I øjeblikket kan man ikke se nyhederne i TV eller læse avisen uden at støde på historier omkring orkanerne i USA.
Vigtigst indgår orkanen Katrina, der lagde New Orleans under vand i den forgangne måned. Orkanen kostede mange mennesker livet og havde forfærdelige ødelæggelser med på sin vej og mange tusinder blev i den forbindelse hjemløse.
Orkanen har haft store menneskelige konsekvenser. Og følgevirkningerne vil tage til i den kommende tid. Dog ikke som følge af selve orkanen, - den gør som sådan ikke mere skade. Men oprydningsomkostningerne bliver meget høje, og det kommer til at koste for den amerikanske økonomi og dermed for alle amerikanske borgere.
Den amerikanske kongres’ budgetkontor har i en analyse anslået, at omkostningerne kan blive så massive og at følgevirkningerne kan blive så store, at det kan komme til at koste op mod ét procent-point af den amerikanske vækst. Samtidigt kan orkanen komme til at koste op imod 400.000 arbejdspladser.
Skadesfølgerne kommer til at ramme både i indeværende og næste år på den amerikanske økonomi.
Det gik ellers godt fremad for den amerikanske økonomi inden orkanen ramte. Der var fremgang at spore i en række økonomiske nøgletal og der var generel optimisme at spore i det amerikanske samfund.
Også international betydning
Orkanen Katrina kommer imidlertid ikke kun til at have national amerikansk betydning. Den kommer også til at ramme bredt internationalt. Den lavere amerikanske vækst betyder også lavere generel efterspørgsel. Dermed vil samhandlen i en vis grad også komme til at lide skade.
Af mere vital karakter ligger dog en helt anden følgevirkning af orkanen. Ødelæggelserne gik nemlig ud over olieproduktion og raffinaderier i store dele af regionen. Regionen er vigtig for USA på dette punkt og store dele af raffinaderi-kapaciteten i USA er blevet ødelagt.
Ødelæggelserne har fået olie- og benzinpriserne til at skyde i vejret. Prisstigningerne lægger et pres på væksten langt de fleste steder i Verden. De eneste steder, som ikke direkte har udsigt til, at de høje priser kommer til at skade for alvor er i de netto olieeksporterende lande, der kan komme til at tjene på de høje priser.
Men selv her ønsker man ikke for høje energipriser. Energipriserne kan komme til at skade væksten så meget, at den internationale samhandel kommer til at lide skade. Dette vil også komme til at gå ud over de olieeksporterende lande og deres vækst.
Samtidigt betyder høje energipriser at det bliver mere attraktivt at investere i alternative energi-former. Her er som regel tale om yderligere investeringer og videreudvikling af vindmøller og solenergi-former.
Hvis dette sker i overhængende grad, vil det på langt sigt også gå ud over de olie-eksporterende lande.
Derfor har OPEC også netop besluttet at øge produktionen af olie. Men hvor meget dette gavner, er et godt spørgsmål, for der er kapacitets-problemer med at behandle den rå olie.
Ny orkan i weekend
Netop denne tid på året er højsæson for orkanen og i weekenden nærmede orkanen Rita sig de amerikanske kyster. Flere olieplatforme blev evakueret og man kunne se olieprisen skyde i vejret som følge heraf.
Rita bøjede imidlertid af, og ødelæggelserne blev slet ikke så store som ventet. Men frygten er til stede for nye ødelæggende orkaner fremover, hvilket igen vil ramme olieindustrien.
Olieprisstigninger fungerer i virkeligheden som en form for ekstra skat på både forbrugere og virksomheder rundt om i verden. Udgifterne til at leve og til at producere varer bliver større og større.
For forbrugerne betyder øgede energipriser øgede udgifter til varme og til andre ting som for eksempel benzin. For virksomhederne betyder det ligeledes øgede omkostninger i form af varme og el-forbruget, hvilket betyder øgede omkostninger til produktion. Og da omkostningerne kun i nogen grad kan væltes over på forbrugerne betyder det dels pres på overskuddet for virksomhederne og for den del, der kan væltes over på forbrugerne, betyder det øgede leveomkostningerne og mindre forbrug.
Rentestigningerne fortsætter
Selv om de fleste er enige om, at orkanerne vil komme til at tære på den amerikanske vækst, mener nogle dog også, at det er af en ren midlertidig karakter, og at det ikke vil få den store indflydelse på den overordnede vækst fremover.
Derfor satte den amerikanske centralbank renten op endnu en gang i denne uge. Det er den 11. renteforhøjelse i træk siden juni sidste år. Aktiemarkederne reagerede flere steder med fald, da mange havde forventet, at renten ville blive holdt fast for at stimulere væksten efter ødelæggelserne.
Der er heller ikke noget som tyder på, at renteforhøjelserne vil blive sat ned i tempo fremover. Den amerikanske centralbank har flere gange gjort opmærksomt på, at den vigtigste opgave er at tøjle væksten og inflationen i samfundet, så man undgår en overophedet økonomi.
Der er altså ikke meget hjælp at hente fra denne side. Og hvis Kongressens budget-kontors beregninger viser sig at holde stik, må man indstille sig på en periode, hvor ikke kun den amerikanske vækst vil komme til at ligge i et lavere niveau, men formentligt også den globale vækst.
Det kan derfor være en god ide at tage endnu et kik på porteføljen og se om den lever op til egne forventninger om den fremtidige udvikling.
