Kaster man et blik ned over kurslisterne bagerst i avisen kan det måske føles noget uoverskueligt med de mange forskellige fonde der er at vælge imellem. Hvor skal man starte og slutte, og hvad er egentlig relevant at undersøge. I det følgende gennemgås fem spørgsmål man som minimum bør kunne svare på inden der investeres i en fond.
1: Hvordan har afkastede været?
De fleste vil nok synes at en fond der har leveret et afkast på 20 pct. om året de seneste fem år er bedre end en fond, som kun har givet 18 pct. om året i samme periode. Det behøver dog ikke nødvendigvis at forholde sig sådan. Fonden med de 18 pct. i afkast kan nemlig have gjort det fem pct. bedre end konkurrerende fonde med samme investeringsmålsætning, mens fonden med de 20 pct. har gjort det væsentligt dårligere end dens umiddelbare konkurrenter.
For at vurdere hvor god en fond er på baggrund af dens afkast, bliver man nødt til at sammenligne afkastet med et relevant benchmark, som eksempelvis fondens Morningstar Kategori og dermed andre fonde som investerer i de samme typer papirer og markeder.
2: Hvor risikabel er fonden?
Der er en risiko forbundet med enhver investering. Ved investering i fonde overlader man sparepengene til en porteføljemanager for derigennem at opnå et afkast, der er højere end hvad man kan få ved at sætte pengene på en almindelig bankkonto.
Det er sådan med risiko, at jo højere et afkast man ønsker at opnå, des større risiko skal man være villig til at påtage sig og dermed risikoen for et decideret tab. Investorer der påtager sig stor risiko, forventer et større afkast på deres investeringer, men det er ikke altid at den højere risiko også resulterer i højere afkast. Andre investorer er villige til at acceptere et lavere afkast til gengæld for mere sikre afkast.
Det er således væsentligt at vurdere om det hidtidige afkast i en fond har stået mål med den risiko fonden har haft. To fonde med samme afkast behøver ikke være lige attraktive investeringer. Den ene kan være væsentlig mere risikobehæftet end den anden, altså med større udsving i afkastet over tid.
Netop udsvingene i afkastet over tid, også kaldet standardafvigelse, er den mest anvendte måde at måle risikoen i en investering på. Jo højere standardafvigelse des mere risikabel er investeringen.
Det er også en god ide at se på forskellige afkast perioder, for at vurdere, hvordan fonden har klaret sig i forhold til markedet og sammenlignelige fonde. Det vil give et billede af, hvor dygtig fonden har været til at skabe afkast under forskellige markedsbetingelser.
3: Hvad investerer fonden i?
Det er væsentligt at vide, hvad det er for papirer en fond investerer i, så man kan vurdere fonden i det rette lys. Investeres der i aktier, obligationer eller begge dele? Disse overordnede aktivklasser har meget forskellige karakteristika og derfor kan man ikke forvente, at de hverken har sammenlignelige afkast eller risiko. Eksempelvis er det de færreste, som ville forvente at opnå 10 pct. i afkast på korte obligationer, mens det bestemt ikke er urealistisk, at forvente et sådant afkast i en aktiefond.
Desværre er det ikke altid, at man af fondens navn kan se, hvad det er den investerer i. Investeres der i danske aktier, europæiske aktier, globale aktier eller noget helt andet? Er der overvægt at store eller små selskaber i fonden? Investeres der i højt prissatte aktier med store vækstpotentialer, eller er der fokus på value-aktier med mindre indtjeningspotentiale i fremtiden, men til gengæld en billig aktiekurs?
Yderligere kan der være store forskelle i, hvor mange investeringer en fond har, nogle har kun få investeringer, måske 25, mens andre har 300. Hvordan porteføljemanageren vælgere at investere pengene er blandt de vigtigste faktorer for afkastet i fonden.
4: Hvem styrer fonden?
En fond er ikke bedre end de personer, som står bag den og de mest synlige og dem med den største mulighed for at gøre en forskel på afkastet er porteføljemanagerne. En stor del af de danske fonde oplyser hvem der er den ansvarlige porteføljemanager i en fond og det er en nyttig information for investor. Det er en god ide at være opmærksom på manageren og man bør samtidig undersøge, hvor længe porteføljemanageren har været tilknyttet den pågældende fond og samtidig sikre sig, at den porteføljemanager, som har været ansvarlig for at levere fondes resultater hidtil også er ansvarlig fremover, ellers kan man få sig en ubehagelig overraskelse.
5:Hvad koster fonden?
Man bør altid have et vågent øje for omkostninger når der investeres. For høje omkostninger er som at forære penge væk og det betyder virkelig noget. Hver krone der betales i kurtage eller til fondsselskabet til administration, fragår afkastet på investeringen. Ydermere er omkostninger et af de forhold, som er relativt konstante indenfor investering, år efter år, mens afkast fra aktier og obligationer svinger op og ned. Det er ikke muligt at kontrollere markedets op og nedture, endsige spå om den fremtidige udvikling, men til gengæld kan man kontrollere, hvor meget man betaler for fondene.
Man er ganske godt rustet, såfremt man kan svare på disse spørgsmål næste gang man investerer i en fond. Informationerne til at besvare disse spørgsmål kan findes på her på Morningstar.dk, hvor der også findes en lang række yderligere information, som kan hjælpe den private investor til at tage mere oplyste investeringsbeslutninger. Blandt andet oplyses den seneste Morningstar Rating™, som i ét let forståeligt udtryk, vurderer tre ud af de fem forhold, nemlig afkast, risiko og omkostninger.
