Interessen var stor, da aktiemarkederne i Danmark, Sverige og Finland i denne uge blev samlet i ”Den Nordiske Børs”. Aktier fra de tre lande bliver nu præsenteret for investorerne i fælles kurslister og via fælles hjemmeside. Meningen er at skubbe til aktiekøbernes allerede pænt store interesse for at købe aktier fra de andre lande, og dermed være mindre bundet af deres egne hjemmemarkeder, der jo i alle tre tilfælde er relativt små.
Men der kommer ikke nogen fælles liste over nordiske investeringsfonde. Danske investorer får ikke lettere adgang til fonde fra andre lande. Forskellen på de nationale markeder er for stor til at lave en harmoniseret markedsplads, lyder forklaringen fra selskabet OMX, der står bag den nordiske børs.
Ville næppe hjælpe
Der ville da formentlig heller ikke være mange danskere, der investerer via fonde fra andre lande, selv om de optrådte på en fælles kursliste. Det er svært for en udenlandsk fond at trænge igennem på det danske marked, hvor bankerne tager sig af det meste salg og rådgivning, og ofte sælger investeringsforeninger med samme navn som banken selv. Og hvor skattereglerne i praksis taler for, at man køber dansk.
Lad det være sagt med det samme: Der er ikke noget galt med danske fonde som sådan. I gennemsnit leverer de resultater i den pæne ende, sammenlignet med deres europæiske kolleger. En del af dem gør det faktisk fremragende, også efter international målestok. Som investor kan man gøre adskillige gode køb blandt de over 400 afdelinger, som de danske investeringsforeninger tilbyder.
Men selv om fonde fra resten af Europa ikke er bedre end de danske i gennemsnit, er det klart, at der er et stort antal virkelig attraktive udenlandske fonde, som danske investorer kunne nyde godt af at have adgang til. Det kan være fonde med særlig stor ekspertise på bestemte områder, eller fonde med særlig lave omkostninger. Inden for langt de fleste kategorier er det muligt at finde udenlandske fonde, der med længder slår selv de bedste danske.
Åbenhed for konkurrence
I en rapport fra foråret konstaterede Konkurrencestyrelsen, at det danske marked for investeringsforeninger udviser tegn på en manglende konkurrence, der koster forbrugerne ekstra udgifter. Og den mest direkte og enkle vej til skærpet konkurrence er at åbne det danske marked mere for udenlandske fonde.
I princippet er markedet allerede åbent. Mere end 2.000 udenlandske fonde og afdelinger er godkendt til salg og markedsføring i Danmark. Men hidtil har ingen udenlandske fonde gennemført den ret omstændelige tilpasning til de specielle danske rapporteringsregler, der gør, at de skattemæssigt kan blive ligestillet med danske, udbyttebetalende investeringsforeninger. Og dermed være en fornuftig investering for danske skatteydere, der invester frie midler. Af samme grund bliver de udenlandske fonde heller ikke markedsført særlig meget i praksis.
Det er dog så småt ved at ændre sig. Fire norske fonde ved navn SKAGEN er ved at indhente den nødvendige skattegodkendelse, og den internationale fonds-gigant Fidelity overvejer at gå samme vej.
Åbenhed på Folkebørsen
Desuden er der allerede mulighed for fuldt skattemæssigt forsvarlige investeringer i de udenlandske fonde, hvis man investerer eksempelvis pensionsopsparingen, midler under virksomhedsskatteordningen eller en børneopsparing. For eksempel kan man investerer den særlige pensionsopsparing (SP), som de fleste på arbejdsmarkedet har, i et udvalg på knap 200 danske og udenlandske fonde på ATP’s Folkebørs, uden skattemæssige ulemper.
Forbrugerne kan så håbe på, at de udenlandske fondes stigende interesse for Danmark er de første skridt på vejen mod skærpet konkurrence om investorernes gunst. Det samme kan de håbe for den nyskabelse, der faktisk er på vej på børsmarkedet for fonde.
Ny børs på vej
OMX er, sammen med investeringsforenings-branchen, i gang med at opbygge en særlig børs for investeringsbeviser. Det sker, fordi investeringsforeningerne vil væk fra den almindelige børsnotering og de krav, den medfører. Til gengæld ser det ud til, at den nye markedsplads kommer til at omfatte en hel del flere fonde end dem, der i dag er børsnoterede.
På den måde kan den nye markedsplads – ideelt set – føre til en skærpet konkurrence mellem de danske investeringsforeninger, og de få udenlandske fonde, som SKAGEN-fondene, der måtte vælge at bruge den nye markedsplads. På markedspladsen vil det være tydeligt for investoren, at der er mere at vælge imellem, end bankrådgiveren måske lige har fortalt. Og handel på en markedsplads burde give mere investorvenlige købs- og salgskurser, når investeringsbeviserne skal handles i praksis.
Ondets rod
Men sandsynligvis vil effekten være begrænset. Den direkte vej til øget konkurrence og bedre muligheder for investorerne går via et mere åbent dansk marked, og det får vi altså hverken fra den nordiske børs eller fra den kommende nye investeringsforenings-børs.
Ondets rod er det lukkede distributionssystem i Danmark og de uharmoniserede skatteregler. Før der bliver taget hånd om dem, er det svært for alvor at forestille sig et marked med flere og bedre fonde til en lavere pris for den private investor.
