Indenfor en overskuelig tidsramme kommer der en ny skattestruktur til gavn for danske investorer.
Som en del af denne skatte-pakke ser det ud til at nogle af de mest udskældte regler vil blive elimineret. Det drejer sig blandt andet om reglerne omkring, hvorvidt man har holdt investeringerne i mere eller mindre end tre år. Og investeringsgrænsen, hvor størrelsen af investorernes samlede portefølje har haft indflydelse på skatte-beregningerne.
Skattereglerne har tidligere været så komplicerede, at man reelt set har kunnet tale om, hvorvidt skatten rent faktisk holdte investorer fra at investere. For hvordan kan man og hvorfor skulle man investere, når man dybest set ikke har nogen idé om, hvilket reelt afkast efter skat, man kan opnå?
Skattereglerne ser da også ud til at blive en hel del lettere at forstå. Og måske Danmark på den måde kan opdyrke en investor-kultur, som man kender det fra andre steder i Verden.
Flere forhindringer
Men stadigvæk er der en del forhindringer for at nå dette mål. Det ser for eksempel ud til, at skattelovgivningen fremover vil arbejde med to forskellige skattesatser. Gevinster op til et vist beløb vil blive beskattet med én skattesats, mens gevinster over dette beløb vil blive beskattet med en anden og højere skattesats.
I praksis betyder dette stadigt at investorer har brug for at tænke strategisk over, hvornår man ønsker at sælge sine værdipapirer. Og rent faktisk kan det betyde at man kommer til at holde investeringerne i for lang tid.
Tankegangen bag den nye skattelov er som sådan god nok. Hvis man skabte én skatteprocent for alle investeringer ville det danske skattetryk på investeringer formentligt blive det højeste i Verden. Og man har faktisk skabt en større gennemskuelighed i skatten på investeringsmarkedet.
Men hvis man ønsker en investor-kultur som i andre lande er det imidlertid et spørgsmål, om ikke man har brug for at simplificere reglerne yderligere. Så alle kender til reglerne og ved hvad man har at rette sig efter.
Én måde at gøre dette på ville netop være at lave én skattesats, der gjaldt udanset gevinsternes størrelse, porteføljens størrelse eller hvor lang tid de enkelte investeringer havde været i porteføljen.
Lukket marked
På investeringsområdet for fonde ser det endda være ud. Selv om man måske har udtrykt ønske om at få en åben struktur har man effektivt stoppet for at investorerne får adgang til visse investeringer.
For selv om skattelovgivningen er lavet om, så udenlandske fonde ikke længere bliver ”straf”-beskattet er lovgivningen udformet, så den favoriserer de danske fonde.
Tidligere blev afkastet fra udenlandske fonde tillagt minimum 10 procent når man gjorde skatten op. Samtidigt blev aktiefonde beskattet med op til 59 pct., mens investeringer i danske fonde maksimalt blev beskattet med 43 procent.
Som en følge af en dom fra EU blev man imidlertid nødt til at lave lovgivningen om. Det er ikke længere muligt at beskatte udenlandske investeringer anderledes end danske investeringer.
Men frem for at åbne markedet op, som man havde en perfekt mulighed for, lavede man nogle helt specielle krøller i loven.
Akkumulerende eller udloddende
Aktiefonde bliver nu delt op i to typer, - udloddende og akkumulerende. På skattesiden bliver de udloddende beskattet som hidtil, hvor skatteprocenten vil være op mod 43 procent. For de akkumulerende vil der derimod være tale om en skatteprocent på op mod 59 procent. Samtidigt vil investeringerne blive beskattet efter lagerprincippet, hvilket betyder, at investorerne bliver beskattet hvert eneste år, uanset om man rent faktisk har solgt investeringsbeviserne eller ej. Dermed skal man reelt set betale skat selv om man måske ikke har pengene, når man ikke har solgt beviserne endnu.
For de danske fondes vedkommende har denne skattelovgivning ikke den store betydning, da faktisk alle danske fonde er udloddende. Derimod er hovedparten af de udenlandske fonde akkumulerende og beskattes altså hårdere end de danske fonde. Og selv om der findes udenlandske udloddende fonde vil de som udgangspunkt blive beskattet som akkumulerende fonde.
Udenlandske fonde kan imidlertid blive godkendt som udloddende fonde. Det kræver dog at fondene kan dokumentere at man har systemerne til at overholde de komplicerede regler som gælder for de udloddende fonde.
Og eftersom det i så tilfælde kun vil være for det danske marked, er det en meget stor omkostning i forhold til, hvad fondene kan få ud af at lave disse systemer.
På rette vej
Når man ser på den overordnede struktur i det danske skattesystem ser det altså ud til at gå den rette vej. Men stadigvæk er reglerne forholdsvis komplicerede på flere områder.
Målet må være at skabe en struktur, som er gennemskuelig og nem at arbejde med. Selv om man er kommet noget af vejen er der imidlertid en del arbejde som skal gøres - og indtil da er det svært at se, hvordan man kan opdyrke den samme investerings-kultur som man har det i andre lande, som vi ellers ynder at sammenligne os selv med.
