Investering i fonde har nogle klare fordele for private investorer, der - frem for at kaste sig ud i investeringer i enkelt-aktier - kan købe sig til ekspertise til en relativ lav pris, - uanset hvor stor formuen, der skal investeres for, er. Samtidigt opnås en væsentlig bedre diversifikation og spredning af de investerede midler, hvor investorer med én enkelt investering faktisk allerede har investeret i et utal af selskaber.
Ved at investere i fonde har den private investor altså, uanset om der bliver investeret et mindre eller større beløb, opnået en større spredning og dermed – alt andet lige – en større sikkerhed i sin investering end via investering i enkelt-aktier.
Såfremt en investor ønsker at opnå samme risikospredning ved investering i enkelt-aktier, skal der et meget stort investeringsbeløb til. Dette skyldes, at omkostningerne ved at købe hver enkelt papir vil løbe op ved investering i mange papirer, hvorved omkostningerne risikerer at erodere afkastet.
Samtidig vil fondene også alt andet lige kunne forhandle sig til bedre kurtagesatser og andre procentvise bedre omkostninger på grund af den volumen, som fondene handler for.
For mange kokke fordærver maden
Men selv om investering i fonde giver nogle væsentlige fordele og på en nem måde giver investorer adgang til også mere eksotiske investeringsmarkeder, er der alligevel en fare, hvis man investerer i for mange fonde.
For selv om fonde kan medvirke til på en forholdsvis nem måde at give den optimale overordnede sammensætning af en portefølje, hvor der indgår en veldiversificeret mængde aktiver fra de væsentligste investeringsuniverser, er der mulighed for, at for mange fonde vil fordærve porteføljen.
Årsagen til dette er, at man nemt kommer til at miste overblikket over porteføljen, såfremt der indgår rigtigt mange fonde i porteføljen.
For mange fonde gør nemlig, at man risikerer store overlap i den samlede portefølje. Det være sig både på regions-niveau, på sektor-niveau eller for den sags skyld helt ned til enkelt-aktier, der kan komme til at fylde uønsket meget i porteføljen.
Dermed ikke sagt, at man skal undlade at købe nye fonde til porteføljen. Det vigtige er dog, at man hele tiden tager stilling til, om der er nogle fonde, som måske samtidigt bør udgå af porteføljen.
Det kan dreje sig om fonde, der ikke længere er så gode, som de hidtil har været eller fonde indenfor investeringsområder, som man ikke har tiltro til vil performe fremover.
Kik nærmere på sammensætningerne
Morningstar har tidligere lanceret et fem-trins program, som man kan benytte såfremt man mener, at ens portefølje rummer for mange fonde og man er ved at miste overskueligheden i porteføljen.
Trin 1: Gennemlys porteføljen
Det er vigtigt, at man danner sig et overordnet indblik i, hvordan hele éns portefølje ser ud. Dette kan man gøre ved at taste hele sin portefølje ind i Morningstars unikke porteføljesystem. Her ligger man samtlige fonde ind med den vægt, som fondene indgår i den samlede portefølje med.
Herefter kan man lave en Morningstar X-ray, der er en total gennemlysning af den samlede portefølje. Denne viser den nøjagtige sammensætning af porteføljen både på overordnet plan med hvor meget der ligger i aktier, obligationer og kontant, men også ned på regions-, sektor- og enkeltaktie niveau.
Dermed får man en unik mulighed for at vurdere, om der måske er nogle investeringer, der vejer for tungt eller for let i forhold til egne ønsker og behov. Herefter kan man begynde at rette den samlede portefølje til.
Trin 2: Inddel fondene efter relevante kategorier og led efter om der er overlap indenfor disse
Efter at have set sig om efter hvor der i den samlede portefølje er uønsket stor eller lille eksponering, kan man dele fondene ind efter deres relevante Morningstar Kategori. Kategorien giver et let og hurtigt overblik over fondenes overordnede investeringsstrategi.
