Hedgeforeninger har typisk et mål om at skabe et positivt afkast uanset om de finansielle markeder gå op eller ned. Det er et mål som tiltaler mange, for i sagens natur er det jo derfor man investerer - for at få et positivt afkast. Og det er faktisk teknisk muligt for hedgeforeningerne at leve op til dette mål, da de har mulighed for at spekulere i faldende kurser. I praksis er det imidlertid en uhyre krævende og vanskelig opgave at drive en hedgeforening. Med andre ord, hedgeforeninger er ikke nogen gylden opskrift på positive afkast, for som med alle andre investeringer er der ligeledes risiko for tab og hedgeforeninger er så afgjort ingen undtagelse.
Der findes et utal af forskellige strategier i alverdens hedgefonde - som de kaldes i udlandet - og afhængig af strategien og hvor meget investeringerne geares, ja så kan risikoen variere fra noget der minder om obligationer til noget der minder om meget risikable aktieinvesteringer.
Køber gode – sælger dårlige
Helt almindelige private investorer har i dag to danske hedgeforeninger at vælg imellem, BI Hedge Stabil fra BankInvest og Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier. Begge foreninger har en såkaldt markedsneutral strategi, hvor investeringerne foretages parvis, dvs. for hver aktie der købes, sælges en aktie fra et lignende selskab kort, således at foreningen kun tjener på forskellen i de to aktiers udvikling. At gå ”kort” i en aktie betyder at man låner en aktie og straks sælger den i markedet, i forventningen om at kunne købe den tilbage på et senere tidspunkt til en lavere pris, og dermed tjene på faldende aktiekurser. Har foreningen satset på det rigtige par aktier, betyder det ikke noget om aktiemarkedet generelt stiger eller falder.
I et negativt marked vil begge aktier eksempelvis typisk falde og afkastet i foreningen skabes alene fra forskellen i de to aktiers pris. Der er naturligvis en væsentlig risiko for, at det er den ”forkerte” aktie der falder mest i værdi og så må foreningen derimod realisere et tab. I praksis spredes risikoen over mange par investeringer. I Jyske Invests hedgeforening investeres i ca. 100 par af aktier, mens hedgeforeningen fra BankInvest i snit har haft 91 aktie-par og 56 obligations-par.
Det er helt afgørende for afkastet i denne type hedgeforeninger, at porteføljemanagerne er i stand til at finde frem til både de gode og de dårlige investeringer, for ellers bliver afkastet negativt. Det betyder også at porteføljemanagernes evner har langt mere indflydelse på foreningens succes end det er tilfældet i almindelige investeringsforeninger, hvor selv en dårlig manager kan levere et højt positivt afkast når markederne generelt stiger – som de jo gør de fleste år.
Vanskelig start
Den ældste af de to hedgeforeninger er BI Hedge Stabil, som blev lanceret i oktober 2004, og det har været en vanskelig start, skønt foreningen lever op til sit navn. Udviklingen har nemlig været så stabil, at foreningen efter mere end to år kun har givet et afkast på 1,4 pct. Det er især aktieinvesteringerne der har drillet og det har også betyder at foreningen har skiftet manager på aktiesiden i september 2006.
Jyske Invest Hedge Markedsneutral er væsentlig nyere og har kun levet siden september 2006. Efter et fornuftigt efterår med knap 4 pct. i afkast, er foreningen stort set faldet tilbage til udgangspunktet. Det er en meget kort periode at bedømme afkastet på, men udviklingen vidner alligevel om, at det er vanskeligt at drive en hedgeforening. Bjarne Gier, som er en af porteføljemanagerne i foreningen, er tilfreds med uviklingen sidste år og erkender at deres strategi har haft det svært i starten af 2007. ”Vi tror på vores investeringsmodel, men den virker ikke altid og det er det vi har oplevet i januar, men derfor ændrer vi ikke strategien, på længere sigt tror vi på, at vi kan skabe et positivt afkast” siger Bjarne Gier.
SEBinvest har ligeledes lanceret en hedgeforening i juni sidste år, men den henvender sig ikke lige så bredt til mindre investorer, idet det kræver minimum 300.000 kroner at investere i fonden. Fondens strategi er ligeledes markedsneutral, men den investerer ikke på enkelt aktie eller obligations niveau, men derimod i en række investeringsfonde, som foreningen forventer, vil slå markedet. Herefter sælges fondenes indeks fra ved hjælpe af finansielle instrumenter. Der tjenes altså penge hvis fondene gør det bedre end markedet (indekset). Foreningen har i sin korte levetid givet et negativ afkast på knap 5 pct. Foreningens porteføljemanager, Torsten Kjær er selvsagt ikke tilfreds med det foreløbige resultat, men fremhæver dog, at en række af de underliggende investeringer har givet et pænt afkast, men desværre er det blevet trukket ned af de øvrige. ”Vi har fravalgt en af vores underliggende strategier, men ellers fortsætter vi i samme spor, det er fortsat vores forventning at vi har fat i en række fonde der over tid skaber et merafkast i forhold til de indeks vi sælger fra”, siger Torsten Kjær.
Nye hedgeforeninger på vej
Sydinvest bliver formentlig den næste i rækken til at udbyde en hedgeforening der investerer i virksomhedslån. Udbudsperioden ventes at starte i marts. Denne forening får dog en noget anderledes strategi, sammenlignet med de eksisterende og minder mere om en almindelig investeringsforening, der investerer i højrenteobligationer. Den væsentligste forskel er at investeringerne bliver gearet op til fem gange, således at der kan opnås et højere afkast (og risiko). Den kommende hedgeforening adskiller sig ligeledes ved at der ikke spekuleres i faldende kurser, så der er i højere grad tale om en mere traditionel investeringsforening, som benytter de friere investeringsbeføjelser som hedgeforeninger har.
Nordea Invest er mindre konkrete i deres udmeldinger omkring kommende hedgeforninger. ”Vi arbejder med det, men det er endnu for tidligt at sige, hvordan produktet bliver skruet sammen eller hvornår det bliver lanceret, siger Peter Hemme, direktør i Nordea Invest.
Danske Invest mener til gengæld, at det er for tidligt at lancere hedgeforeninger til helt almindelige private investorer. ”Vi mener ikke at hedgeforeninger på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at det er noget vi vil tilbyde detailkunderne. Det kræver bl.a. en mere kompleks risikostyring, at drive en hedgeforening og det vil vi være helt sikre i, før vi vælger at udbyde et sådant produkt. Det er ikke noget der er lige på trapperne”, udtaler Carsten Koch, direktør i Danske Invest.
