Renten er på vej opad. Det er den virkelighed, danske investorer og låntagere – herunder husejere – har skullet forholde sig til, siden Den Europæiske Centralbank gik i gang med at skrue renten op i slutningen af sidste år. Og vi kan vist roligt regne med, at det fortsætter på den måde. Så godt som alle regner med, at centralbanken har flere renteforhøjelser i ærmet.
Det er situationen i Danmark og det meste af Europa. Men det er et noget andet billede, der tegner sig på den anden side af Atlanten. Her vejrer obligationsinvestorer morgenluft og tror på, at pilen peger den anden vej – altså i retning af faldende renter og dermed stigende kurser på obligationer.
Obligationsmarkedets nedtur er slut, lyder det således ganske skråsikkert fra Bill Gross, der er chef for fondshuset PIMCO og en meget benyttet kommentator af markedsudviklingen. Han er ikke nogen hvem-som-helst. PIMCO står bag verdens største obligationsfond. Dermed har Bill Gross selvfølgelig også en interesse i at fortælle om de fortræffelige udsigter for markedet, men han er nu langt fra alene med sit synspunkt. De seneste dage har rent faktisk budt på stigende obligationskurser og dermed faldende markedsrenter i USA.
Boligmarkedet er nøglen
Forklaringen er først og fremmest udviklingen på boligmarkedet. Lige som Danmark har USA oplevet kraftige stigninger i huspriserne, hjulpet af lave renter, økonomisk opsving og nye låneformer. Men i USA er det nu ganske klart, at festen er forbi. Nye tal viste i denne uge, at priserne over det seneste år er steget mindre end inflationen. Antallet af huse til salg er det højeste siden 1995.
Dermed må også amerikanernes bygge- og købelyst stå over for en opbremsning, lyder argumentet fra dem, der forudser lavere renter. Således vil udviklingen på boligmarkedet dæmpe hele økonomien og skabe udsigt til, at USAs centralbank på længere sigt vil sætte renten ned. Og hvad der sker på længere sigt skal allerede på kort sigt afspejle sig i den effektive rente på for eksempel ti-årige lån, og dermed udløse kursstigninger for obligationer.
Gælder endnu ikke Europa
Danmarks situation er anderledes. Vi er en del af Europa, og renten i Danmark er et spejlbillede af renten i euro-området. Det danske boligmarked viser begyndende tegn på træthed, men endnu er opsvinget stærkt.
Det gælder endnu mere i de store euro-lande, hvor væksten først i de senere måneder for alvor er kommet op i gear – og det er reelt set det, der er afgørende, og ikke de danske konjunkturer. Det er en situation, der peger mod højere renter snarere end lavere, og der er forståelig bekymring blandt de husejere, der skal forny rentetilpasningslån om få måneder.
Men spørgsmålet er hvor længe, der går, før også vi skal til at tale om faldende renter. Mange forudser, at Europas opsving bliver kortvarigt. Svagere vækst i USA vil smitte af, og der er udsigt skatte- og momsforhøjelser i flere store europæiske lande. Dertil kommer, at de renteforhøjelser, der allerede er gennemført, og dem, der kommer, i sig selv dæmper væksten.
Erfaringen viser da også, at der gennem lange perioder har været en ganske tæt sammenhæng mellem udviklingen i USA og Europa. Især, når det gælder obligationsrenterne.
Obligationer har været pressede
Så måske er der bedre tider på vej for obligationsinvestorer. De har nu heller ikke haft det for nemt på det seneste. Almindelige obligationer er som regel en stabil kilde til moderate afkast – modsat såkaldte højrenteobligationer, udstedt af lande og virksomheder med lav kreditværdighed, som kan udvise store udsving.
Men ind til videre i år har de fonde, der investerer i lange danske obligationer fra stat og realkredit, i gennemsnit givet et tab på 0,9 procent.
Det er værd at huske på, at den nye selvtillid blandt USAs obligationsoptimister kun er én af stemmerne i markedet. Der er fortsat også gode argumenter for yderligere rentestigninger – ikke mindst, at inflationen lige nu er over fire procent og dermed klart højere, end centralbanken bryder sig om.
Hvad man end forventer, er det også vigtigt at huske, at man ikke skal lade obligationsandelen i investeringsporteføljen bestemme af markedsudsigten. Selv i nedgangstider kan risikoen ved almindelige obligationsfonde en helt anden end risikoen ved aktiefonde. Har man taget obligationsfonde med i sin portefølje for at begrænse sin risiko, skal man holde fast i den beslutning, selv om man er i tvivl om markedsudviklingen.
Men det er en god idé at overveje, om man har de rigtige obligationsfonde. Fonde med lange obligationer er mere følsomme over for markedets op- og nedture end fonde med korte obligationer. Har man en stor andel af de korte er man altså bedre beskyttet mod eventuelle nye kursfald. Men man vil altså heller ikke få så stor gevinst, hvis markedet virkelig vender igen.
