Når man som investor står over for en investeringsbeslutning, hvor man gerne vil sprede sine investeringer ud over landets grænser for at sprede risikoen, er det oplagt at se på investeringsforeninger med en global investeringsstrategi.
Som hovedregel vil det være i sådan en afdeling, at man kan få den største spredning i sine investeringer.
De globale investeringsafdelinger har som hovedregel de mest vide investeringsrammer og derfor kan investeringerne også spredes i mange forskellige regioner og lande eller i mange forskellige sektorer og brancher.
Og ser man nærmere på de enkelte investeringsforeninger og deres investeringer er der da også meget stor forskel på, hvordan de investerer. Nogle har en markant overvægt i investeringerne mod Japan, mens andre igen måske vægter Nordamerika, Europa eller Afrika og Mellemøsten højt i den samlede portefølje.
Faktisk er der en tendens til, at danske investeringsafdelinger vægter danske aktier forholdsvist højt i den samlede portefølje. Dette vil mange da også mene er helt naturligt, da investeringsforeningerne kender det danske univers og har et godt kendskab til de danske selskaber, og dermed kan investere meget målrettet ud fra, hvem man tror på og hvem man ikke tror på.
Ikke desto mindre kan det være til væsentlig ulempe over for de enkelte investorer, hvis ikke man sætter sig ind i investeringsforeningens strategi og beholdning af aktier.
Ellers kan man nemt komme til at stå med en uønsket stor andel danske aktier i den samlede portefølje.
Opdeling i stil
En anden meget vigtig ting at undersøge er, hvilken stil, som de enkelte investeringsafdelinger investerer efter.
Hver enkelt investeringsafdeling og hver enkelt porteføljemanager har sin egen tilgangsvinkel til investeringerne.
I nogle tilfælde er det forholdsvist frit, hvordan man ligger investeringerne, hvilket kan give nogle meget brede rammer, når man tænker på, hvor forskelligt markederne kan opføre sig rundt om i Verden. Eller for den sags skyld bare hvordan de enkelte værdipapir-typer kan opføre sig.
Morningstar har via sine kategorier gjort opgaven med at gennemskue de enkelte foreningers investeringsstrategi en hel del nemmere.
Morningstar måler på fast basis, hvordan porteføljerne er sammensat. Her ses der ikke på, hvad foreningerne siger, at de gør. Her ser man i stedet på, hvad foreningerne rent faktisk gør.
Der er altså ikke nogen foreninger, der kan gemme sig bag et navn, der måske siger, at der er tale om en investeringsforening med god risikospredning ved investering i aktier på globalt plan, hvis investeringerne så i virkeligheden viser sig at være meget snævert defineret i én enkelt univers, som f.eks. eksotiske østeuropæiske aktier.
I det sidste halvandet år har Morningstar arbejdet intenst med en videreudvikling af kategorierne til gavn for de private investorer. De store brede kategorier, som for eksempel ’Globale Large Cap – Aktier’ og ’Europa Large Cap – Aktier’, vil fra november også afspejle hvilken stil, som afdelingerne følger i deres investeringer.
Værdi eller vækst
Det vil sige, om foreningerne investerer i værdi-aktier, vækst-aktier eller i en blanding.
Denne information er af væsentlig karakter ved opbygning af en god solid langsigtet portefølje. For de forskellige stile har en tendens til at performe forskelligt i diverse økonomiske scenarier.
Når det går godt for økonomien med høj vækst og stor optimisme vil de vækst-prægede aktier typisk performe bedre end de mere defensive aktier, som gengæld vil performe bedre i tider, hvor den økonomiske situation er mere anstrengt.
At kategorierne bliver delt op i henholdsvis Værdi, Blandet og Vækst-stil er til gavn af tre årsager:
For det første giver det private investorer en mulighed for lettere at sammensætte deres porteføljer ud fra en forventning om, hvilken stil der forventes at gøre det bedst.
For det andet giver det muligheden for lettere at risiko-vurdere afdelingerne, da der typisk vil være forskel i risikoen, alt efter hvilken investeringsstil afdelingen følger.
Bedre sammenligning
For det tredje vil det give et bedre sammenligningsgrundlag for afdelingerne.
Selvfølgeligt kan man sige, at de fleste fonde har en forholdsvis fri investeringsramme og derfor til en hver tid har rig mulighed for at skifte stil i forhold til, hvordan man mener den økonomiske situation ser ud.
Men mange skift i strategien er faktisk ikke nødvendigvis nogen fordel for investorerne. Tværtimod gør det det svært for investorerne at sammensætte en portefølje, som man selv mener er perfekt i forhold til éns egen risikoprofil eller økonomiske situation.
Men for de brede kategorier, med rigtigt mange afdelinger, kan man komme ud for, at det vil være svært at vurdere, hvilke fonde der har klaret sig bedst, i forhold til den strategi fonden følger.
Med den nye opdeling bliver det altså endnu lettere for de private investorer at finde frem til de ægte kvalitetsfonde til den samlede private portefølje.
