Hvad sker der med dine investeringer, hvis udviklingen vender? Det meget aktuelle spørgsmål stiller investeringsforeningen LD Invest for tiden i en kampagne for to nye investeringsafdelinger, der ifølge LD Invest kan tjene som en slags gardering mod dårlige tider.
Timingen i spørgsmålet kunne dårligt være bedre, for man kan roligt sige, at udviklingen allerede er vendt for mange investorer. Aktier af alle slags er kommet voldsomt i modvind de seneste uger, efter at vi i årevis er blevet vænnet til fremgang og til, hvad der i en historisk sammenligning er meget fredelige markeder.
Spredning for dårlig
”De fleste investorer tror, at de er godt garderet, fordi de har spredt deres investeringer på danske, amerikanske, europæiske, asiatiske, russiske og andre udenlandske aktier – og som ekstra garniture også har købt lidt virksomhedsobligationer og ejendomsaktier.”
Sådan skriver LD Invest, og det har de desværre ret i langt hen ad vejen. Alt for mange tror, at de har spredt deres investeringer tilstrækkeligt, når de har sat penge i en enkelt eller et par fonde.
Men selv en fond med hundrede forskellige aktier giver sjældent tilstrækkelig spredning, fordi de fleste fonde følger et bestemt tema. Hundrede forskellige IT-aktier kan give en god beskyttelse mod kursfald som følge af dårlige nyheder fra en enkelt virksomhed. Men det er ikke meget værd som risikospredning, når markedet generelt vender sig væk fra IT-aktier. Som det skete i 2000 i stor stil, og som det også i et vist omfang er sket de seneste uger.
En afdeling kun med IT-aktier er måske nok et ekstremt eksempel, for ingen seriøs rådgiver vil anbefale, at man placerer hele sin opsparing i sådan én. Om end det sker alligevel for en hel del investorer.
Én fond er ikke nok
Men også bredere afdelinger har så godt som altid for lille risikospredning til, at de bør stå alene. En afdeling med amerikanske vækstaktier, for eksempel, kan have investeret i massevis af virksomheder i mange forskellige brancher. Men når risikovilligheden i markedet falder, så bliver vækstaktier ramt over en bred kam. Og når dollarkursen kommer under pres, så hjælper det ikke at have sine investeringer spredt på mange forskellige amerikanske selskaber.
Derfor er det en god ide at have sine aktieinvesteringer fordelt på forskellige afdelinger med forskellig investeringsstil. På Morningstars hjemmeside kan man let gennemlyse sin portefølje og kontrollere, at den rent faktisk er spredt over forskellige brancher, lande og segmenter, når den er spredt over forskellige investeringsforeninger.
Men, som LD Invest siger, er det ikke altid nok med det. Når aktiemarkedet kommer under pres, så er det tit på verdensplan og næsten alle aktier på en gang. Det kan man tage roligt, hvis man først skal bruge pengene om 20 år, for så skal kurserne nok have rettet sig igen. Men har man en tidshorisont, der ikke er meget lang, er obligationer en nødvendig del af porteføljen for at dæmpe risikoen.
Og også når det gælder obligationerne er det nødvendigt at tænke på risikospredning. Virksomhedsobligationer vil normalt komme under pres samtidig med aktier. Obligationer fra andre lande er meget følsomme over for ændringer i valutakursen. Obligationer med lang løbetid er ekstra følsomme over for ændringer i renteniveauet.
Offensiv risikospredning
Når man er nået hertil – med en god risikospredning hen over både aktier og obligationer – så går det næppe helt galt. Man ligger lunt i svinget til at få et fornuftigt afkast uden alt for stor risiko for, at det går den gale vej.
Men LD Invests syn på risikospredning er mere offensivt end som så. En af de nye afdelinger fra foreningen skal investere i aktier i guldselskaber, som for eksempel guldminer. Argumentet er, at hvis verdensøkonomien bliver ramt af en alvorlig krise, vil investorer på jagt efter sikkerhed købe guld. For guld har gennem historien været lig med varig værdi.
Erfaringen siger altså, at i tider hvor langt de fleste aktiekurser kan forventes at komme under pres, kan guldaktier forventes at stige. Derfor kan man dæmpe risikoen fra sine aktieinvesteringer ved også at investere i guld, lyder argumentet.
Tankegangen er besnærende. Man kan jo så opnå det normalt gode afkast fra aktier, men uden hele den betydelige risiko, der normalt er selv med en godt spredt aktieportefølje. Det kræver bare, at man også investere i guldaktier, der jo i sig selv må forventes at give et afkast.
Ingen gylden løsning
Ind til videre kan man dog konstatere, at guldaktier i hvert fald ikke havde givet nogen beskyttelse mod de kursfald, der har ramt så mange andre aktier i maj. Guldprisen er raslet ned, lige som prisen på så meget andet.
Dermed ikke sagt, at det altid vil være sådan. Guldprisen har det med at leve sit eget liv, stærkt påvirket af for eksempel nationalbankernes køb og salg. Men man kan i hvert fald ikke regne med, at prisen automatisk går den anden vej af de globale aktiemarkeder.
Derfor duer det ikke at lave ”risikospredning” ved at sætte halvdelen af sine penge i IT-aktier og den anden halvdel i guldaktier og så regne med, at falder det ene, så stiger det andet.
Det kan man kun regne med, hvis man invester i præcis modsatrettede ting. I udlandet findes faktisk hedgefonde, der konsekvent har en negativ beholdning af aktier, og som derfor tjener penge, når aktiekurser falder. Det danske marked for hedgefonde er endnu meget lille, men det forventes at udvikle sig i løbet af året.
Hedgefonde kan være et effektivt redskab til at styre risici. Men for den langsigtede investor er der ikke nogen vej udenom: Risikospredning opnår man kun ved at investere i en tilstrækkeligt bred portefølje.
