De seneste uger har været begivenhedsrige på skatteområdet. Masser af enkeltheder og konsekvenser står fortsat hen i det uvisse, men nogle ting står klart. Og konsekvenserne kan blive meget virkelige for alle danske investorer og opsparere.
Mest kontant er der en ekstraregning på vej til mange, der investerer i aktier for frie midler– ikke mindst via investeringsforeninger. Hidtil er aktieindkomst blevet beskattet 28 procent, hvis den var under 45.500 kroner om året (2007-tal), og med 43 procent derudover. Men nu indføres en ekstrabeskatning på afkast over 100.000 kroner, hvor satsen bliver på 47,5 procent. Marginalskatten på aktieindkomst bliver altså sat op med 4,5 procentpoint.
Set fra politikernes synspunkt er der ikke tale om en skatteforhøjelse, for samtidig bliver selskabsskatten nemlig sat ned fra 28 til 22 procent. Den samlede skat bliver dermed den samme, kan man vise med (stærkt forenklede) eksempler som dette:
En virksomhed får et overskud på en million. Under det nuværende system betaler den så 280.000 kroner i selskabsskat. Der bliver 720.000 tilbage til aktionærerne. De betaler 43 procent, eller 309.600 kroner, i aktieindkomstskat, hvad enten de høster gevinsten via udbytte fra virksomheden eller ved, at aktien stiger i kurs, fordi virksomheden beholder pengene selv.
Med det nye system betaler selskabet kun 220.000 kroner i skat. Dermed er der 780.000 tilbage til aktionærerne, som så betaler 47,5 procent af det – svarende til 370.500 kroner. I både det nye og det gamle system bliver den samlede skat af den oprindelige million 590.000 kroner i runde tal.
Der er bare en alvorlig hage ved det regnestykke. Danskerne holder sig langt fra til at investere i danske selskaber. Under 20 procent af aktiebeholdningerne i de danske investeringsforeninger er udstedt af danske aktieselskaber, viser et opslag i Morningstars database. Det afspejler, at det er en ret umulig opgave at sammensætte en aktieportefølje med en fornuftig risikospredning ved udelukkende at investere i det lille danske marked.
Det har både professionelle og mange almindelige investorer for længst indset. Og de udenlandske selskaber har jo altså ikke fået sænket deres selskabsskat. Så for den danske aktieinvestor med en aktieindkomst over 100.000 kroner er der tale om en direkte og meget mærkbar skatteforhøjelse. Indgrebet er således et tilbageskridt for bestræbelserne om at skabe en god investerings- og aktiekultur her i landet.
Men der er som sagt også andre nyheder på skatteområdet. EF-Domstolen har klart sagt, at de danske regler diskriminerer udenlandske pensionsselskaber. Reglerne giver nemlig en skattestraf til folk, der sparer op til pensionen i udenlandske selskaber. Myndighederne er gået i tænkeboks for at finde en ny model, men det må være klart, at dommen giver forbrugerne bedre valgmuligheder, når det gælder forvaltere af deres pensionspenge.
Det er svært ikke at sammenligne den afgørelse med tilstandene på investeringsforenings-området. De danske skatteregler indebærer nemlig også i praksis en effektiv diskriminering af udenlandske investeringsfonde. Aktieafkast fra dem bliver ikke beskattet med hverken de 28, 43 eller nu 47,5 procent. Det bliver beskattet som almindelig kapitalindkomst, hvilket for topskatteydere vil sige med en marginalskat på 59 procent. Det fratager i praksis de udenlandske fonde muligheden for at være konkurrencedygtige i forhold til de danske.
Problemet her er, at de danske myndigheder har lavet en lang række regler, der skal sikre, at det nu også kun er aktieindkomst, der bliver beskattet med den særlige aktieindkomstskat – og ikke for eksempel renteindkomst. Det drejer sig dels om regler for indrapportering og opgørelser, dels om regler for, hvad en fond må investere i for at indkomsten fra den kan blive anset som aktieindkomst.
Således må den aldrig have mere end 25 procent af sine aktiver i andet end aktier. Det afskærer den fra aktielignende værdipapirer som konvertible obligationer og fra instrumenter til at afdække valutarisiko. De begrænsninger har fondene typisk ikke lyst til at underkaste sig alene af hensyn til det trods alt beskedne danske marked. Mange eksperter ser også det som et klart brud på EU-retten, men det nægter myndighederne – som de også gjorde med pensionsreglerne forud for den nye dom.
Det grundlæggende problem er her den komplekse og særligt danske skelnen mellem aktieindkomst og anden kapitalindkomst. Den oplagte løsning må være at få harmoniseret og forenklet de skattesatser – på et lavere niveau end både 59, 47,5 og 43 procent. Systemet straffer opsparing og investering hårdt. Og det afskærer danske investorer fra et righoldigt globalt udbud af investeringsforvaltere.
