Det slår sjældent fejl. Lige før nytår kommer diverse eksperter – tilskyndet af diverse journalister – med et bud på, hvordan investeringsmiljøet vil være i det kommende år. Og så godt som hver gang lyder den fremherskende forventning, at året vil byde på et pænt, men ikke fantastisk aktieafkast.
Sådan er det også denne gang. Vi skal næppe regne med en gentagelse af de seneste års halsbrækkende fremgang for ikke mindst danske aktier, men mindre kan også gøre det, og de fleste forhold taler nydelige aktieafkast i fem-ti procents klassen. Omtrent sådan lyder konsensusopfattelsen.
Mange lyspunkter
Meget taler selvfølgelig også for den opfattelse. Væksten i verdensøkonomien er godt nok på vej ned fra de seneste års rekordniveauer, men tegner til fortsat et være så pæn, at det også vil vise sig som vækst i de enkelte virksomheders omsætning. Olieprisen er nu blot høj i stedet for at være astronomisk, og ser ind til videre ud til at være faldet til ro.
Dertil kommer, at verdens aktier set under et ikke virker specielt dyre, ud fra de fleste gængse målemetoder. Sammenligner man aktiekurserne med virksomhedernes indtjening, er rigtig mange aktier faktisk billige. Det gælder især set i forhold til det mest oplagte investeringsalternativ, nemlig obligationer. I meget runde tal skal man give knap 30 kroner for at få en krones årligt afkast af en europæisk statsobligation – men kun knap 15 kroner for en krones årligt afkast (i form af overskud i selskabet) via Europas aktiemarkeder lige nu.
Endelig er der den fortsat en meget store interesse for at købe virksomheder, som kan ses mange steder. I flere år har kapitalfondene opkøbt både store og små virksomheder i stor stil. Alle har kunnet se, hvordan det gav hurtige gevinster til for eksempel aktionærerne i TDC. Kapitalfondene bugner af penge, og udsigten til flere opkøb gør det selvfølgelig ekstra interessant at eje aktier. Også situationer, hvor en virksomhed køber en anden, er der blevet mange flere af. Og den store interesse for nye aktieemissioner, som vi blandt andet ser herhjemme, vidner om positiv aktiestemning.
Men også mange faldgruber
Alt det taler for et godt, eller måske endda rigtig godt aktieår. Men der er også en stribe faktorer, der gør, at det kan gå dårligt, eller måske endda rigtig dårligt. Også selv om man ser bort fra den konstante fare for helt uventede katastrofer.
Verdensøkonomien kan komme ud for noget meget værre end en mild afdæmpning af væksten. Det gælder specielt væksten i USA, der spiller en uforholdsmæssig vigtig rolle for aktiekurser over hele verden. En del økonomer tror – og vel de fleste økonomer frygter – at amerikansk økonomi kan stå over for en hård opbremsning efterhånden, som amerikanerne tilpasser deres forbrug til en situation, hvor huspriserne ikke stiger kraftigt måned for måned, men i stedet stagnerer eller falder.
Når man fokuserer på, at mange aktier er billige set i forhold til virksomhedernes indtjening, hører det med til billedet, at mange virksomheders indtjening er ekstremt høj lige nu. Mange direktører har oplevet den bedste af alle verdener de seneste år: Kraftigt stigende omsætning på grund af væksten, lavvækst i omkostninger og lønniveau på grund af konkurrence fra Østen – og meget lave låneomkostninger. Ingen af de faktorer behøver vare ved. Rammer det indtjeningen, ser aktierne knap så billige ud.
Der er andre farer end aktiebobler
Også finansmarkederne i sig selv kan overraske. Der er ikke tegn på en regulær aktieboble, som den der brast i 2000. Men der er mange tegn på det, nogen kalder en likviditetsboble: Store mængder af penge strømmer rundt i verden på jagt efter investeringsobjekter. Seneste eksempel kom, dat Thailand kort før jul gennemførte det særprægede skridt at indføre restriktioner, der skal holde udenlandske investeringer ude. Myndighederne frygter, at landet drukner i hurtige penge.
Forklaringerne bag pengestrømmene er mange og hænger især sammen med lave renter, USA’s betalingsbalanceunderskud, valutapolitikken i Kina og olielandenes store overskud. Alt sammen faktorer, der kan ændre sig i 2007.
Dermed ikke sagt, at prognoserne er forkerte. Det kan meget vel ende med, at 2007 giver pæne aktieafkast. Det er trods alt, hvad der sker de fleste år. Men med så store usikkerhedsmomenter, der er, er det næppe nogen god ide at regne med det.
Som langsigtet investor vil det derfor også i 2007 være mest fornuftigt at holde fast i en fordeling mellem aktier og obligationer, der passer til ens egen langsigtede risikoprofil – i stedet for at satse på, at det bliver et godt eller dårligt aktieår.
