Nedturen i maj var generelt hård for aktiemarkedet, hvad enten man havde investeret i aktier fra udviklede markeder som Danmark, Europa, USA eller fra de mere risikable Emerging Markets, også kaldet nye markeder. Hårdest gik det ud over de nye aktiemarkeder, hvor eksempelvis fonde med fokus på Østeuropa typisk faldt med over 25 pct. på blot en måned. Til sammenligning faldt fonde med danske aktier i omegnen af 15 pct. og amerikanske aktier kun med knap 7 pct.
Det tabte vundet igen
Aktiekurserne startede nedturen omkring den 10. maj i år og først i midten af juni begyndte pilen at pege op igen. Her næsten et halvt år efter bunden, er de fleste fonde igen i plus, også sammenlignet med topkurserne fra maj måned. I figuren her på siden kan man se, hvor meget kategorier af fonde fra hhv. nye markeder og etablerede markeder faldt i måneden efter 10. maj. Ligeledes kan man se hvordan det er gået frem til i dag. Med undtagelse af kinesiske og indiske aktier, som er kommet stærkt igen og faktiske ligger pænt over niveauet i maj, har fondene i kategorierne Globale Nye Markeder, Latinamerika og Europa Nye Markeder kun med hiv og sving vundet det tabte igen. Til sammenligning har de udviklede markeder klaret sig pænt, dels faldt de mindre da krisen kradsede og ligeledes ligger de i plus i forhold til toppen i maj.
Risikoen er der stadig
Der er megen fokus på mulighederne i de nye aktiemarkeder for tiden og nogle vil mene, at risikoen er blevet mindre i disse markeder, i takt med at deres økonomier og politiske systemer er blevet mere udviklede. Men skønt risikoen måske er blevet mindre, så er den fortsat væsentlig højere end den risiko der er forbundet med at investere i de mere etablerede aktiemarkeder. De nye markeder udgør kun en lille del af de globale aktiemarkeder og alene det kan påvirke kurserne i positiv og negativ retning når investorerne hhv. står på nakken af hinanden for at købe sig ind, eller for at sælge ud af de risikofyldte aktier. Risikoen kan ses af figuren, både i form af hvor meget de nye markeder faldt da der var uro på aktiemarkedet i foråret, men også når man ser på størrelsen af udsvingene i afkastet på de nye markeder over de seneste tre år. Disse udsving måles typisk ved at beregne standardafvigelsen, altså et mål for afvigelser i kursen i både positiv og negativ retning. Standardafvigelserne for kategorierne er vist i parentes efter kategorinavnet og ser man på disse tal er det tydeligt, at se hvor stor forskel der er på de etablerede markeder og de nye markeder. Eksempelvis svinger Europæiske aktier med 8,7 pct. om året, mens Europas nye aktiemarkeder (primært Østeuropa) svinger med hele 22,1 pct. om året. Det er næsten tre gange så høj risiko.
Risiko er som sådan ikke et fy-ord, men risiko har to sider. For det første bliver højere risiko typisk belønnet med et højere afkast i perioder, men risiko betyder også muligheden for bratte fald og tab af kapital. Der er imidlertid ikke noget galt i at påtage sig risiko, så længe man er bevidst om at det kan gå begge veje. Men når det er sagt er en god tommelfingerregel at sprede investeringerne i en bred portefølje af fonde med eksponering mod forskellige markeder. De nye markeder er i den forbindelse et interessant element, som kan tilføre porteføljen risiko og muligheden for et højere langsigtet afkast. De nye markeder bør for de fleste investorer ikke udgøre mere end 10 pct. af den samlede portefølje.
Mange solgte på bunden
Investering i fonde med aktier fra de nye aktiemarkeder kræver is i maven, og det er ikke alle investorer der har det. Som beskrevet i sidste uges artikel 'Invester langsigtet - det betaler sig', viser undersøgelser fra USA, at investorerne typisk køber risikofyldte fonde for sent, altså når de er steget og sælger for tidligt efter perioder fald og dermed går glip af hele eller dele af opsvinget. Ser man på investorernes adfærd på det danske marked i perioden efter 10. maj, kan man genkende dette billede. Et godt eksempel er fondene med investeringer i nye aktiemarkeder, hvor investorerne solgte kraftigt ud i juni måned, formentlig i panik efter de bratte kursfald i maj, og dermed solgte investorerne ud efter størstedelen af kursfaldene allerede var indtruffet. Det er desværre det der sker alt for ofte i relation til risikofyldte investeringer, investorerne køber på baggrund af flotte stigninger, men bliver hurtigt nervøse når markederne falder. Skaber man sig en afbalanceret portefølje med fonde fra mange forskellige markeder og kun en vis eksponering mod de mere risikable markeder kan man sove bedre om natten, ikke blive fristet til at sælge i utide og med stor sandsynlighed får et bedre afkast på det lange sigt.