Dermed får man også et ganske godt indtryk af, hvor mange fonde man har i de enkelte kategorier. Har man flere fonde i en kategori kan man nu begynde at sammenligne fondenes afkast, risiko og omkostninger med hinanden.
Fonde indenfor samme Morningstar Kategori vil betyde, at der overordnet set er flere fonde, der mere eller mindre varetager samme opgave i den samlede portefølje. Selv om der kan være gode grunde til at have flere fonde fra samme kategori, kan dét at eje for mange fonde fra samme kategori være én af grundene til, at man mister overblikket over den samlede portefølje.
Trin 3: Identificer de problematiske fonde i porteføljen
Efter at have fået opdelt fondene på en måde, så man reelt set kan sammenligne fondene i sin portefølje, kan man gå i gang med at luge ud i alle de uønskede elementer i porteføljen.
Her kan man først og fremmet begynde at kigge efter, om der er nogle specielt problematiske fonde, som reelt set i væsentlighed overlapper eller overlappes af investeringer i andre fonde.
Problematiske fonde kan for eksempel være fonde, der har et uønsket højt omkostningsniveau i forhold til andre fonde, der kan udfylde samme plads i porteføljen.
Det kan også dreje sig om fonde, der har haft en uønsket lav performance i den seneste tid eller måske har vist en større og uønsket volatilitet i forhold til sine konkurrenter.
Trin 4: Identificer de bedste fonde
Efter at man har identificeret de problematiske fonde er det vigtigt at man ser nærmere på den overordnede sammensætning efter et muligt salg af fondene, før man rent faktisk sælger. Det kan således være, at et salg af fondene vil være uhensigtsmæssigt i forhold til den samlede portefølje.
Igen kan en portefølje oprettes i Morningstars porteføljesystem og en X-ray kan studeres af den nye fondssammensætning.
Her kan der stadig være forskellige scenarier, som gør det nødvendigt at justere på sammensætningen af fonde i porteføljen. Det kan for eksempel være en hel udskiftning af fonde i en kategori, fordi de bedste fonde simpelthen ikke hører til dem, som man pt. har i sin portefølje.
Det kan også være fordi de bedste fonde i porteføljen bare ikke har en investeringssammensætning, som gør, at den er optimal i forhold til de andre fonde i portefølje.
Det, som det overordnet i dette skridt handler om er at identificere de fonde, som man i hvert ikke vil udskifte og herefter slække på de resterende fonde for at få sammensat den unikke portefølje, der passer på investors egen investeringsprofil.
Trin 5: Lær af fortiden
Når porteføljen er sammensat efter alle kunstens regler og indeholder en optimal sammensætning af et overskueligt antal fonde for den enkelte investor, er det nødvendigt, at man hele tiden – eller i hvert fald med jævne mellemrum – holder øje med, at man ikke falder tilbage til den gamle vane og atter får investeret i for mange fonde, så overblikket atter mistes.
Såfremt man finder en fond, som ser lovende ud, skal man imidlertid ikke afholde sig fra at investere i denne fond. Derimod bør man se sin portefølje igennem for, om der måske er en anden fond, som man kan sælge.
For at finde ud af, hvilken fond, som det måske er mest optimal at sælge, så porteføljen stadigt består at et overskueligt antal fonde, kan man igen benytte Morningstars porteføljesystem og Morningstars X-ray, hvor man hele tiden kan se den nøjagtige sammensætning, selv om man ændrer på forudsætningerne for den samlede portefølje.
Opgradering af porteføljen
Benytter man disse fem trin igen og igen vil der hele tiden kommer interessante fonde ind i porteføljen samtidigt med, at man hele tiden bliver tvunget til at tage stilling til hvilke fonde, der måske ikke længere er optimale for porteføljen.
Dermed har man gang på gang fået optimeret sin portefølje med nye fonde, der passer til éns samlede investeringsprofil, samtidigt med, at man hele tiden får tjekket den overordnede kvalitet i porteføljen.
