Der er udsigt til flere af de samme fonde, i stedet for flere nye fonde at vælge imellem for de danske investorer. Medio sidste år blev skattereglerne ændret blandt andet med det erklærede mål, at skabe øget konkurrence på det danske marked for investeringsforeninger.
En ændring af lovgivningen skulle blandt andet være med til, at det danske marked for investeringsforeninger blev åbnet op for den udenlandske konkurrence, så danske investorer fremover kunne få flere og bedre fonde at vælge imellem. Det er dog ikke sket, idet reglerne - skønt de blev ændret og skønt de er mindre åbenlyst diskriminerende - fortsat forskelsbehandler danske og udenlandske fonde. Af samme årsag holder de udenlandske fonde sig væk fra Danmark og det er til trods for, at der ifølge Morningstars databaser er over 2.000 udenlandske fonde, som allerede har en markedsføringsgodkendelse fra Finanstilsynet.
Dansk dobbeltarbejde
De nye skatteregler har altså ikke ført til øget udbud af udenlandske fonde, men derimod til, at flere af de danske investeringsforeninger lancerer nye fonde, som er tro kopier af de eksisterende, med eneste forskel, at de er akkumulerende. Det kan man imidlertid ikke fortænke de danske foreninger i, idet det faktisk tjener et formål i relation til de gældende skatteregler, eksempelvis giver det investorer under virksomhedsordningen mulighed for at investere i danske fonde. Skurken her er de komplicerede danske skatteregler, som i visse henseender har gjort det endnu vanskeligere at gennemskue markedet og det er til ulempe for danske investorer, både i relation til udenlandske fonde, men så sandelig også i relation til investering i danske fonde.
Resultatet er altså, at flere og flere danske fonde findes i to udgaver som skattemæssigt behandles forskelligt og det stiller i stigende grad krav til, at man som privat investor er opmærksom på disse forskelle når der investeres, med risiko for at vælge den forkerte skattemæssige type af en fond i forhold til ens individuelle forhold.
Og det er faktisk en reel risiko lyder det fra skatteekspert på investringsforeningsområdet, Kjeld Bergenfelt fra Deloitte. ”Det er mit indtryk, at flere investorer køber andele i fonde uden at tænke videre over, om de nu er udbyttebetalende eller akkumulerende. Herved risiker man for det første en hårdere beskatning end det er påkrævet. For det andet kan valget af en akkumulerende fond resultere i, at investor ikke får selvangivet den årlige lagerbeskatning på det rigtige tidspunkt – enten for sent, fordi man venter med at selvangive fortjenesten indtil salg af beviserne eller for tidligt, fordi investor overser, at lagerbeskatningen er forskudt ét år fremad”.
Regler for komplicerede
Det er nok de færreste private investorer, som har brug for flere skattemæssige konsekvenser og det er endda tvivlsom om de private investorer har overblik over, at der gælder lagerbeskatning for nogle fonde og realisationsbeskatning for andre fonde. Ligeledes er der formentlig et fåtal der ved, at en akkumulerende aktiefond skal beskattes efter et lagerprincip af den årlige værdiudvikling, som kapitalindkomst, mens dens udbyttebetalende tvilling beskattes som aktieindkomst i tilfælde af salg. Det er et noget kompliceret regelsæt, som vore nordiske naboer har formået, at løse på en langt mere enkel måde, nemlig med ens beskatning af alle fondene – således flyttes fokus fra skat over på det, som reelt set er det væsentligste, nemlig hvilken portefølje af fonde, som ud fra en afkast- og risikobetragtning er den optimale.
Der er nu ikke meget der tyder på, at reglerne bliver ændret inden for overskuelig fremtid, hvorfor det er op til den private investor, at sætte sig grundigt ind i de skattemæssige konsekvenser af deres investeringer. På foreningernes egne hjemmesider ligger der faktisk mange nyttige skatteoplysninger og flere af de danske foreninger har ligefrem udarbejdet en skatteguide, som i lidt flere detaljer, men stadig pædagogisk forklarer om de gældende skatteregler. Herudover kan man finde artikler om skat på her på sitet, hvor der løbende skrives om udviklingen i skattelovgivningen på området for investeringsforeninger.
Kort om lagerbeskatning
Reglerne om lagerbeskatning tilsiger, at en fonds værdiudvikling efter hvert kalenderår bliver beskattet som kapitalindkomst (op til 59 pct.). Er fonden blevet mere værd fra starten af året til slutningen af året, beskattes denne ”gevinst” selvom den ikke realiseres gennem et salg. Hvis fonden falder i værdi får investorer til gengæld et fradrag for dette ”tab”. Næste år starter man på ny med at opgøre såkaldte gevinster og tab over året. Gevinst og tab som omtalt skal normalt først medtages på selvangivelsen for det efterfølgende år. Da lagerbeskattede aktieafdelinger beskattes med op til 59 pct., vil det ofte for frie midler være en ulempe, at vælge en lager beskattet aktieafdeling frem for en udbyttebetalende, som kun bliver beskattet med 28 eller 43 pct. afhængig af gevinstens størrelse ved et salg. Hvad der er mest optimalt afhænger af individuelle forhold, der er forskellige fra investor til investor.
