Hidtil har det under virksomhedsskatteordningen kun været muligt, at forrente formuen ved indskud på bankbogen eller ved direkte investering i obligationer. Tidligere var det end ikke muligt, at investere i obligationsbaserede investeringsforeninger.
Dette forhold er der blevet ændret på med de nye skatteregler, som trådte i kraft medio sidste år. Det betyder, at der investorer under virksomhedsskatteordningen nu også har mulighed for, at skabe afbalancerede porteføljer af fonde og dermed øge muligheden for et afkast der over tid kan slå bankbogen eller obligationsinvesteringen.
De nye regler giver dog ikke mulighed for at investere i en hvilken som helst dansk fond. Det er kun et mindre udvalg, som er godkendt til virksomhedsskatteordningen, skønt der for tiden bliver flere af dem. Kendetegnet for disse fonde er, at de er akkumulerende, hvilket vil sige, at de ikke udbetaler udbytte, men derimod reinvesterer udbyttet, så investorernes afkast udelukkende består af kursgevinster. Disse fonde kaldes i skattelovgivningen for investeringsselskaber, men er altså, hvad der i traditionel forstand kendes som en investeringsforeningsafdeling der ikke udbetaler udbytte.
Lagerbeskatning
For at forvirringen skal blive total – beskattes de akkumulerende fonde anderledes end de udbyttebetalende. Der er nemlig indført såkaldt lagerbeskatning, som i praksis betyder beskatning af den årlige værdiudvikling også selvom gevinsten eller tabet ikke er realiseret gennem et salg. Fondene bliver i flæng omtalt som både lagerbeskattede, akkumulerende eller investeringsselskaber, tre sider af samme sag. Lagerbeskatning gælder i øvrigt også investorer for frie midler, så her skal man se sig for – især fordi beskatning af aktiefonde typisk ikke er hensigtsmæssig sammenlignet med almindelige udbyttebetalende aktiefonde.
Lagerbeskatning er dog ikke noget helt nyt, det har faktisk eksisteret en del år, f.eks. i forbindelse med pensionsinvesteringer og finansielle kontrakter.
Der er store summer opsparet under virksomhedsordningen. Et forsigtigt skøn fra Dansk Bank lyder på et tocifret mia. beløb på den høje side af 50 mia. kr., som hidtil blot er blevet forrentet på bankbøger og i enkeltobligationer.
Det er således store summer, der nu har mulighed for at blive investeret i andet end obligationer og det har da også betydet, at en række akkumulerende fonde har set dagens lys siden midten af 2005.
Der findes 42 danske fonde, som er akkumulerende og dermed kan anvendes under virksomhedsskatteordningen. Fondene repræsenterer 21 forskellige Morningstar Kategorier, så der er en vis bredde i udbuddet. Hele 16 af fondene tilhører balancerede kategorier, hvor der både investeres i aktier og obligationer. Ud af de 42 mulige fonde er de 26 bedømt i Morningstar Rating med et snit på 3,38 stjerner, hvilket indikerer kvaliteter over det europæiske snit.
Dør på klem til udlandet
Som udgangspunkt bliver de udenlandske fonde, skattemæssigt behandlet som investeringsselskaber og dermed står det frit for investorer under virksomhedsordningen, at investere i udenlandske fonde på lige fod med danske akkumulerende fonde. De udenlandske fonde er dog ikke altid lige nemme at få fat på og det er næppe nogle man får tilbudt hos sin bankrådgiver. Det skyldes dels den relativt lukkede distribution, kombineret med, at det danske marked ikke er specielt attraktivt for udlandet så længe det kun er dele af markedet som der er adgang til. Eksempelvis bliver private investorer der investerer for frie midler fortsat beskattet anderledes og ofte hårdere når der investeres i udenlandske fonde frem for de danske. De komplicerede danske skatteregler gør det således mindre attraktivt for de udenlandske fonde, at tilbyde deres fonde i Danmark og det går desværre ud over de private investorers valgmuligheder. På sigt må det dog forventes, at de udenlandske fonde vil få en stigende andel af det nye marked for investeringer under virksomhedsskatteordningen.
Komplicerede regler
Reglerne under virksomhedsskatteordningen er relativt komplicerede og derfor bør man sætte sig grundigt ind i reglerne og undersøge de skattemæssige konsekvenser evt. i samråd med sin revisor, inden virksomhedens formue placeres i danske eller udenlandske fonde, sådan lyder rådet fra Kjeld Bergenfelt, der er landets førende skatteekspert indenfor investeringsforeningsområdet og ansat i revisionsselskabet Deloitte. ”Man skal være opmærksom på at investeringsselskaber (lagerbeskattede fonde) og strukturerede obligationer, som nu også er tilladte investeringer under de nye regler, bliver beskattet anderledes end man er vant til”. Yderligere er der den krølle, at hvor afkastet fra obligationer maksimalt beskattes med 59 pct., så er marginalskatten på de nye investeringsbeviser i specielle situationer oppe på ca. 62 pct., forklarer Kjeld Bergenfelt. Det kan f.eks. også være et problem, at aktieindkomst, som ellers beskattes lavt, bliver beskattet med en langt højere skattesats. Han påpeger dog, at der også er en række goder ved lagerbeskatningen. Det ene er at skatten typisk betales med et års forsinkelse og yderligere betyder den årlige beskatning af værdiudviklingen, at der opnås et skattemæssigt fradrag i år med værdifald.
Til trods for de kringlede regler er det glædeligt, at der er blevet åbnet op for, at de store summer, der tidligere var henvist til obligationer nu har mulighed for at yngle gennem fonde fra ind- og udland.
Link til danske akkumlerende fonde, klik her.
