Der er meget, der taler for at investere i aktier i disse tider. Over hele verden tjener virksomheder penge som aldrig før. Investeringsklimaet er understøttet af masser af risikovillig kapital fra alverdens opsparere. Den økonomiske vækst er aftagende, men fortsat solid de fleste steder.
Alligevel blev aktier over en bred kam ramt af ganske massiv tilbagegang i sidste uge. Det er en hændelse af den slags, der bare kommer fra tid til anden – og som dermed er en af grundene til, at de færreste kan få succes som kortsigtede aktiespekulanter. Men bagved ligger også, at nogle investorer begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om fortsat aktiefremgang nu også er så oplagt.
Dybere årsager
Umiddelbart blev ugens kursdyk udløst af rygter om et lovindgreb mod spekulation på Kinas aktiemarked. Rygtet fik kurserne på kinesiske aktier til at falde med over ni procent i gennemsnit. Faldet i Kina fik investorer til at tvivle på værdien af aktier i Europa, USA og resten af verden, og udløste dermed flere dages massive kursfald.
Hvis man synes, det lyder ret underligt, har man ret. Et rygte om ændret aktiebeskatning i Kina kan naturligvis ikke medføre, at selskaber over hele verden pludselig er hundreder af milliarder kroner mindre værd. Der er i stedet tale om noget, der mest af alt har med psykologi at gøre: Faldende i Kina har tjent som en påmindelse om, at aktier fra tid til anden falder i kurs, og at de seneste mange måneders nærmest uafbrudte fremgang ikke er det normale.
Sådanne påmindelser kommer fra tid til anden, og det er langt fra altid, de udløser den slags reaktioner. Et valutaindgreb i Thailand i december udløste for eksempel aktiefald dér på 15 procent, men den nyhed blev stort set modtaget med et skuldertræk på vestlige børser. Når det var anderledes i denne uge er forklaringen givetvis, at nervøsiteten i forvejen var højere, under den rolige overflade.
Hvilken vej går USA?
Den stigende nervøsitet er især knyttet til udviklingen i USA. Det er stadig ikke klart, hvordan økonomien i sidste ende vil reagere på sidste års faldende boligpriser. Normalt er det den økonomiske udvikling, der driver huspriserne, men denne gang kan det være omvendt. Boligmarkedet ser ud til at have levet sig eget liv langt hen ad vejen. De voldsomt stigende priser i det meste af dette årti har været kraftigt medvirkende til at holde forbruget og dermed virksomhederne i gang, men hvad nu? De nyeste økonomiske nøgletal giver fortsat ikke noget entydigt svar.
Dertil kommer usikkerhed om, hvordan det vil gå med virksomhedernes indtjening. Et hovedargument for, at aktier vil stige yderlige i den kommende tid er, at kurserne ikke er specielt høje, set i forhold til indtjeningen. Men indtjeningen er til gengæld nærmest rekordhøj, set i forhold til samfundsøkonomien. En del investorer er begyndt at spørge sig selv, hvor længe det kan vare ved – eller i hvert fald, hvor længe indtjeningen kan blive ved med at vokse.
Det afspejler sig blandt andet i, at virksomheders aktiekurser på det seneste har haft det med at falde kraftigt, når ledelserne har sået blot en smule tvivl om, om indtjeningsvæksten bliver helt så voldsom i 2007 som tidligere. Og blandt de nyheder, der var med til at puste til kursfaldene tirsdag i sidste uge var nøgletal, der tydede på tilbagegang i virksomhedernes egne investeringer, og dermed tilsyneladende i deres egen tro på fremtidens indtægter.
Risikable aktier er blevet dyre
Men den største bekymring er måske i virkeligheden finansmarkederne selv. Det er unormalt at have lange perioder med nærmest uafbrudte kursstigninger og meget små udsving. Det i sig selv skaber nervøsitet. Og mens man kan argumentere for, at aktier i verdens toneangivende virksomheder generelt ikke er specielt dyrt prissat, så er der noget, der tyder på, at det ikke gælder hele vejen rundt.
Der har været kraftige stigninger i aktier fra nye markeder og fra små selskaber. Og ser man på de forskellige typer af højrisiko-obligationer, er kurserne meget høje, historisk set. Problemer på de markeder kan næsten ikke undgå at brede sig til de store aktiemarkeder.
Der er fortsat så gode argumenter for at købe aktier, og så mange optimister, at ugens finansuro kan blive afløst af en ny periode med fremgang – sådan som det skete efter kursfaldende i maj og juni sidste år. Men der er bekymringer nok med hensyn til både økonomien, virksomhederne og markederne til, at vi kan have set indvarslingen af en periode med mere sur stemning.
På den baggrund er det næppe nogen god ide at ændre sin investeringsstrategi på basis af ugens begivenheder. Som langsigtet investor bør man holde fast i den aktieandel, der passer til ens egen risikoprofil. Og så ellers sørge for, at den aktieandel er fordelt over mange virksomheder, brancher, lande, investeringsstilarter og størrelser.
