Der har for alvor været gang i aktiemarkederne rundt om i verden i det seneste år. Det har da også resulteret i, at danske fonde, der har mandat til at investere globalt i aktier, har skabt ganske pæne afkast til deres investorer i det seneste år.
På ét års sigt har fondene på Morningstar.dk i kategorien ’Globale Large Cap – Aktier’ således skabt afkast på mellem knapt 45 pct. for den bedste fond – Skagen Global - og ned til knapt 10 pct. for Alm. Brand Invest Globale Aktier Pension, der har skabt det laveste afkast.
Man kan ellers ikke påstå, at det udelukkende er positive nyheder, der er kommet fra markederne rundt omkring. Stabiliteten i aktiekurserne er flere gange blevet testet, men indtil videre er det stadigvæk få faktorer, der for alvor har rystet markederne.
Ét af de absolut største chok kom henover sommeren, hvor London blev angrebet af terrorbomber. Ikke kun af én omgang, men angrebet blev forsøgt kopieret endnu en gang, - dog uden samme dødelige effekt.
London bliver af mange opfattet som den finansielle hovedstad for hele Europa. Der er da også bred enighed om, at angrebene dels var for at ramme England fordi de aktivt havde støttet krigen mod terror, dels at ramme økonomien og væksten ved at skabe usikkerhed og frygt rundt om i Verden, - herunder også på de finansielle markeder.
11/9 ikke gentaget
Ser man på det tidligere angreb på USA ved angrebene den 11. september 2001 på World Trade Center i New York, - populært kaldt 11/9 angrebene - havde det en markant negativ betydning for de finansielle markeder. Ikke kun i den økonomiske højborg i USA, men over hele verden, hvor de finansielle markeder i en lang periode viste usikkerhed og instabilitet.
Derfor kunne man også foranlediges til at tro, at angrebene på London for alvor ville ryste de finansielle markeder. Ganske rigtigt kom den forventede reaktion da også over det meste af Verden, - selvfølgeligt værst i Storbritannien. Men langt de fleste steder rettede det sig allerede inden markederne var lukket samme dag. Og for mange af de markeder der ikke havde rettet sig, indhentede de efterslæbet dagen efter.
Frygten for at de finansielle markeder skulle ryge ud i samme fald og få det samme kedelige efterspil som efter 11/9 var altså forholdsvis ubegrundet. Forskellen på reaktionerne på de to angreb er da også, at 11/9-angrebet kom oven i en økonomisk kedelig periode, hvor det meste af Verden var i stilstand og stadigt led efter aktiemarkedernes krak fra år 2000.
Derimod kom angrebene på London i en tid, hvor der globalt set var forholdsvist god gang i væksten og økonomierne var derfor ikke nemme at ryste. De momentære fald i aktiekurserne fik ikke investorerne til at panikke som tidligere. Derimod benyttede flere investorer verden over lejligheden til at købe yderligere op i de nu billigere aktier.
Olien tester væksten
Mens terrorangrebene har testet stabiliteten i de finansielle markeder har prisen på olien sat hele stabiliteten i den globale vækst på prøve.
Olien er således steget med ekspres-fart i det seneste år og puster nu til et niveau på 65 dollars. Et niveau, som de færreste havde drømt om, at olien overhovedet ville komme op at snuse til. Mange mener, at oliekursen endda kan komme op over de 100 dollars.
Frygten er, at den høje oliepris vil sætte en stopper for væksten. Selv de olieproducerende lande har i perioder prøvet at dæmpe udviklingen i prisen på olie, da man har frygtet at en opbremsning i verdensøkonomien også vil komme til at skade disse lande. OPEC har netop opjusteret skønnet for, hvor stor efterspørgslen efter olien vil være fremover. Hvis forventningerne til stigningen i efterspørgslen holder, vil dette ligge endnu større pres på olieprisen.
Selv om man havde frygtet, at væksten i verdensøkonomien ville tage skade, ser det imidlertid ikke ud til at dette er sket. Tværtimod har man set at de olieproducerende lande blot har kunnet melde om endnu større vækst, hvilket igen har smittet af på forbruget og samhandlen i mange dele af verden, hvilket har virket som en positiv spiral for væksten.
Op trods modstand
På trods af at olien og terrorangrebene blot er et par af de faktorer, som reelt set har testet stabiliteten i økonomierne – af andre faktorer kan blandt andet nævnes politisk uro på mange af de såkaldte ”nye” markeder og fortsatte rentestigninger i USA for at tøjle inflationen og væksten – har markederne ikke været nemme at ryste.
Tværtimod er markederne langt de fleste steder fortsat med at stige. Indtil videre tegner 2005 til at ville blive et rigtigt godt år for aktiemarkederne. Der er da heller ikke noget, som tyder på, at udviklingen lige pludseligt skulle vende.
Således er regnskaber tikket ind i løbet af juli og august for virksomheder i hele verden. Regnskaberne har for langt hovedparten budt på positive nyheder og vidnet om uformindsket fremgang i resultaterne. Og ingen tør indtil videre spå om, hvorvidt - og i givet fald hvornår - festen på aktiemarkederne slutter og væksten i verdensøkonomien muligvis aftager.
