Efteråret ser ud at blive højsæson for afholdelse af road-shows, hvor investeringsforeningerne tager rundt i landet og fortæller investorer, hvordan fondene klarer sig og hvorfor man skal være med som investor i lige netop disse fonde.
Under disse investormøder vil man formentligt få at vide forholdsvist nøjagtigt, hvordan den afholdende investeringsforenings fonde har klaret det.
Men det er imidlertid ikke altid nok at blive informeret om den historiske kursudvikling for de enkelte fonde eller hvilke afkast, som disse har givet. For selv om en enkelt fond sagtens kan præsentere nogle ganske imponerende høje afkast, er det ikke nødvendigvist sikkert, at fonden reelt set har gjort det godt.
Tager man for eksempel en fond, der investerer i central- og østeuropæiske aktier, kan denne fond have givet et afkast på omkring 40 pct. indtil videre i 2005. De fleste vil formentligt være mere end glade, hvis én enkelt investering har givet 40 pct. på ni måneder.
Men sammenligner man med andre fonde, der også investerer i central- og østeuropæiske aktier, har fonden faktisk ikke klaret sig specielt godt. Langt hovedparten af fondene har givet afkast på over 60 pct. i indeværende år. Der er altså en forskel på 2.000 kr. i afkast, hvis man ved årets begyndelse havde investeret 10.000 kr. i én af disse fonde.
Derfor er det meget vigtigt hele tiden at holde investeringerne op mod andre investeringer af samme art.
Sammenlignelighed vigtig
Det hjælper altså ikke blot at holde afkastene op i luften, hvis ikke man har noget at sammenligne med. Til gengæld kan man heller ikke sammenligne afkastene med hvad som helst.
For eksempel er det svært at sammenligne afkastene fra fonde, som ikke har samme investeringsunivers at investere ud fra. Man kan således ikke bare uden videre sammenligne fonde, der for eksempel investerer i vesteuropæiske aktier med fonde, der investerer i østeuropæiske aktier, på trods af, at begge dele hører til i Europa.
Netop for at skabe et bedre overblik over investeringsmulighederne for de private investorer har Morningstar igennem lang tid været blandt de absolut førende på det område, der gælder kategorisering af fonde.
For via kategoriseringen skabes det bedst mulige sammenligningsgrundlag blandt de enkelte fonde. Sammenlignes der rigtigt, vil den private investor stå med en række sammenlignelige fonde og dermed vil valget mellem den ene eller den anden fond kunne gøres på et mere rigtigt grundlag. Og dermed vil det være nemmere at finde frem til de ægte kvalitets-fonde.
Det rigtige antal
Når man deler fonde op i kategorier for at sammenligne hvem der har gjort det godt, og hvem der har gjort det mindre godt, er det vigtigt, at man tænker sig meget grundigt om.
Der findes mange forskellige investeringsmålsætninger i de enkelte fonde rundt om i hele Europa. Netop derfor er det vigtigt med en veldokumenteret opsplitning af fondene for at kunne sammenligne på et rigtigt grundlag. Men samtidigt skal man også passe på med ikke at gå for meget på kompromis og lave en alt for segmenteret opdeling.
Mange fondshuse sidder formentligt med en god argumentation for, hvorfor lige netop deres fond skiller sig ud fra mængden og hvorfor man ikke bør sammenligne netop deres resultat med andres.
Men laver man en for dyb opsplitning mistes overskueligheden, og dermed vil den private investor kunne komme til at stå på bar bund i sine investeringsbeslutninger.
Uafhængigheden afgørende
Fondshusene vil – alt andet lige – gerne have flere og flere investorer. Derfor forsøger man at sælge sig selv på det bedst mulige grundlag. Derfor vil der også være en tendens til at nogle foreninger og brancher gerne selv vil stå for sammenligningerne.
Netop derfor er uafhængigheden af en meget vigtig karakter. Morningstar leverer denne uafhængighed. Her laves kategoriseringerne til gavn for den private investor på en uafhængig basis for at skabe det absolut bedste grundlag til at foretage investeringsbeslutninger på. Dermed undgås indblandinger, som måske kan føre til sammenligninger der er grumsede eller farvede.
Morningstar har opdelt de op mod 40.000 europæiske fonde, som findes i Morningstars databaser i omkring 90 forskellige kategorier.
Det seneste halvandet år har Morningstar arbejdet intenst med en videre opdeling for at skabe endnu bedre sammenlignelighed i forhold til markedet for fonde. Inden for en meget overskuelighed fremtid vil antallet komme op på over 110 kategorier på europæisk plan.
Målet er at gøre et stort komplekst marked så overskueligt som overhovedet muligt via den bedst opnåelige kategorisering og dermed give det bedst mulige uafhængige sammenligningsgrundlag for alle.
