
Derfor bør man undersøge, om man ejer en dyr eller en billig fond. Over længere perioder har det nemlig vist sig, at billige fonde har en tendens til at klare sig bedre end dyrere konkurrenter, i de tilfælde hvor fondene har samme overordnede strategi. Dette er især gældende for indeks fonde der følger samme indeks. Står valget med mellem to ensartede fonde der begge har gjort det godt, ja så bør man alt andet lige vælge det billigste alternativt. Det er nemlig en misforståelse at høje omkostninger per definition fører til bedre porteføljepleje.
Ydermere har fonde med relativt høje omkostninger, sammenlignet med deres konkurrenter, et incitament til at påtage sig mere risiko. Porteføljemanageren ved nemlig godt at, han eller hun er ”bagud” fra start og det kan tilskynde til at tage flere chancer for at tjene de højere omkostninger hjem.
3: Jagten på afkast
Når et marked eller en sektor i en kortere periode er eksploderet i gode afkast, ja, så strømmer investorerne til. Ofte for sent, for den hurtige stigning er overstået, og måske er det tid til en nedadgående korrektion i kurserne.
Det mest krystalklare billede på denne jagt på afkast var da IT fondene dominerede markedet i slut 90´erne. Tilsvarende eksempler kan findes igen og igen. Problemet er, at de private investorer ofte reagerer på udviklinger, som er sket. Og selv om fondene med fokus på IT-aktier, kinesiske eller indiske aktier i sig selv har skabt eller vil skabe gode langsigtede afkast, så er der risiko for et negativt afkast, hvis man køber eller sælger på det forkerte tidspunkt, især hvis man investerer med en kort tidshorisont.
4: For mange handler
Ligesom man bør sikre sig, at den enkelte fond holder igen med handlerne - for de skaber omkostninger - så skal man som privat investor også selv undgå at handle for ofte.
Det er vigtigt at have et klart mål med den enkelte investering og holde fast i det mål, ellers kan afkastet hurtigt forsvinde i handelsomkostninger, kurtager og gebyrer.
5: Skatten overses
Selvom skat er et ord med en støvet klag, er det afgørende at man sætter sig ind i reglerne, for ikke at træffe forkerte investeringsbeslutninger. Desværre er de danske regler komplicerede, med mindre man investerer for pensionsmidler.
Der er mange penge at spare, hvis man kan holde tungen lige i munden og navigerer sikkert gennem de danske skatteregler, og derfor bør man undersøge de skattemæssige forhold, inden man køber fonde. Det seneste år er der blevet lanceret en lang række akkumulerende fonde og her skal man være opmærksom på at beskatningen især for aktiefonde typisk er hårdere og derfor er det ikke lige meget om det er den udbyttebetalende eller akkumulerende version af en fond man investerer i for frie midler.
6: Æbler og pærer sammenlignes
Mange investorer fokuserer alene på afkastet, gerne de korte af slagsen, og lader sig lokke af det til at tage beslutninger om køb og salg.
Men afkast er historiske og er ingen garanti for fremtiden. Derfor skal man være mere nuanceret og se på afkastet i forhold til ensartede konkurrenter i samme Morningstar Kategori og over længere perioder for at få en oplevelse af kvaliteten i en fond. Et højt afkast der dog er lavere end sammenlignelige konkurrenters er nemlig et ringe afkast.
Man skal også huske at holde øje med risikoen og de eksponeringer, fonden har. Hvem, der styrer fonden, kan også være et vigtigt element, ligesom det er vigtigt at vurdere, hvordan den enkelte fond passer ind i ens samlede investeringer.
7: Manglende opfølgning
Den største udfordring ved at investere er at fastholde interessen og anvende den nødvendige tid. Alt for ofte får private investorer lagt en fornuftig portefølje, men på et tidspunkt mister de fokus. Måske er interessen blevet vakt i opgangstider, og når markederne vender, er det ikke så sjovt at følge sine investeringers værditab. Det er ellers i den situation, at det måske er allervigtigst at følge med.
Man skal også huske på, at en fornuftigt anlagt portefølje ændrer sig med tiden, ligesom ens egen risikoprofil ikke er den samme for evigt. Derfor bør man løbende undersøge sine investeringer og revurdere sin risikoprofil for at sikre, at man hele tiden er investeret på en sådan måde, at det passer ens behov.
