Man må ikke favorisere sit eget lands virksomheder og institutioner via skattesystemet. Udlændinge skal behandles på samme måde som indlændinge, der handler på samme måde. Også på det finansielle område. Det princip har EF-domstolen slået fast i en ny afgørelse.
Det lyder som en god nyhed for danske investorer. De hjemlige skatteregler er nemlig stærkt medvirkende til, at danskere i praksis er afskåret fra det store udbud af investeringsfonde på det europæiske marked, selv om de fungerer på samme måde som de hjemlige investeringsforeninger.
Konklusionen er da også klar for Søren Friis Hansen, der er professor i jura på Syddansk Universitet i Odense: De danske regler er i strid med EU’s, fastslår han på baggrund af den nye dom. De danske myndigheder beskatter nemlig afkast fra udenlandske fonde hårdere hos almindelige, privatbeskattede danskere, end afkastet fra tilsvarende danske investeringsforeninger.
Ministerium holder fast
Men juristerne i Skatteministeriet er ikke enige. De henviser til, at udenlandske fonde har mulighed for at blive underlagt de samme skatteregler som danske investeringsforeninger. Det kræver ”blot”, at de etablerer et indberetningssystem, så skatten for de danske skatteydere kan opgøres korrekt. Det er ikke forskelsbehandling, for de danske investeringsforeninger skal gøre det samme. Kun, hvis de udenlandske undlader at følge den specielle danske procedure, vil deres afkast altid blive beskattet som kapitalindkomst, og dermed som hovedregel hårdere end de fleste almindelige investeringsforeninger, lyder forklaringen.
Ministeriet har altså ikke tænkt sig at ændre reglerne af egen drift som følge af den nye dom. Hvem, der har ret, kan derfor kun afgøres ved, at en dansk investor går rettens vej og får afprøvet, om reglerne virkelig ikke er diskriminerende. Men det ville måske være mere logisk, om politikerne blandede sig og lod tvivlen komme investorerne til gode ved at skabe en reel åbning for de udenlandske fonde.
Den praktiske effekt er klar
Uanset om de danske regler formelt set er diskriminerende eller ej, er der nemlig ingen tvivl om, at de er det i praksis. Som beskrevet på denne plads i sidste uge er der ingen udenlandske fonde, der endnu har gennemgået de nødvendige procedurer for at blive skattemæssigt ligestillet med de danske. Norske SKAGEN-fondene er dog på vej, og fondshuset Fidelity overvejer. Men det står helt klart, at almindelige, privatbeskattede investorer højst vil have reel adgang til en lille håndfuld af de over 2.000 udenlandske fonde, der har Finanstilsynets blå stempel til at blive solgt i Danmark.
Det er en ringe trøst for investorerne, at reglerne muligvis kan siges ikke at gøre forskel på udlænding og indlænding, når alle skal gennem samme registreringsproces. For i praksis vil der næppe nogensinde være ret mange udenlandske fonde, der har lyst til at etablere en speciel, omkostningskrævende procedure af hensyn til det beskedne danske marked.
Omvendt vil danske investeringsforeninger kunne opleve det som diskrimination, hvis de fortsat skal have dyre indberetningssystemer, mens udlændingene slipper. Så den mest elegante løsning går via forenklede danske regler for alle. Noget, der vil kunne opnås, hvis man siger farvel til den specielle danske skelnen mellem aktieindkomst og kapitalindkomst. Som sidegevinst vil det betyde en kraftig forenkling af det danske skattesystem som sådan, og spare omkostninger for alle investorer.
Danske marked dobbelt lukket
Dermed er det selvfølgeligt vanskeligt at trænge ind på det danske marked med selv et nok så godt investeringsprodukt, hvis man ikke ejer en bank i forvejen, og dermed har adgang til at distribuere produktet til kunderne. Det betyder, at der er mindre konkurrence om investorernes penge, end der kunne være. Og det betyder igen, at investorerne ikke som hovedregel har mulighed for at vælge de bedste porteføljeforvaltere, eller dem med de laveste omkostninger.
Som Konkurrencestyrelsen beskrev det i en rapport i foråret, er der ikke nogen snuptagsløsning på det problem. Men det virker barokt, at skattereglerne skal bidrage til problemet ved at gøre livet surt for udenlandske investeringsfonde og de danske private investorer. Meningen med EU’s indre marked må vel være, at man har mulighed for at benytte sig af udbydere fra andre EU-lande. Men sådan er det altså reelt set ikke for hovedparten af de danske investorer, ind til ånden i den nye afgørelse også slår igennem herhjemme.
