Årsanalyse viser flotte afkast i Unit Link

Porteføljen med størst aktieandel gav de bedste afkast på mellem 10,14 og 12,36 pct. afhængigt af hvilket pensionsselskab man ser på og det er et pænt stykke over den typiske kontorente på 5,3 pct., som traditionelle garanterede pensionsordninger tilbød. Den forsigtige Morningstar portefølje gav typisk et afkast en spids over kontorenten og det til trods for at den kun indeholder 20 pct. aktier og resten i danske obligationer.

Morningstars porteføljer bygger på en konservativ tilgang til investeringer og indeholder ikke eksotiske fonde fra Latinamerika, Østeuropa, Kina osv. Der er generelt ikke noget i vejen for at inddrage sådanne investeringer i mindre doser i en pensionsportefølje, da de i perioder kan bidrage med et ekstra afkastpotentiale. Man bør derimod ikke sætte alt på et bræt, for så kan det gå grueligt galt.

En gennemgang af afkastet i samtlige fonde i hver af de syv kommercielle pensionsselskabers Unit Link ordninger, viser faren ved ikke at sprede risikoen. Havde man haft en gambler tilgang til sine investeringer og dermed kun investeret i én fond, så kunne man, med heldet på sin side i 2006, have fået et afkast på mellem 28 og 54 pct. alt afhængig af hvilket Unit Link selskab man var kunde i. Men samme strategi ville for den uheldige investor have været et tab på mellem 7 og 28 pct. af hele opsparingen, igen afhængig af Unit Link selskab. Det er meget store forskelle, som tydeligt illustrerer vigtigheden af at investere i en bred portefølje af aktie- og obligationsfonde.

Ser man på Folkebørsen alene, som reelt set er Danmarks største Unit Link program, med de fleste voksne danskere som kunder, spænder forskellen mellem bedste og værste fond i 2006 lige fra et tab på 21 pct. til en gevinst på hele 74 pct.

Så snart man derimod anskuer afkastet på baggrund af fornuftige porteføljer, bliver forskellen i afkast fra selskab til selskab meget lille. Det gælder både for den forsigtige portefølje som overvejende består af obligationer, men ligeså for vækstporteføljen som primært består af aktier.

Porteføljerne er bygget op af de syv Morningstar Kategorier, som af Morningstar betragtes som væsentlige for en dansk investors basis portefølje. Afkastet for hver af disse kategorier kan ses i venstre side af grafikken og under hvert selskab vises hvordan dets fonde har klaret sig i forhold til kategoriens afkast. Hvis afkastet er bedre en kategoriens er det angivet med grønt og hvis de er ringere vises det med rød farve. Således får man et nemt og intuitivt overblik over det seneste års afkast i de enkelte selskaber. I de få tilfælde hvor selskaberne ikke har en fond i den pågældende kategori, er nærmeste alternativ anvendt og tallet fremhævet med fed skrift.

De syv kategorier er relevante for danske investorer. Dermed ikke sagt at andre kategorier af fonde bør udelukkes af investors portefølje, men blot at de er mindre væsentlige og ikke strengt nødvendige for at opnå et fornuftigt afkast. De senere år har man dog med fordel kunne supplere porteføljen med fonde der investerer i Latinamerika, Kina, Østeuropa og andre emerging markets på aktiesiden, ligesom Højrenteobligationer ville have bidraget positivt til afkastet på obligationssiden. Disse markeder er til gengæld behæftet med en relativt høj risiko og bør derfor ikke udgøre en for stor andel af den samlede portefølje.

Beregningerne er fortaget på baggrund af et øjebliksbillede af Unit Link udbuddet ultimo 2006. Der tages ikke højde for udskiftninger af fonde i afkastperioden. Der kan være specialfonde, interne puljer og modelporteføljer som Morningstar ikke har været i stand til at skaffe data på og som derfor ikke er medtaget i beregningerne.

Porteføljeafkastene er lavet på baggrund af Morningstar Kategorier. Er der eksempelvis i et program tre fonde under kategorien ’Danmark – Aktier’ er et gennemsnit af de tre benyttet. I de få tilfælde, hvor en kategori ikke er repræsenteret i et program er der benyttet tal (Fed) fra de mest repræsentative fonde i programmet ud fra et forsigtighedsprincip om, at mindre risiko, fortrækkes frem for mere risiko når alternativer vælges.

I en Unit Link pensionsordning investerer man selv pensionsopsparingen i et udvalg af investeringsfonde som pensionsselskabet på forhånd har udvalgt og stiller til rådighed. De syv kommercielle pensionsselskaber har hver især en Unit Link ordning der typisk består af 30 – 50 investeringsfonde som opsparerne frit kan investere i. Man er således selv herre over sin opsparing og det afkast man opnår, skal ikke deles med andre og der bliver ikke udlignet mellem årerne. Der er mulighed for at skabe et afkast i tråd med udviklingen på kapitalmarkederne i modsætning til, at have opsparingen stående i de traditionelle rentegarantiordninger, som ofte må investere alt for konservativt for at kunne overholde den årlige garantiforpligtigelse. Når markederne udvikler sig gunstigt som de seneste år så får man fuldt udbytte af investeringerne, til gengæld kan man opleve perioder, hvor pensionsopsparingen taber i værdi fordi markederne falder. Der betales omkostninger af indskuddet til en Unit Link opsparing og selve omkostningsstrukturen varierer fra selskab til selskab, så det er en god ide at vurdere omkostningssiden og ikke kun fondsudbudet inden man vælger pensionsselskab.