Skru tiden syv år tilbage. For de fleste investorer var der kun én ting, der talte: Vækst. Det var tilsyneladende underordnet, om et selskab tjente penge, besad værdifulde aktiver eller var dybt forgældet. Bare der var vækst, og udsigt til endnu mere vækst, var der rift om aktierne. Især, hvis væksten skete inden for nye og spændende områder som IT, telekommunikation, bioteknologi og selvfølgelig internet.
Det gik som bekendt galt. IT-aktierne kollapsede, og de andre vækstaktier tog også et ordentligt dyk. Mange investorer vendte tilbage til gamle dyder: At investere i aktier, hvor kursen fundamentalt set er lav – for eksempel set i forhold til indtjeningen eller den værdi et selskab ville have, hvis man opløste det og solgte alle ejendele. Den tilgang, der kaldes value-investering.
Value har været i vælten
I Morningstar-kategorien ’Globale Large Cap Value – Aktier’ finder man de fonde, der har investeret i aktier fra alverdens virksomheder, hvor aktiekursen er lav i forhold til nøgletallene. At det er faldet i investorernes smag viser sig ved, at fondene i kategorien har givet et afkast på 14,1 procent om året i gennemsnit de seneste tre år. Vækstaktie-investorerne i ’Globale Large Cap Growth – Aktier’ har i samme periode kun fået 9,2 procent om året.
Value er stærk strategi
Der kan siges meget godt om value-investering. En dygtig value-investor finder frem til de aktier, som andre af den ene eller anden grund har overset. Måske fordi selskabet er for lille, eller fordi det arbejder inden for en sektor, der ikke er moderne blandt investorerne lige nu. Men erfaringen viser, at markedet før eller siden sender kurserne op på de selskaber, der virkelig er noget værd.
Gode value-investorer vil derfor opnå gode resultater på lang sigt. Det kræver ’blot’ evnen til at vælge de rigtige aktier, og tålmodigheden til at beholde dem længe nok. De fleste af verdens legendariske investorer har nået deres resultater på den måde. Inklusive Warren Buffett, den mest legendariske af dem alle.
Value-investorer vil også ofte kunne undgå en del af de svimlende udsving, der præger aktiemarkedet generelt. Stilen betyder, at man undgår aktier, der er steget, fordi de er i en moderne branche. Dermed undgår man også de kursfald, der kommer, når moden skifter.
Også svage sider
Men som bekendt er der ingen lette løsninger, når det gælder investeringer, og value-stilen har også sine faldgruber. En aktie, der ser billig ud, kan være det af en årsag. Det er ikke nødvendigvis fordi markedets modeluner har betydet, at den er blevet overset. Et selskab kan for eksempel have en elendig ledelse og en ejerstruktur, der gør, at ledelsen ikke bliver skiftet ud. Sådan et selskab kan reelt godt være mindre værd, end årsregnskabet viser. Og er det på vej ud over afgrunden, kan det trække den uforsigtige investor med sig.
En anden ulempe er, at man som rendyrket valueinvestor risikerer at gå glip af de rigtig store muligheder. Det var jo ikke det rene pjat, at investorer betalte gode penge for aktier i internet-selskaber, hvis aktiver udgjordes af en god idé, et par computere og lidt kontormøbler, og hvis regnskaber kun viste underskud. Der var mulighed for, at den slags selskaber ville tjene styrtende i fremtiden, og det var det, investorerne betalte for.
Aktiekurserne kom helt urealistisk højt op, men tankegangen havde noget for sig. Det er værd at betale noget ekstra for aktier, set i forhold til nuværende indtjening og andre nøgletal, hvis der er udsigt til kraftigt stigende indtægt fremover.
Vækst i vækst
Nogle kommentatorer mener nu, at value-aktiernes høje afkast i forhold til vækstaktier over de seneste år i sig selv er udtryk for et modelune. Man finder mange value-aktier i brancher som energi, finans og detailhandel, som kan få problemer i tilfælde af global økonomisk afmatning. Gå hellere efter væksten i bioteknologi eller telekommunikation, lyder rådet fra den skole af analytikere.
Over for det står dog, at man jo altså betaler en pris for den forventede vækst, når man køber vækstaktier, og dermed løber risikoen for, at væksten udebliver. Desuden har valuestrategien som nævnt ofte vist sig at være bedst, og mest stabil, på lang sigt. Morningstars analyser tyder på, at vækst- og valueaktier samlet set er ganske rimeligt prissatte i forhold til hinanden, som markedet ser ud lige nu. Hvad man skal vælge, er derfor langt hen ad vejen et spørgsmål om smag og temperament. Det mest fornuftige for de fleste investorer vil formentlig være at vælge lidt af begge dele.
Der er god grund til at huske den hårde skæbne, der ramte vækst-investorerne omkring årtusindskiftet. Men det er ikke i sig selv en grund til at undgå vækst-fondene.
