Okay, fonde og investeringsforeninger er måske ikke lige ord, der får børn til at hoppe op og ned af begejstring. Men prøv at hjælpe dem lidt på vej. Det er en stor fordel at komme i gang med investeringerne tidligt i livet. Det giver ekstra afkast og mulig skattefordel, og kan lægge grunden til gode investeringsvaner, man kan bruge hele livet.
Det sidste er en pointe, der gerne fremhæves af administrerende direktør i Morningstar i USA, Don Phillips. Som stor dreng fik han 100 andele i fonden Templeton Growth Fund af sin far. Det var første skridt på den vej, der blandt andet ledte ham til posten som den første analytiker i det nystartede Morningstar i 1986.
Don Philips fortæller gerne, hvordan hans far forklarede ham, at han nu var medejer af en lille del af en hel stribe virksomheder – nemlig alle dem, som Templeton havde investeret i. Og hvordan han kunne se sin formue vokse og forstå, at investering handler om at fravælge hurtig tilfredsstillelse her og nu for at kunne skabe en bedre og mere tryg fremtid. I en tid, hvor den almindelige opfattelse af en finansinvestor var den onde og udspekulerede J.R. Ewing i tv-serien Dallas.
Skatten hjælper
Kan man forklare det til et barn, har man gjort ham eller hende en stor tjeneste. Men også uden pædagogiske bagtanker er det værd at investere lidt på vegne af børn. Ikke mindst fordi skattevæsenet giver en hånd med.
Indskyderen får ikke længere et direkte skattefradrag, når man sætter penge ind på en børneopsparing. Men til gengæld er renter, udbytter og kursgevinster af opsparingen skattefri. Det er ensbetydende med en klar fordel i familiens samlede økonomi, når man vil spare op til de udgifter, der følger med, når børnene begynder at blive voksne.
Prisen for skattefriheden er et sæt spilleregler, der skal overholdes. Pengene skal være bundet mindst syv år. Udbetalingen må tidligst være aftalt til, når barnet er 14 år. Og senest til, når det er 21. Det betyder altså, at når barnet er over 14, er det for sent at oprette en børneopsparing.
Desuden må der højst indskydes 3.000 kroner om året, og der må højst indskydes 36.000 kroner i alt. Men der må altså gerne stå mere end 36.000 på opsparingen, når de ekstra penge skyldes afkast.
Børneopsparinger kan investeres
Alene bindingsperioden betyder, at tidshorisonten på en børneopsparing er ganske lang. Når pengene skal stå syv år eller mere, giver det ikke meget mening blot at lade dem forrente med en bankkonto-rente.
Tidligere var der netop den svaghed ved børneopsparinger, at man måtte nøjes med den rente, som banken ville give. Men reglerne er ændret, så man nu kan investere pengene selv. Princippet minder om det, man kender fra pensionsopsparinger, hvor man også selv kan styre sine investeringer via et pensionsdepot i en bank. Men altså med den forskel, at afkastet på en børneopsparing er helt skattefrit.
Det er stadig ikke alle banker, der tilbyder et depot i tilknytning til en børneopsparing. Men vælger man en bank, der gør, er der frit valg mellem alle fondene på det danske marked. Og i princippet også alle de udenlandske fonde, der er godkendt til salg i Danmark.
Skattereglerne betyder, at de fleste udenlandske fonde ikke er attraktive for private opsparinger i frie midler. Men i den skattefrie børneopsparing har man ikke det problem. Der er frit valg på alle hylder.
Syv år er ganske længe
En tidshorisont på syv år eller mere lægger op til, at i hvert fald en del af porteføljen består af aktieinvesteringer. Det indebærer naturligvis en risiko for tab. Men sørger man for, at aktieinvesteringerne er fordelt mellem forskellige brancher, lande og virksomhedstyper, er det usandsynligt, at man taber penge på syv års sigt.
Til gengæld er det overvejende sandsynligt, at man får et bedre afkast end bankrenten. Da det jo er afkastet, der er skattefrit, er fordelen ekstra stor, sammenlignet med almindelige opsparinger. Og man har muligheden for at reducere risikoen ved at nedbringe aktieandelen, efterhånden som man nærmer sig det tidspunkt, hvor pengene skal bruges.
Om man så også kan få skabt en så glødende interesse som hos den unge Don Phillips, afhænger jo nok af det enkelte barn. Men man har i hvert fald muligheden for at prøve. Det er jo barnets egne penge, der er tale om. Og hver dag vil man kunne følge med i kurserne og se, om man nu er blevet rigere eller fattigere. Mon ikke, der faktisk er den del større børn, der godt vil kunne se sporten i det?
En opsparing på 36.000 er selvfølgelig ikke noget, der gør ungerne i stand til at købe drømmelejligheden den dag, de flytter hjemmefra. Men med et fornuftigt og skattefrit afkast oveni er det en god hjælp på vej ud i verden. Og kan man så desuden hjælpe børnene til en bedre forståelse af opsparing, investering og risikospredning, så er det ikke så lidt endda.
