Her hos Morningstar baserer vi vores analyser og kommentarer på data, videnskabelige resultater og nøgtern vurdering – og selvfølgelig også på vores personlige erfaringer, blandt andet som almindelige opsparere og investorer. Men vi har selvsagt ikke alle den naturlige autoritet, det giver, hvis man har investeret sig frem til en gigantisk personlig formue.
Nu er det ikke alle rigmænd, der faktisk har noget specielt indsigtsfuldt at sige om personlige investeringer. Nogle er blevet rige ved at løbe meget stor risiko og så være meget heldige. Andre – vel de fleste – har skabt deres formue ved at opbygge en virksomhed selv, snarere end ved at investere i andres.
Investeret sig til kæmpeformue
Men verdens næstrigeste mand Warren Buffett er faktisk især blevet rig ved at investere – både sine egne penge og dem, der tilhører aktionærerne i hans selskab Berkshire Hathaway. Og Warren Buffett har lige løftet sløret for, hvad der efter hans mening kendetegner en god investor.
Buffett er nemlig selv 76 år gammel. Selv om han føler sig i fin form, erkender han, at det nok er på tide at finde hans fremtidige afløser som investeringschef i Berkshire Hathaway. Midt under sidste uges markedstumult udsendte han sit årlige brev til sine aktionærer, hvor han denne gang fortæller, hvilke egenskaber, han går efter.
Det er nemt nok at finde intelligente mænd og kvinder, synes Buffett. Heriblandt nogle, der har præsteret gode investeringsresultater. Men succesrig investering på langt sigt kræver meget mere end et godt hoved og resultater, der har været gode på det seneste.
Skal kunne forudse det uventede
Fra tid til anden opfører markederne sig ekstraordinært, eller ligefrem bizart, skriver Buffett. Og en enkelt stor fejltagelse er nok til at ophæve en lang stribe af succeser. Han leder derfor efter en investeringschef, der er genetisk programmeret til at erkende og undgå alvorlige farer, inklusive de farer, der aldrig før er blevet til virkelighed. Der er farer, som ikke bliver fanget af de modeller, finansielle virksomheder bruger til at styre deres investeringsrisici.
”Temperament er også vigtigt. Uafhængig tænkning, følelsesmæssig stabilitet og en grundig forståelse af både menneskelig og institutionel adfærd er vital for at opnå succes som investor på langt sigt. Jeg har set mange meget kloge folk, der manglede de dyder,” skriver Warren Buffett.
Ikke bare held
En del af, hvad han mener med det, kan man læse om andre steder i hans nyhedsbrev. Gennem mange år – og vel til dels stadig i dag – har universiteter og handelshøjskoler lært deres studerende, at finansmarkederne er ”efficiente”. Det vil sige, at al offentlig tilgængelig information allerede er indarbejdet i kurserne. Derfor er det rent held, hvis man som investor klarer sig bedre end markedet generelt.
Den tankegang har Buffett kun hån tilovers for. Og det er ikke så mærkeligt i betragtning af, at at Berkshires investeringer har givet et afkast på 361.156 procent siden 1964 – mod et afkast på 6.479 procent fra det amerikanske aktiemarked generelt i samme periode. Det er temmelig svært at påstå, at han bare har været heldig.
Selv henviser Buffett til et af sine egne forbilleder, nemlig Walter Schloss, der gennem 47 år stod i spidsen for et meget succesrigt investeringsselskab. Schloss opsummerede sin investeringsmetode sådan: ”Vi forsøger at købe aktier billigt.”
Folk som Buffett og Schloss er levende beviser på, at det faktisk kan lade sig gøre at slå markedet. Både ved at være i stand til at se, at en aktie er billig, og ved at udnytte, at markederne nogle gange opfører sig mærkeligt. Vær skæmt, når andre er grådige, og grådig, når andre er skræmte, som Buffetts berømte læresætning lyder. Altså køb aktier, når andre sælger i panik, og sælg, når andre køber ukritisk ind i troen på den store gevinst.
Svært og risikabelt at gøre efter
Netop Warren Buffett fremhæves af en del forvaltere i investeringsforeninger som bevis på, at en dygtig forvalter kan gøre en stor forskel. Problemet for investorer er selvfølgelig, at det kan være svært på forhånd at se, om forvalteren har talentet, og om han lever op til beskrivelsen af en god investor ovenfor.
Men man kan jo i hvert fald undersøge, hvordan det er gået hidtil. Klarer en forvalter eller forening sig dårligere end markedet år efter år, er det næppe en ny Warren Buffett, der står i spidsen. Og så bør man også huske, at Buffett ser sig selv som meget langsigtet investor. Skal man bruge pengene inden for de næste 20-30 år er det ganske risikabelt at investere i en lille håndfuld selv nok så dygtigt udvalgte aktier. For os almindelige opsparere er det fornuftigt at sprede investeringerne til også at omfatte obligationer, foruden et bredt udvalg af aktier. Det gør ganske vidst næppe nogen til verdens næstrigeste mand, men det giver de bedste chancer for at kombinere et ordentligt afkast med en moderat risiko.
