Efter mere end halvandet års forberedelse skete selve den praktiske ændring af en række Morningstar Kategorier forrige weekend, - helt præcist natten til søndag den sjette november.
Ændringen er formentligt noget langt de fleste brugere af www.morningstar.dk allerede har lagt mærke til. Det har nemlig betydet, at man måske har skullet lede lidt anderledes for at finde frem til data for sine egne fonde på denne investor serviceside, - dog skulle ændringerne ikke få nogen betydning for dem, der har lagt fonde ind i porteføljesystemet, hvor man kan oprette egne porteføljer og følge udviklingen i disse tæt.
De ændringer der er sket kan kort deles op i tre: For de store aktiekategoriers vedkommende er kategorierne blevet delt op efter, hvilken stil fondene investerer efter. Mere præcist er fondene i ’Global Large Cap’, ’Europa Large Cap’, ’Nordamerika Large Cap’ og ’England Large Cap’, nu delt op ikke alene efter investeringsregioner og størrelsen af de selskaber, de investerer i, men også efter om der hovedsageligt bliver investeret i selskaber i vækst-, blandet- eller værdi-segmentet.
Der er flere årsager til denne opdeling. Dels var Large Cap kategorierne ved at blive meget store, hvorved overblikket over fondene ville blive svært at holde.
Dels er opdelingen vigtig ud fra en samlet portefølje-betragtning. Der er nemlig stor forskel på afkastene fra fondene alt efter om investeringsstilen hælder til investering i vækstaktier eller værdiaktier.
Et eksempel på dette er ved slutningen af 1990’erne. Under IT-boblens hærgen på aktiemarkederne viste de fonde, der havde investeret i vækst-selskaber det klart bedste afkast. I perioden efter vendte situationen og value-fondene har klaret sig bedst.
Stor forskel på vækst
Et andet væsentligt tiltag er, at kategorien ’Asien – Aktier’ er blevet delt op i en række mindre kategorier. Det drejer sig blandt andet om nye kategorier som for eksempel ’Indien – Aktier’, ’Kina – Aktier’ og ’Asien Nye Markeder, Enkeltlande – Aktier’, hvor man i sidstnævnte blandt andet kan finde en fond som BankInvest Thailand.
Ændringen er sket, fordi der er meget stor forskel på afkastene fra fonde, der investerer i disse lande. Landene i området er generelt præget af høj vækst. Men vækstraterne varierer ganske meget fra land til land. Dermed er der også stor forskel på, hvordan de finansielle markeder og økonomien i helhed udvikler sig. Det samme gør sig som sådan gældende når man sammenligner for eksempel den danske økonomi med mange af økonomierne i Euro-zonen.
Med opdelingen får investorerne også nemmere ved at kunne skelne mellem reelle kvalitetsfonde indenfor det enkelte marked og mindre gode fonde i de samme kategorier. Samtidigt kan porteføljen nemmere sammensættes ud fra forventningerne til de enkelte områder i regionen.
Sektorkategorier
Den sidste større ændring i kategorierne handler om Sektor-kategorierne. Disse er delt yderligere op på grund af de forskellige karakteristika, der er ved de enkelte sektorer. Det handler for eksempel om de to nye kategorier inden for ’Sektor Sundhed – Aktier’ og ’Sektor Bioteknologi – Aktier’.
Der er en række forskellige karakteristika forbundet med aktier i biotek-selskaber og medicinalselskaber eller lignende indenfor sundhedssektoren. Til medicinalselskaberne hører ofte store internationale producenter, der har en pæn høj indtjening med afprøvede produkter, der sælges direkte igennem apoteker i de forskellige lande. Til biotekselskaberne hører selskaber, som forsker og udvikler medicin, - ofte uden at være helt sikre på, om det der forskes i reelt set bliver til et endeligt produkt, der kan sælges på markederne. Indtjeningen herfra er derfor typisk langt mere usikker, - til gengæld kan et medicinsk gennembrud være mange penge værd.
Den praktiske betydning
Den praktiske betydning af kategoriskiftet kan for eksempel ses på Morningstar Kategorien ’Global Large Cap Blend – Aktier’. Her er der nu færre fonde i kategorien. Ni fonde er nemlig blevet kategoriseret til andre kategorier, - fem er kategoriseret i ’Global Large Cap Growth – Aktier’, mens fire er blevet kategoriseret i ’Global Large Cap Value – Aktier’.
Ser man nærmere på investeringsmålsætningen for de ni fonde er det få af dem, der har et egentligt fokus på at investere enten i vækst- eller i værdi-selskaber.
Men hos Morningstar inddeles fondene ikke efter investeringsmålsætning, men derimod efter hvilke aktier, der rent faktisk bliver investeret i.
Morningstar har igennem længere tid arbejdet med kategoriseringen af fondene. Og her er hver enkelt portefølje blevet nøje gennemgået aktie for aktie, for at se hvordan indholdet reelt set har været.
For selv om investeringsmålsætningen ikke nødvendigvist fokuserer på det ene eller det andet, kan der sagtens være tale om enten en værdi- eller vækstorienteret investeringsproces. Og på grund af de forskelle der er i afkastet fra de to investeringsstile, er det mest rigtigt at give fondene en kategorisering ud fra det, som de reelt set er og gør, i forhold til hvilken rolle fondene vil indtage i en privat investors portefølje.
